Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Strategiske partnerskaber

Et strategisk partnerskab giver flere muligheder for et varigt og værdifuldt samarbejde mellem din virksomhed og vores forskere.

Faculty of Technical Sciences har et ønske om at etablere længerevarende strategiske partnerskaber med udvalgte nationale og internationale samarbejdspartnere.

Strategiske partnerskaber kan indgås med virksomheder, organisationer og myndigheder, og de vil typisk have en varighed på en årrække. Aftalen skal bidrage til, at partnerne udvikler et tæt samarbejde om bl.a. forskning, uddannelse og innovation.

Løbende udviklingsmulighed

Det er en del af aftalen, at parterne jævnligt mødes på ledelsesniveau for at gøre status over det eksisterende samarbejde og samtidigt sikre identifikation af nye samarbejdsmuligheder, der måtte opstå undervejs.

Kan du se et potentiale i at indgå et strategisk partnerskab med os, så kontakt fakultetets erhvervskontakt for at høre nærmere om mulighederne.


Strategisk samarbejde om talenter i verdensklasse

Medicinalvirksomheden Novo Nordisk og Aarhus Universitet indgik i 2016 en samarbejdsaftale, der skal styrke forskning og udvikling af proteinteknologi. I alt ni ph.d.-studerende tilbydes et treårigt stipendium til forskning, som vil foregå både i de stærke teknologiske forskningsmiljøer på Aarhus Universitet og i Novo Nordisks forsknings- og udviklingsafdeling i Måløv.