Videnskabelig rapport om Den danske Rødliste giver overblik over og beskrivelser af alle de vigtige levesteder for rødlistede arter i Danmark.

Et nyt forskningsprojekt skal udnytte vedvarende energi fra lokale privatejede vindmøller til at effektivisere dansk biogasproduktion i stor skala. Målet er et 100 pct. grønt gasnet.

Flerårige biomasseafgrøder har en moderat udledning af lattergas i forhold til enårige afgrøder til trods for høj tilførsel af kvælstof. På årets virtuelle Plantekongres har du muligheden for at blive klogere på, hvordan flerårig græs til bioraffinering kan dyrkes med moderat udledning af lattergas.

Hvordan påvirker omlægning af græs til f.eks. majs udledningen af lattergas? Det og meget mere har du muligheden for at høre svaret på til årets virtuelle Plantekongres.

Droner og kunstig intelligens bliver i Innovationsfond projektet ReDoCO2 brugt til at udvikle et beslutningsværktøj til bestemmelse af, hvilke lavbunds- og tørvejorder, der kan give størst klimagevinst i form af lavere drivhusgasudledning. Værktøjet bidrager til klimamålet om reduktion af drivhusgasser samt den grønne omstilling af landbruget.

Med Carbon Farmings forskellige dyrkningstiltag kan man fjerne CO2 fra atmosfære og opnå kulstof lagring i planter og jord. På årets virtuelle Plantekongres har du muligheden for at blive klogere på, hvad Carbon Farming er, hvordan man opnår kulstoflagringen og ikke mindst, hvordan man via MRV-konceptet kan dokumentere effekten.

Ny kornsort med sundhedsfremmende effekt kan i fremtiden være med til at forebygge overvægt og diabetes. På årets virtuelle Plantekongres har du muligheden for at blive klogere på, hvordan forskere har udviklet denne nye kornsort igennem særlige forædlingsteknikker, samt høre mere om de sundhedsfremmende muligheder i fremtidens korn.

Planterester er en af kilderne til lattergas i landbruget, faktisk står de for ca. 10 % af den samlede udledning af lattergas fra dansk landbrug. På årets virtuelle Plantekongres har du muligheden for at blive klogere på planteresternes betydning for lattergas emissioner. Der er nemlig stor forskel på forskellige typer af planterester, viser resultater fra projektet ResidueGas.

Med Carbon Farming er målet via målrettede dyrkningstiltag at fjerne CO2 fra atmosfære og opnå kulstof lagring i planter og jord. På årets virtuelle Plantekongres har du muligheden for at blive klogere på, hvad Carbon Farming er, hvordan man opnår kulstoflagringen og ikke mindst, hvordan man via MRV-konceptet kan dokumentere effekten.

Biochar øger kulstoflagringen i jorden og kan indvirke også på jordens frugtbarhed og udledning af drivhusgasser. På årets virtuelle Plantekongres har du muligheden for at blive klogere på, hvad Biochar er, hvilken effekt det har på jordens opbygning af kulstof, samt hvordan det fungerer som klimavirkemiddel.

For første gang nogensinde kan vi nu se forskel på en lang række plastiktyper og dermed sortere plast efter kemisk sammensætning. Dette er absolut banebrydende for at øge genanvendelse af plastik. Teknologien er allerede testet i pilotskala og bliver implementeret på industriskala til foråret 2022.

Forskere fra Institut for Agroøkologi har modtaget en bevilling på knap 3 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) til et nyt projekt kaldet ”CoreEEs”. Projektet understøtter landbrugets grønne omstilling ved at undersøge enzymaktivitet og de mikrobiologiske sammensætninger i jorden for at finde fremtidige måder at producere mere biomasse med lavere drivhusgasemissioner.

Det bliver stadigt med påtrængende at finde afgrøder, der er robuste over for klimaforandringer. Som bekendt dækker klimaforandringer over mange forskellige ting, og kan f.eks. bestå af en kombination af faktorer såsom øgede temperaturer, tørke og forandringer i atmosfærens sammensætning. Men hvordan reagerer afgrøder på denne form for krydspres? Hvad sker der, når hvede, verdens vigtigste afgrøde, udsættes for mere end én type stress? Det har Lamis Abdelhakim fra Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet undersøgt som en del af sin ph.d.

Den mest skånsomme afgoldningsstrategi til højtydende malkekøer er at reducere malkefrekvensen uden at skære ned på foderets energiindhold, konkluderer forskere på Aarhus Universitet. En reduktion af energitildelingen medfører nemlig metabolisk stress og sult hos køerne. Læs mere her om hvordan forskerne måler sult hos køer.

Aarhus Universitet er partner i et EU-projekt, R4D (Resilience For Dairy), der skal bidrage til den sociale, økonomiske og miljømæssige udvikling af europæisk mælkeproduktion.

PODCAST: Nyt forskningsprojekt skal undersøge, om aftensmaden bliver grønnere, når familiens store børn begynder at bekymre sig for global opvarmning.

Hvordan kan produktionen af dansk lam tilrettelægges, så udledningen af klimagasser reduceres? Det forsøger en ny rapport at besvare ved at dokumentere udledningen af klimagasser fra ni typiske danske produktionssystemer for lammekød.

Et nyt forskningsprojekt skal udvikle en fotokatalytisk proces, som kan omdanne de svært nedbrydelige og sundhedsskadelige miljøgifte PFAS til uskadelige stoffer. Står det til forskningsgruppen bag, er det dog kun første skridt i en lang rejse mod en verden uden miljøgifte.

Som følge af nye Covid-19 restriktioner og pandemiens udbredelse er den internationale forskningskonference ZEA rykket til d. 3.-5. maj 2022. Konferencen sætter fokus på nye innovative muligheder for at reducere udledning af klimagasser på den mest effektive og bæredygtige måde.

Resultaterne fra overvågningen af miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand, luft og punktkilder i perioden 2008-2019 er samlet i en ny rapport, som netop er udgivet.

En række nye rapporter fra natur- og miljøovervågningsprogrammet NOVANA giver et billede af natur- og miljøtilstanden i Danmark for 2020.

AU-forskere er med i stort, internationalt forskningsprojekt, der bl.a. skal udvikle nye beslutningsværktøjer til renovering med bæredygtighedscertificering. Værktøjerne skal udvikles og afprøves direkte ved udformningen af Aarhus Universitets nye campus, Universitetsbyen, der bliver bygget på Kommunehospitalets gamle arealer.

Aarhus Universitets forskningsskib Aurora er også en fortræffelig formidlingsplatform.

Husdyrgødningens indhold af næringsstoffer anvendes som en del af grundlaget for udformning af gødningsbekendtgørelser, som regulerer anvendelsen af næringsstoffer i jordbruget. En ny DCA-rapport beskriver og dokumenterer de metoder, som anvendes for at beregne de årlige normtal for kombinationer af husdyrarter, dyrekategorier, opstaldning og gødningsopbevaring.

Markedet for glutenfrit brød vokser, men brødet har typisk en tør tekstur og krummerne hænger dårligt sammen, og så bliver de hurtigt for gamle. Forskere arbejder på at forbedre kvaliteten af brødet ved at studere dets hovedbestanddel, nemlig stivelsen.

I de fleste fremstillingsprocesser formes komponenter ved at fræse spåner fra materialeoverfladen. Nu har forskere fra Aarhus Universitet eksperimenteret sig frem til den perfekte fræseproces.

Plantekongres 2022 bliver en hybrid, hvor deltagerne kan vælge mellem at møde op i Herning Kongrescenter eller sidde foran skærmen derhjemme.

Videnskabeligt samarbejde giver nyt grundlag for forvaltningsarbejdet i det særlige arktiske farvand, som jævnligt er lukket af is.

EU-projektet LivestockSense tager et vigtigt skridt mod bedre forståelse af den enkelte landmands holdning til brugen af intelligente teknologier i landbruget. Projektet har fokus på svin og fjerkræ i fem EU-lande samt Israel, og nu skal input fra lokale landmænd om erfaringer med brug af intelligente teknologier inden for husdyrbrug danne grundlag for en kortlægning af teknologierne og live demonstrationer hos udvalgte europæiske svine- og fjerkræfarme.

Kreaturer kan vha. en relativ simpel tilvænningsmetode lære at afgræsse skræpper direkte på marken. Skræpper kan kontrolleres og i bedste fald bekæmpes via afgræsning med kreaturer.

Fremtidens bæredygtige fødevareløsninger skal findes i havet, mener to innovative startup-virksomheder, der begge deltager i et iværksætterprogram på Aarhus Universitet. En af dem dyrker biomasse fra mikroalger til fødevareindustrien, mens den anden laver fødevareemballage baseret på fiskeaffald.

I starten af året kom der nye officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen, der for første gang ikke alene tager hensyn til sundheden, men også til klimaet. Det betyder anbefalinger om blandt andet mindre kød og flere bælgfrugter. Forskere fra AU har undersøgt, om de professionelle køkkener er rustet til at lave mad efter de nye kostråd.

Kultiveret kød kan være et af fremtidens bæredygtige alternativer til vores nuværende kødforbrug. Men der er stadig meget, vi ikke ved om metoden, samt en masse praktiske forhindringer, før man kan lave kultiveret kød i stor skala. Nu har forskere fra Aarhus Universitet undersøgt, hvad lagring gør ved de celler, man opformerer til muskelfibre. Og resultatet har potentiale til at lette logistikken omkring produktion af kunstig kød betydeligt.

Jonas Teilmann

Vi flytter afholdelsen af arrangementet til 23. maj 2022

Mogens H. Greve tiltræder som professor i pedologi og digital jordbundskortlægning ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

EU har forpligtet sig til at være klimaneutral i 2050. Den målsætning er vigtig, ambitiøs og mildt sagt helt ualmindeligt diffus at finde op og ned på. EU-projektet MERLIN vil med et budget på godt 22 millioner euro spille en aktiv rolle i den grønne omstilling i Europa ved at værdisætte initiativer og samle erfaring og relevante aktører til fremtidens indsatser, så der kan fokuseres mod de initiativer, der faktisk kan batte noget og samle flere aktører bag sig.

Lektor Kasper Røjkjær Andersen har fået tildelt et Carlsberg Foundation Young Researcher Fellowship i tre år til at studere, hvordan planter kommunikerer med mikroorganismer ved hjælp af receptorer og kalciumsignalafkodende proteiner ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet.

Carlsbergfondet uddeler knapt 98 mio. kr. til grundforskning på Aarhus Universitet. Særligt humaniora og samfundsvidenskab bliver tilgodeset. 1,3 mio. kr. fordeles til fire forskere på Faculty of Technical Sciences.

GUDP har givet tilsagn om at støtte i alt 19 projekter med i alt knap 104 millioner kroner, der skal styrke den grønne udvikling i fødevaresektoren. 8 af disse tildeles projekter på Faculty of Technical Sciences på AU.

På ingeniøruddannelserne, på Aarhus Universitet og i samfundet blæser vindene i retningen af den grønne omstilling. Det samme gælder for foreningen WestWind Challenge, som på initiativ af blandt andre entertainer og elbilsentusiast, Jan Gintberg, arbejder for at fremme udviklingen hen imod en grønnere transportsektor. Den mission var 14 ingeniørstuderende med interesse for den grønne omstilling klar på at bidrage til, da de en aften i november blev inviteret med om bordet af WestWind Challenge.

Fra sidst i oktober til sidst i november blev iltsvindet reduceret markant.

Forskere fra Aarhus Universitet har fået en bevilling på godt og vel 11 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond til et nyt projekt med titlen ”Temperatur induceret sygdomsresistens – TEMPRES”. Projektet skal understøtte den grønne omstilling i Danmark og EU ved at forske i planters resistens mod rustsygdomme, og hvordan resistensen påvirkes af temperatur.

Dekan Eskild Holm Nielsen og prodekan Kurt Nielsen skriver i et debatindlæg på Altinget, at mens regeringen på den ene side har store grønne ambitioner, fortsætter Socialdemokratiet på den anden side med at spare på grøn forskning. Man er ved at ødelægge det forskningsgrundlag, der skal bringe os i mål med den grønne omstilling. Læs indlægget her.

Et internationalt panel kalder Arktisk Forskningscenter for ’det danske flagskib indenfor arktisk klimaforskning’.

Ved at bruge nedbør og topografisk højde som nøglevariabler kan maskinlæringsmodeller med høj nøjagtighed forudsige mængden af årligt vandafløb fra markdræn på nationalt plan. Bestemmelse af mængden af drænet vand er af stor betydning for udformningen af konstruerede vådområder som afbødningsstrategi.

DAISY-modellen er med succes blevet testet til simulering af nitratudvaskning gennem landbrugets drænsystemer, afgrødens kvælstofoptag samt jordens vanddynamik, og udviste høj nøjagtighed.

En gennemgang af historisk data fra syv CGIAR-genbanker bekræfter, at det er lykkedes at opretholde en høj levedygtighed i de opbevarede frø. Gennemgangen vist dog også, at der har været mangelfuld forvaltning i flere genbanker, ligesom det ikke var muligt at indsamle så meget data som forventet.

Nye luftrensningsteknologier, som er udviklet i projektet ECOMETA, vil kunne begrænse tab af ammoniak fra stalde. Samtidig har projektet udviklet måleteknologier, som skaber mulighed for kontinuerligt at følge lugt og emissioner fra husdyrproduktionen. Teknologierne præsenteres på et webinar den 14. december 2021.

Der var i efteråret stadig omkring 15 ulve i Danmark, viser overvågningen.

In the summer of 2021, in a respite from the restrictions of the pandemic, the team at the Aarhus University Lake Warming Mesocosm Experiment (LWME) managed to run a heat wave experiment with support from the EU H2020 project AQUACOSM plus.

I løbet af de seneste ti år er det gået tilbage for biodiversiteten i Danmark. Fra 2010 og frem til sidste år har der nærmest ingen forbedring været at spore.

Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) tildeler i disse dage 42 Sapere Aude Forskningsleder-bevillinger til nogle af de allerdygtigste yngre forskere i Danmark med excellente, nybrudsskabende idéer. Fem af modtagerne, som nu får mulighed for at prøve kræfter med at lede en forskningsgruppe, hører hjemme på Faculty of Technical Sciences (Tech). De modtager tilsammen ca. 31 mio. kr.

The course invites PhD students, but promising master and undergraduate students as well as other participants from indigenous groups or local organizations working on the topic are welcome. The course offers lectures, fieldwork, lab work, discussions and a local stakeholder workshop.

Interessen var stor, da Videncenter for Dyrevelfærd forleden holdt konference i Aarhus. Fokus var på velfærden hos dyr, der holdes i naturen, som det sker i de danske naturnationalparker. Et emne, der de seneste måneder har været genstand for stor debat både i medier og blandt fagfolk.

Professor Lis Wollesen de Jonge fra Institut for Agroøkologi har modtaget den prestigefyldte SSSA-pris ”Don and Betty Kirkham Soil Physics Award” for sit store arbejde indenfor forskning i jordfysik. Prisen uddeles af The Soil Science Society of America.

Forskningstalentet Mario Martinez-Martinez fra Institut for Fødevarer er modtager af dette års Nils Foss Talent-pris, der uddeles af den globale virksomhed, Foss Analytics. Prisen blev overrakt på Food Analytics konferencen og er på 15.000 Euro.

Mario M. Martinez har modtaget det prestigefyldte Sapere Aude forskningslegat på 6,2 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond. Bevillingen vil blive brugt til at udforske interaktioner mellem plantecellevægge og flavonoider, som findes i de fleste frugter og grøntsager. Denne viden kan beskytte os mod skader forårsaget af sukkerarter.

Alexandros Iosifidis er ny professor på Institut for Elektro- og Computerteknologi, hvor han fortsætter sin forskning som en af landets førende eksperter i maskinlæring og kunstig intelligens.

Aarhus Universitet skal gennemføre et projekt med det formål at udvide det nuværende Normtalssystem for husdyrgødning, så det også inkluderer kulstof. Hidtil har systemet kun omfattet N, P og K, men ved at inddrage kulstof giver det mulighed for systematisk beregning af udledningen af drivhusgasser fra husdyrene, staldene og gødningslagrene.

Metan udgør 34 procent af landbrugets drivhusgasudledninger og 10 procent af de samlede danske udledninger. Hvis ambitionerne om at reducere drivhusgasudledningen skal indfries, så er det nødvendigt med forskning og teknologiudvikling rettet mod metan. I den politiske aftale om grøn omstilling er det imidlertid kun beskedne 26 mio. kr., som er målrettet reduktion af metan - ud af et samlet budget på 6.173 mio. kr. Det stemmer ikke overens med behovet.

Nyt forsøg viser, at vægten af pattegrisene hos de søer, der blev fodret med et lavere proteinindhold, var signifikant højere ved fravænning sammenlignet med vægten af pattegrise fra søer fodret med det højere proteinindhold.

Forskere fra Aarhus Universitet har stået i spidsen for et team, der har opdaget en af måderne, hvorpå bælgplanter balancerer kvælstofoptagelse fra jorden med kvælstofoptagelse fra deres bakteriesymbionter. Studierne identificerer regulering af et vigtigt plantehormon, cytokinin, som central for denne balance. Disse nye resultater vil hjælpe med at udvikle bælgplanter, der er bedre til at binde kvælstof, hvorved brugen af kunstgødning kan reduceres.

Aarhus Universitet har modtaget 10 bevillinger inden for Inge Lehmann-programmet fra Danmarks Frie Forskningsfond. En af de udvalgte forskere hører hjemme ved Institut for Ecoscience og modtager 2,9 mio. kr.

Aarhus Universitet og GreenLab har indgået en formel samarbejdsaftale, der danner grundlaget for en fælles forskningsplatform. Fokus bliver særligt på udvikling af fremtidens energisystemer og deres sammenhæng med den grønne omstilling af landbruget.

Danskernes Klimaskovfond vil nedbringe CO2 og give mere natur. Sådan lyder opdraget til Klimaskovfonden, der nu skal tage hul på arbejdet. I den forbindelse er professor Jørgen E Olesen udpeget af miljøministeren til at deltage i det rådgivende udvalg, der skal sikre mest mulig effekt.

De hidtidige tiltag for at reducere antallet af døde smågrise i de danske stalde har ikke virket efter hensigten - tværtimod er dødeligheden steget. Ny forskning skal forbedre de genetiske muligheder for at grisene overlever.

På linje med andre erhverv er det strengt nødvendigt, at landbruget bliver klimaneutralt. På et symposium med titlen 'Zero Emission Agriculture', som i juni 2021 blev arrangeret af iClimate ved Aarhus Universitetet, præsenterede forskere og virksomheder både nye og allerede kendte teknologier til reduktion af drivhusgasser.

The seminars series provides an industry perspective on working with sustainability in the real-world and aim to shed light on current challenges and opportunities as well as future required research and knowledge, so academia and industry can collectively contribute towards global sustainable development. The seminar series is aimed at researchers, educators, as well as students across science and engineering.

Virksomheder og forskere fra Aarhus Universitet vil nu arbejde sammen om at optimere proteinproduktion på basis af insekter. Det sker i regi af GUDP-projektet EntoFeed, hvor ernæringsbehovet hos larver af den sorte soldaterflue undersøges for derigennem at kunne øge larveproduktionen med reduceret miljøbelastning.

Biologisk forskning har flere gange demonstreret, at der findes en naturlov for fødekæder. Nu har et internationalt forskerhold undersøgt, om denne naturlov også kan genfindes i sammenhængen mellem et områdes produktion af planter og mængden af store dyr, som lever af planterne. Men ifølge forskerne lever Afrika som det eneste kontinent op til naturloven. I de fleste naturområder er der alt for få dyr i forhold til mængden af planter.

I 2020 iværksatte Fødevarestyrelsen en kampagne til at understøtte deres målsætning om at reducere antibiotikaforbruget til grise. Kampagnen bestod af målrettet kommunikation til svineproducenter og praktiserende dyrlæger, som alle fik tilsendt målrettede breve via e-boks. Forskere har nu undersøgt, om kampagnen har virket motiverende på producenterne.

Ridning er en risikofyldt sport, men undersøgelser viser, at vi kan minimere antallet af rideulykker, hvis vi tænker os om og træner vores hest til at reagere mere hensigtsmæssigt, når den bliver bange. Det var et af emnerne på konferencen "Hestesporten frem mod 2030"

Hvordan skal hestesporten udvikle sig frem mod 2030? Det forsøger konferencen ”Hestesporten frem mod 2030” på Aarhus Universitet at besvare gennem dagens debatskabende program, hvor både forsker Janne Winther Christensen og dyrlæge Mette Uldahl holdt oplæg

Aarhus Universitets Institut for Husdyrvidenskab udbyder igen den 2-årige masteruddannelse i ”Vurdering af husdyrvelfærd i primærproduktionen”. Uddannelsen er for dig, der allerede arbejder eller har lyst til at arbejde med dyrevelfærd. Det er en deltidsuddannelse med plads til at være i beskæftigelse sideløbende, og der er opstart i februar 2022.

Der findes en mindre produktion af pekingænder i Danmark, men når det kommer til dyrevelfærd, er der ikke lovgivet i samme grad som for andet fjerkræ, herunder æglæggende høner og slagtekyllinger. Et nyt rådgivningsnotat redegør for de dyrevelfærdsmæssige forhold i produktionen af ænder i Danmark.

Den optimale strategi til afgoldning af malkekøer Anbefalingerne fra sidste år om at sænke malkefrekvensen men ikke foderniveauet blev fastholdt ved årets fodringsdag i Herning, da seniorforsker Mogens Larsen fremlagde de endelige resultater fra undersøgelserne om afgoldning af højtydende malkekøer.

Selv ved meget høje andele hestebønner i foderrationen til malkekøer er der ingen negativ effekt på mælkeydelsen, viser undersøgelser fra AU Foulum. Dermed slår forskerne fast, at hestebønner er et rigtigt godt alternativ til soja og raps.

Stigende efterspørgsel på automatisering gjorde, at Odder-virksomheden NIZE equipment mistede kunder. Derfor er virksomheden nu - i samarbejde med ingeniørstuderende og forskere fra Aarhus Universitet - selv gået i gang med at udvikle nogle af de robotter, der i fremtiden skal arbejde sammen med mennesker.

DFF uddeler 280 millioner kroner til 55 grønne forskningsidéer – 15 af dem er fra Aarhus Universitet. Ni projekter fra Faculty of Technical Sciences modtager tilsammen 43,9 mio. kr.

Landbruget står over for et paradigmeskifte. Dansk højteknologisk landbrug kan vise verden, hvordan en omsiggribende transformation af erhvervet kan reformere fødevareproduktionen og samtidig tage hånd om de kriser, verden står i.

Et internationalt forskerhold har netop udsendt en perspektiverende artikel i det ansete tidsskrift, Nature Sustainability. Studiet understreger, at dyrkning og anvendelse af tang kan være et redskab i kampen mod klimaforandringerne. Men ikke nok med det: tangdyrkning kan også bidrage til en mere bæredygtig produktion af bioressourcer - fødevarer, foder og materialer, skabe jobs og samtidig endda have positiv effekt på havmiljø og biodiversitet, hvis tangfarmene anlægges og drives med omtanke.

Faculty of Technical Sciences ved Aarhus Universitet har igen i år opnået ISO 9001-certificering af kvalitetsledelsessystemet for myndighedsrådgivningen, og har dermed papir på, at rådgivningsaktiviteterne er af konsistent kvalitet og styres efter internationale standarder.

Bælgplanter kan gøre landbruget grønnere, både ved at optage CO2, men mere specielt fordi de ikke behøver kunstgødning, og fordi deres frø har en fordelagtig sammensætning af aminosyrer. Et stort, europæisk forskningsprojekt sætter fokus på hestebønner, der har potentiale til at blive en vigtig del af dansk landbrug.

En ny begyndelse tager form for Institut for Bioscience, efter opdelingen af Science & Technology betød, at det biovidenskabelige institut skulle deles i to dele med hvert sit fokusområde. Efter et længere forarbejde med bl.a. en ny strategi, er der nu identificeret en række styrkeområder, der skaber grobund for et nyt fokus. Som led i det arbejde er det besluttet at skifte navn til Institut for Ecoscience. Det sker fra 1. oktober 2021.

Ny lovgivning gør det tilladt at fodre grise og høns med insekter i EU. Danske virksomheder og forskere vil sammen udvikle insektproduktionen, så den kan blive et bæredygtigt alternativ til soja.

Dansk kvæg skal udlede mindre metan i fremtiden. Det er målet for to nye projekter, der vil avle på køer, der belaster klimaet mindre. Projekterne har nu fået to-cifrede millionbeløb i støtte fra GUDP-midlerne.

Temperatur, lydniveau, lys- og luftkvalitet har stor indflydelse på børn og unges indlæring. En ny indeklimastrategi for skolerne i Aarhus Kommune skal skabe det optimale indeklima, og med i projektet er indeklima-eksperter fra AU Engineering, Aarhus Universitet.

Et nyt, enestående forskningscenter ser snart dagens lys. På basis af en bevilling på 630 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden, etableres forskningscenteret Novo Nordisk Foundation CO2 Research Center med forankring på Aarhus Universitet. Det nye center vil sikre tværfagligt samarbejde for at nedbringe mængden af drivhusgassen CO2 i atmosfæren gennem forskning og implementering af ny teknologi. Centeret vil indgå i samarbejde med en række danske og internationale partnere.

Vi står midt i en global biodiversitetskrise, men Danmark har endnu ikke formået at reservere arealer til vild natur, som er strengt beskyttet, viser ny dansk naturindikator (DNI).

Planter bruger meget energi på at udsende hormonstoffer gennem rødderne ud i jorden. Det påvirker jordens mikrobielle miljø omkring planten, og har en langt større effekt på bestemte arter af planteparasitiske nematoder end hidtil antaget.

Dansk ekspertise er med helt fremme i et nyt, paneuropæisk forskningsprojekt, der i samarbejde med lokale husdyrbrug skal udvikle bæredygtige systemer til husdyrbrug.

Samtidig skal enheden have så lille et energiforbrug, at den kan høste det selv direkte fra omgivelserne. Projektet har modtaget støtte fra Villum Experiment.

Inge S. Fomsgaard tiltræder som professor i naturstofkemi og miljøkemi ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

VILLUM FONDEN har netop offentliggjort modtagerne af årets Villum Experiment-bevillinger, og i denne runde har forskere ved Faculty of Technical Sciences modtaget en samlet bevillingssum på knap 6 millioner kroner.

Fremtidens computerteknologi kan stå og falde med et nyt forskningsprojekt på Aarhus Universitet, der sigter efter at udvikle en sensor, der kan læse såkaldte skyrmioner – ekstremt små magnetiske ’tornadoer’, der er blevet spået en kæmpe fremtid som lagermedie.

Professor Margit Bak Jensen fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet er udpeget til at deltage i den videnskabelig arbejdsgruppe, som skal rådgive Naturstyrelsen om etableringen af landets naturnationalparker.

Laura Roman Rivas fra Institut for Fødevarer modtager For Women in Science-prisen for sin forskning i nye fødevarer, der både er bæredygtige og ernæringsrigtige. Bag prisen står L’Oreál, UNESCO og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

Natalia Prieto Vidal er en af i alt 14 nye AIAS-COFUND Marie Sk?odowska-Curie fellows, som er blevet udvalgt i en international, tredobbelt peer-review-udvælgelsesproces i løbet af foråret og sommeren.