Der var i efteråret stadig omkring 15 ulve i Danmark, viser overvågningen.

In the summer of 2021, in a respite from the restrictions of the pandemic, the team at the Aarhus University Lake Warming Mesocosm Experiment (LWME) managed to run a heat wave experiment with support from the EU H2020 project AQUACOSM plus.

I løbet af de seneste ti år er det gået tilbage for biodiversiteten i Danmark. Fra 2010 og frem til sidste år har der nærmest ingen forbedring været at spore.

Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) tildeler i disse dage 42 Sapere Aude Forskningsleder-bevillinger til nogle af de allerdygtigste yngre forskere i Danmark med excellente, nybrudsskabende idéer. Fem af modtagerne, som nu får mulighed for at prøve kræfter med at lede en forskningsgruppe, hører hjemme på Faculty of Technical Sciences (Tech). De modtager tilsammen ca. 31 mio. kr.

The course invites PhD students, but promising master and undergraduate students as well as other participants from indigenous groups or local organizations working on the topic are welcome. The course offers lectures, fieldwork, lab work, discussions and a local stakeholder workshop.

Interessen var stor, da Videncenter for Dyrevelfærd forleden holdt konference i Aarhus. Fokus var på velfærden hos dyr, der holdes i naturen, som det sker i de danske naturnationalparker. Et emne, der de seneste måneder har været genstand for stor debat både i medier og blandt fagfolk.

Professor Lis Wollesen de Jonge fra Institut for Agroøkologi har modtaget den prestigefyldte SSSA-pris ”Don and Betty Kirkham Soil Physics Award” for sit store arbejde indenfor forskning i jordfysik. Prisen uddeles af The Soil Science Society of America.

Forskningstalentet Mario Martinez-Martinez fra Institut for Fødevarer er modtager af dette års Nils Foss Talent-pris, der uddeles af den globale virksomhed, Foss Analytics. Prisen blev overrakt på Food Analytics konferencen og er på 15.000 Euro.

Mario M. Martinez har modtaget det prestigefyldte Sapere Aude forskningslegat på 6,2 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond. Bevillingen vil blive brugt til at udforske interaktioner mellem plantecellevægge og flavonoider, som findes i de fleste frugter og grøntsager. Denne viden kan beskytte os mod skader forårsaget af sukkerarter.

Alexandros Iosifidis er ny professor på Institut for Elektro- og Computerteknologi, hvor han fortsætter sin forskning som en af landets førende eksperter i maskinlæring og kunstig intelligens.

Aarhus Universitet skal gennemføre et projekt med det formål at udvide det nuværende Normtalssystem for husdyrgødning, så det også inkluderer kulstof. Hidtil har systemet kun omfattet N, P og K, men ved at inddrage kulstof giver det mulighed for systematisk beregning af udledningen af drivhusgasser fra husdyrene, staldene og gødningslagrene.

Metan udgør 34 procent af landbrugets drivhusgasudledninger og 10 procent af de samlede danske udledninger. Hvis ambitionerne om at reducere drivhusgasudledningen skal indfries, så er det nødvendigt med forskning og teknologiudvikling rettet mod metan. I den politiske aftale om grøn omstilling er det imidlertid kun beskedne 26 mio. kr., som er målrettet reduktion af metan - ud af et samlet budget på 6.173 mio. kr. Det stemmer ikke overens med behovet.

Nyt forsøg viser, at vægten af pattegrisene hos de søer, der blev fodret med et lavere proteinindhold, var signifikant højere ved fravænning sammenlignet med vægten af pattegrise fra søer fodret med det højere proteinindhold.

Forskere fra Aarhus Universitet har stået i spidsen for et team, der har opdaget en af måderne, hvorpå bælgplanter balancerer kvælstofoptagelse fra jorden med kvælstofoptagelse fra deres bakteriesymbionter. Studierne identificerer regulering af et vigtigt plantehormon, cytokinin, som central for denne balance. Disse nye resultater vil hjælpe med at udvikle bælgplanter, der er bedre til at binde kvælstof, hvorved brugen af kunstgødning kan reduceres.

Aarhus Universitet har modtaget 10 bevillinger inden for Inge Lehmann-programmet fra Danmarks Frie Forskningsfond. En af de udvalgte forskere hører hjemme ved Institut for Ecoscience og modtager 2,9 mio. kr.

Aarhus Universitet og GreenLab har indgået en formel samarbejdsaftale, der danner grundlaget for en fælles forskningsplatform. Fokus bliver særligt på udvikling af fremtidens energisystemer og deres sammenhæng med den grønne omstilling af landbruget.

Danskernes Klimaskovfond vil nedbringe CO2 og give mere natur. Sådan lyder opdraget til Klimaskovfonden, der nu skal tage hul på arbejdet. I den forbindelse er professor Jørgen E Olesen udpeget af miljøministeren til at deltage i det rådgivende udvalg, der skal sikre mest mulig effekt.

De hidtidige tiltag for at reducere antallet af døde smågrise i de danske stalde har ikke virket efter hensigten - tværtimod er dødeligheden steget. Ny forskning skal forbedre de genetiske muligheder for at grisene overlever.

På linje med andre erhverv er det strengt nødvendigt, at landbruget bliver klimaneutralt. På et symposium med titlen 'Zero Emission Agriculture', som i juni 2021 blev arrangeret af iClimate ved Aarhus Universitetet, præsenterede forskere og virksomheder både nye og allerede kendte teknologier til reduktion af drivhusgasser.

The seminars series provides an industry perspective on working with sustainability in the real-world and aim to shed light on current challenges and opportunities as well as future required research and knowledge, so academia and industry can collectively contribute towards global sustainable development. The seminar series is aimed at researchers, educators, as well as students across science and engineering.

Virksomheder og forskere fra Aarhus Universitet vil nu arbejde sammen om at optimere proteinproduktion på basis af insekter. Det sker i regi af GUDP-projektet EntoFeed, hvor ernæringsbehovet hos larver af den sorte soldaterflue undersøges for derigennem at kunne øge larveproduktionen med reduceret miljøbelastning.

Biologisk forskning har flere gange demonstreret, at der findes en naturlov for fødekæder. Nu har et internationalt forskerhold undersøgt, om denne naturlov også kan genfindes i sammenhængen mellem et områdes produktion af planter og mængden af store dyr, som lever af planterne. Men ifølge forskerne lever Afrika som det eneste kontinent op til naturloven. I de fleste naturområder er der alt for få dyr i forhold til mængden af planter.

I 2020 iværksatte Fødevarestyrelsen en kampagne til at understøtte deres målsætning om at reducere antibiotikaforbruget til grise. Kampagnen bestod af målrettet kommunikation til svineproducenter og praktiserende dyrlæger, som alle fik tilsendt målrettede breve via e-boks. Forskere har nu undersøgt, om kampagnen har virket motiverende på producenterne.

Ridning er en risikofyldt sport, men undersøgelser viser, at vi kan minimere antallet af rideulykker, hvis vi tænker os om og træner vores hest til at reagere mere hensigtsmæssigt, når den bliver bange. Det var et af emnerne på konferencen "Hestesporten frem mod 2030"

Hvordan skal hestesporten udvikle sig frem mod 2030? Det forsøger konferencen ”Hestesporten frem mod 2030” på Aarhus Universitet at besvare gennem dagens debatskabende program, hvor både forsker Janne Winther Christensen og dyrlæge Mette Uldahl holdt oplæg

Aarhus Universitets Institut for Husdyrvidenskab udbyder igen den 2-årige masteruddannelse i ”Vurdering af husdyrvelfærd i primærproduktionen”. Uddannelsen er for dig, der allerede arbejder eller har lyst til at arbejde med dyrevelfærd. Det er en deltidsuddannelse med plads til at være i beskæftigelse sideløbende, og der er opstart i februar 2022.

Der findes en mindre produktion af pekingænder i Danmark, men når det kommer til dyrevelfærd, er der ikke lovgivet i samme grad som for andet fjerkræ, herunder æglæggende høner og slagtekyllinger. Et nyt rådgivningsnotat redegør for de dyrevelfærdsmæssige forhold i produktionen af ænder i Danmark.

Den optimale strategi til afgoldning af malkekøer Anbefalingerne fra sidste år om at sænke malkefrekvensen men ikke foderniveauet blev fastholdt ved årets fodringsdag i Herning, da seniorforsker Mogens Larsen fremlagde de endelige resultater fra undersøgelserne om afgoldning af højtydende malkekøer.

Selv ved meget høje andele hestebønner i foderrationen til malkekøer er der ingen negativ effekt på mælkeydelsen, viser undersøgelser fra AU Foulum. Dermed slår forskerne fast, at hestebønner er et rigtigt godt alternativ til soja og raps.

Stigende efterspørgsel på automatisering gjorde, at Odder-virksomheden NIZE equipment mistede kunder. Derfor er virksomheden nu - i samarbejde med ingeniørstuderende og forskere fra Aarhus Universitet - selv gået i gang med at udvikle nogle af de robotter, der i fremtiden skal arbejde sammen med mennesker.

DFF uddeler 280 millioner kroner til 55 grønne forskningsidéer – 15 af dem er fra Aarhus Universitet. Ni projekter fra Faculty of Technical Sciences modtager tilsammen 43,9 mio. kr.

Landbruget står over for et paradigmeskifte. Dansk højteknologisk landbrug kan vise verden, hvordan en omsiggribende transformation af erhvervet kan reformere fødevareproduktionen og samtidig tage hånd om de kriser, verden står i.

Et internationalt forskerhold har netop udsendt en perspektiverende artikel i det ansete tidsskrift, Nature Sustainability. Studiet understreger, at dyrkning og anvendelse af tang kan være et redskab i kampen mod klimaforandringerne. Men ikke nok med det: tangdyrkning kan også bidrage til en mere bæredygtig produktion af bioressourcer - fødevarer, foder og materialer, skabe jobs og samtidig endda have positiv effekt på havmiljø og biodiversitet, hvis tangfarmene anlægges og drives med omtanke.

Faculty of Technical Sciences ved Aarhus Universitet har igen i år opnået ISO 9001-certificering af kvalitetsledelsessystemet for myndighedsrådgivningen, og har dermed papir på, at rådgivningsaktiviteterne er af konsistent kvalitet og styres efter internationale standarder.

Bælgplanter kan gøre landbruget grønnere, både ved at optage CO2, men mere specielt fordi de ikke behøver kunstgødning, og fordi deres frø har en fordelagtig sammensætning af aminosyrer. Et stort, europæisk forskningsprojekt sætter fokus på hestebønner, der har potentiale til at blive en vigtig del af dansk landbrug.

En ny begyndelse tager form for Institut for Bioscience, efter opdelingen af Science & Technology betød, at det biovidenskabelige institut skulle deles i to dele med hvert sit fokusområde. Efter et længere forarbejde med bl.a. en ny strategi, er der nu identificeret en række styrkeområder, der skaber grobund for et nyt fokus. Som led i det arbejde er det besluttet at skifte navn til Institut for Ecoscience. Det sker fra 1. oktober 2021.

Ny lovgivning gør det tilladt at fodre grise og høns med insekter i EU. Danske virksomheder og forskere vil sammen udvikle insektproduktionen, så den kan blive et bæredygtigt alternativ til soja.

Dansk kvæg skal udlede mindre metan i fremtiden. Det er målet for to nye projekter, der vil avle på køer, der belaster klimaet mindre. Projekterne har nu fået to-cifrede millionbeløb i støtte fra GUDP-midlerne.

Temperatur, lydniveau, lys- og luftkvalitet har stor indflydelse på børn og unges indlæring. En ny indeklimastrategi for skolerne i Aarhus Kommune skal skabe det optimale indeklima, og med i projektet er indeklima-eksperter fra AU Engineering, Aarhus Universitet.

Et nyt, enestående forskningscenter ser snart dagens lys. På basis af en bevilling på 630 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden, etableres forskningscenteret Novo Nordisk Foundation CO2 Research Center med forankring på Aarhus Universitet. Det nye center vil sikre tværfagligt samarbejde for at nedbringe mængden af drivhusgassen CO2 i atmosfæren gennem forskning og implementering af ny teknologi. Centeret vil indgå i samarbejde med en række danske og internationale partnere.

Vi står midt i en global biodiversitetskrise, men Danmark har endnu ikke formået at reservere arealer til vild natur, som er strengt beskyttet, viser ny dansk naturindikator (DNI).

Planter bruger meget energi på at udsende hormonstoffer gennem rødderne ud i jorden. Det påvirker jordens mikrobielle miljø omkring planten, og har en langt større effekt på bestemte arter af planteparasitiske nematoder end hidtil antaget.

Dansk ekspertise er med helt fremme i et nyt, paneuropæisk forskningsprojekt, der i samarbejde med lokale husdyrbrug skal udvikle bæredygtige systemer til husdyrbrug.

Samtidig skal enheden have så lille et energiforbrug, at den kan høste det selv direkte fra omgivelserne. Projektet har modtaget støtte fra Villum Experiment.

Inge S. Fomsgaard tiltræder som professor i naturstofkemi og miljøkemi ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

VILLUM FONDEN har netop offentliggjort modtagerne af årets Villum Experiment-bevillinger, og i denne runde har forskere ved Faculty of Technical Sciences modtaget en samlet bevillingssum på knap 6 millioner kroner.

Fremtidens computerteknologi kan stå og falde med et nyt forskningsprojekt på Aarhus Universitet, der sigter efter at udvikle en sensor, der kan læse såkaldte skyrmioner – ekstremt små magnetiske ’tornadoer’, der er blevet spået en kæmpe fremtid som lagermedie.

Professor Margit Bak Jensen fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet er udpeget til at deltage i den videnskabelig arbejdsgruppe, som skal rådgive Naturstyrelsen om etableringen af landets naturnationalparker.

Laura Roman Rivas fra Institut for Fødevarer modtager For Women in Science-prisen for sin forskning i nye fødevarer, der både er bæredygtige og ernæringsrigtige. Bag prisen står L’Oreál, UNESCO og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

Natalia Prieto Vidal er en af i alt 14 nye AIAS-COFUND Marie Sk?odowska-Curie fellows, som er blevet udvalgt i en international, tredobbelt peer-review-udvælgelsesproces i løbet af foråret og sommeren.

Hvordan får man en forståelse af langtidseffekterne fra oliespild i højarktisk vegetation og jord? Hvad betyder kørespor fra olieefterforskningen for naturen, og hvordan tæller man lomvier?

Relativ koldt bundvand bidrog til at holde udbredelsen af iltsvind tilbage i sensommeren. Men i sidste del af august etablerede kraftigt iltsvind sig flere steder. Mangelfulde data øger dog usikkerheden i kortlægningen af iltsvindets udbredelse i perioden.

Omkring 500 interesserede har været forbi kvægforsøgsfaciliteterne ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet i Foulum i de seneste dage i anledning af den officielle indvielse og afholdelse af åbent hus.

Fredag d. 27. august besøgte en delegation af forskere, fondsdirektører, topchefer og universitetsledere Aarhus Universitet for at diskutere, hvad der skal til, for at byen og regionen kan blive et af verdens bedste steder for teknologivirksomheder.

Uffe Jørgensen tiltræder som professor i flerårige dyrkningssystemer ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Planter afsætter kulstof til jorden fra blade og rødder, mens de vokser. En ny metode giver mulighed for at kvantificere mere præcist, hvor stor en andel af den samlede tilførsel af kulstof til jorden, der stammer fra planternes afsætning. Målinger og data fra et forsøg i Foulum viser en andel på op til 10 procent for efterafgrøder.

Institut for Bioscience kan nu præsentere Chris Topping i et nyt professorat i socio-økologisk modellering. Professoratet fokuserer på udvikling af computermodeller, der bl.a. skal kunne belyse, hvordan arealanvendelse og fødevareproduktion i landbruget påvirker naturen og miljøet.

Forsøgsstaldene ved AU i Foulum skal huse et nyt projekt, som har til formål at afprøve et såkaldt kombi-lys, der kan minimere bakterier og virus i staldmiljøet. Projektet ledes af Farmer-Light Holding og er støttet af GUDP.

I forbindelse med Årsfesten 2021 bliver professor Peter L. Tyack udnævnt til Æresdoktor på Aarhus Universitet.

Efter et år med nedlukninger og meget begrænset social kontakt var stemningen tæt på sitrende, da de mange veloplagte tutorer modtog de mange nye ingeniør- og agrobiologistuderende.

Hvert år i august samler Aarhus Universitet i samarbejde med Vestas og Siemens Gamesa 50 af verdens dygtigste ingeniørstuderende til en international sommerskole om vind. Målet er at tiltrække talenter til den danske energisektor.

En kombination af digital CT-billede dannelse, naturlige jordprøver, modelprøver dannet med bl.a. 3D-printer og laboratoriemålinger skaber en bedre forståelse af de komplekse forhold i jordporesystemet, der er bestemmende for jordens funktioner som f.eks. gas- og vandtransport.

Field Emission Network er navnet på Danmarks nye netværk for vidensdeling om dokumentation af miljø- og klimateknologier. Netværket, der er opstået som et samarbejde mellem Teknologisk Institut og Aarhus Universitet med støtte fra GUDP, optager lige nu nye medlemmer.

Plejehjemsbeboere med fremskreden demens har mest gavn af simple hundebesøg, hvor de blot skal være sammen med hunden uden yderligere aktiviteter eller krav. Men for de mest velfungerende beboere kan det give mening at koble aktiviteter på, som kan stimulere til mere interaktion med hunden. Det viser ny undersøgelse fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.

Onsdag den 1. september afholder Aarhus Universitet det længe ventede Åbent Hus på Danmarks Kvægforskningscenter i Foulum. Anledningen er centrets nye staldkompleks, der rummer helt unikke forsøgsfaciliteter til kvæg. Alle med interesse for kvæg er velkomne.

Gennem de sidste 25 år har forskere foretaget målinger af klimaet og miljøet i Østgrønland. Det er blevet til en række yderst værdigfulde tidsserier af mange forskellige data - primært i Zackenberg/Daneborg-området og i regi af Greenland Ecosystem Monitoring (GEM) programmet. Nu opsætter forskere ved Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet, avancerede autonome målestationer, der udvider dækningen og som skal klare sig selv året rundt

Ringkøbing-Skjerns nye digitale innovationslaboratorium er færdigbygget og klar til at åbne dørene til sin officielle indvielse i starten af september. En milepæl for lokale små- og mellemstore virksomheder, lyder det fra borgmesteren.

Vandmassernes bevægelse rundt om Grønland har stor betydning for klimaet i Arktis, og for alt liv i havet. Indtil nu er havstrømmene beskrevet vha. computermodeller, men der mangler data for at forstå havets vekselvirkning med Indlandsisen. Nu vil et hold forskere skaffe data om vandmasser direkte fra Nuuk ned langs Kap Farvel og op langs Grønlands østkyst. Det sker i tæt samarbejde med Arktisk Kommando.

Institut for Bioscience kan nu præsentere en yderligere konsolidering af en stærk forskningsprofil med fire nye professorater inden for arktiske økosystemer, miljø og klima pr. 1. august 2021.

Langt de fleste ansøgere til fakultetets uddannelser har fået tilbudt en studieplads. Der er stadig ledige pladser.

En hvedemutant fundet ved et lykketræf og korn bevaret siden oldtiden hjælper os med at lære om fortiden og giver muligheder for at skabe ny viden til glæde for fremtiden.

Daniel Lucani Rötter er nyudnævnt professor på Institut for Elektro- og Computerteknologi på Aarhus Universitet. Han forsker i, hvordan vi løser nogle af internettets største gordiske knuder.

Markedet for plantedrikke er i vækst, men hvordan ser det ud med kvaliteten af deres proteiner? Det undersøger forskere i et nyt projekt, der ved hjælp af banebrydende analysemetoder skal sikre, at fremtidens plantedrikke har den bedst mulige ernæringsmæssige kvalitet.

Bestøvere er nødvendige, store dele af landbruget og verdens fødeproduktion er stærkt afhængige af bestøvende insekter. Alligevel falder antallet af vilde bestøvere, men der er stadig noget, som kan gøre for at stoppe udviklingen. Det kræver nye dyrknings- og biavlsstrategier, men det kan lade sig gøre.

Forskere fra blandt andet Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet har fundet en metode, hvorpå man kan aktivere mekanismer i orange gulerødder, så de producerer mere anthocyanin farvestof, som kan erstatte syntetisk fremstillede farvestoffer i fødevarer. Det giver nye muligheder for at erstatte syntetisk fremstillede farvestoffer med plantebaserede naturlige farvestoffer i den mad vi spiser.

Græsmarker kan reducere landbrugets udledning af drivhusgasser og næringsstoffer. Og sammen med nyudviklede bioraffineringsteknologier giver græsmarkerne grobund for nye bæredygtige produkter; bl.a. grøn protein som kan erstatte importeret soja. Et nyt forskningsprojekt skal gøre det muligt at høste gevinsterne.

Antallet af ansøgere til ingeniøruddannelserne ved Aarhus Universitet er som ventet faldet en smule i forhold til sidste års rekordoptag.

Danmark har et solidt udgangspunkt inden for jordbrug og fødevareproduktion, og har således en solid position til de næste årtiers indsats på vejen mod den grønne omstilling. Et ambitiøst og tværfagligt projekt trak flere hundrede tilhørere til, da det blev præsenteret i slutningen af juni af KU, DTU, SEGES og AU, der i samarbejde med forskere fra alle landets universiteter, har udarbejdet et roadmap for en bæredygtig transformation af sektoren.

I forbindelse med den såkaldte oksekødssag tog TECH allerede i 2019 en række initiativer, som skal sikre ansvarlig forskningspraksis. En intern rapport fra Danish Crown udarbejdet af Kammeradvokaten giver ikke anledning til ændring af fakultetets retningslinjer.

Forskere fra Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning (QGG) er med i et internationalt projekt, hvis resultater viser nødvendigheden af enten at inkludere metan i avlsmålet eller inkludere det gennem et korreleret træk som restfoderindtag, hvis metanudledningerne skal reduceres.

Et samlet overblik giver et billede af natur- og miljøtilstanden i Danmark for 2019

Lavere forurening kan nu beregnes ved Molslinjens gamle anlæg tæt ved beboelse. Men forureningen flytter med til den nye placering.

Ny status over udviklingen af sundhedsskadelige stoffer i luften viser, at luften i Danmark bliver mindre og mindre forurenet.

Biler skal kunne dele viden om, hvad der foregår på vejene og advare hinanden om farlige situationer. Det skal øge trafiksikkerheden i en fremtid med autonome køretøjer, og Danmarks Frie Forskningsfond investerer nu i teknologiudviklingen.

Lili Zhang wants to use her knowledge about mechanical engineering to develop new types of cancer medicine. The idea is new, the approach is innovative and highly interdisciplinary, and just thinking about the potential clinical impact is enough to make you dizzy.

Er det bedre at ekstrahere protein fra græs eller andre planter i bioraffinaderiet, og hvor meget protein kan ekstraheres? Nu er en anerkendt metode, som normalt bruges til at screene for foderværdi, blevet valideret i forhold til at kunne vurdere potentialet for at ekstrahere protein fra plantemateriale i et biorafinaderi. Det vil gøre det muligt fremover langt hurtigere at undersøge mange flere plantearter, blandinger, produktionsmetoder mv.

En ny kortlægning har givet det overraskende resultat, at det vrimler med kurser om rummet og udnyttelsen af rumrelaterede ressourcer i Danmark.

I samarbejde med Arla har forskere fra Aarhus Universitet udviklet en ny analysemetode til at bestemme indholdet af de to aminosyre-krydsbindinger lysinoalanine og lanthionine, som ofte opstår under produktionen og opbevaringen af langtidsholdbar mælk, og som kan påvirke kvaliteten negativt. Det er viden, der er særlig vigtig for de danske mejeriers eksportvarer.

Ifølge en ny undersøgelse foretaget af forskere fra Aarhus Universitet og Skotlands Rural College er risikoen for arbejdsskader i landbruget højere, når man arbejder med store husdyr end ved nogen af de mange andre arbejdsopgaver der hører til et landbrug. Faktisk er risikoen for arbejdsskader på kvægbedrifter tre gange højere end på for eksempel svinebedrifter.

Blå biomasse er i en ny rapport betegnelsen for ressourcer i havet, som vi kan udnytte meget mere bæredygtigt både på spisebordet og som led i miljøbevarelse. Men grøn omstilling til blå biomasse som for eksempel tangdyrkning og muslingeopdræt kalder også på vilje og evne til at løse udfordringer, hvis det skal lykkes, ifølge rapporten.

Ved at tilsætte pulveriseret tang i mælk til småkalve kan man øge koncentrationen af blodplasma-komponenter med betydning for kalvenes medfødte immunforsvar. Det viser undersøgelse gennemført ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.

Nyt projekt ved Aarhus Universitet skal fremme økologisk og velfærdsvenlig kalve- og oksekødsproduktion baseret på et system, hvor to kalve går sammen med en ammetante indtil de er omkring et halvt år.

Hvilken rolle skal universiteterne spille i den grønne omstilling? Er et ’Danmark som testland’ en mulighed eller en begrænsning? Og kan vi øge udbuddet af højtuddannet arbejdskraft ved at lade seniorer forblive aktive? Det er nogle af de spørgsmål, der er på skemaet til årets folkemøde i Techteltet.

Et open source-modelleringsværktøj, skabt af en forsker fra Aarhus Universitet, har skabt gode samarbejder i hele verden, blandt andet med Teknologisk Institut omkring udviklingen af to beslutningsstøtteværktøjer til danske væksthusgartnere.

Et nyt stort Innovationsfonds projekt har til formål at udvikle metoder og teknologi til kortlægning og analyse af tørveområder, som er en af landbrugets helt store kilder til udledning af CO2. Målet er at udvikle metoder til en mere nøjagtig bestemmelse af tørvejorders udbredelse samt deres kulstoflagre.

Forskere har gennem 25 år indsamlet store mængder af data om klimaforandringerne i Grønland. Nu bliver de tilgængelige for gymnasieelever gennem virtuelle undervisningsforløb.

Både virksomheder og organisation efterspørger forskning, som muliggør grøn omstilling, men manglende basisfinansiering er en hæmsko for forskningen. På en virtuel konference arrangeret af to folketingsmedlemmer blev der fremlagt eksempler på både forskning og på forskningsbehov.

Bliv klogere på COVID-19, digitalisering og demokrati, blockchain, iværksætteri, ledelse og meget andet, når AU – som en del af Folkemødet 2021 – den 17. juni livestreamer gratis foredrag og debatter med forskere fra forskellige fagområder – samt politikere og samarbejdspartnere.

Ingeniør-forskere fra Aarhus Universitet har udviklet elektriske støttestrømper og testet dem på sengeliggende covid-patienter på Københavns Universitetshospitaler, Bispebjerg og Herlev. Forsøgene viser, at strømperne modvirker et betydeligt tab af muskelmasse.

I september afholder FN generalforsamling med energi som hovedtema. Aarhus Universitet skal deltage i arbejdet med udpege indsatser til grøn omstilling.