Kød dyrket i store ståltanke. Intet dyrehold, ingen slagtning. Muskelceller, der formerer sig under sterile forhold. Interessen for kultiveret kød vinder frem i store dele af verden og forbydes i andre. Og emnet var til debat på Folkemødet. For skal vi spise det her i Danmark? Skal Danmark satse på at udvikle det? Og hvad betyder det for vores fødevareproduktion?

”Jeg troede engang, plantefars ville koste mig jobbet, men det gjorde den ikke. Så lad os se, hvad der sker, når kultiveret kød bliver modent," siger Finn Klostermann fra Danish Crown og understreger, at virksomheden er nysgerrig – men afventende.

Det er også konklusionen fra Lisbeth Henricksen fra SEGES Innovation:

”Landmændene er interesserede, men vil se, hvor det bærer hen. Det bliver nok et supplement, ikke en erstatning.”

Nye løsninger i et traditionelt landbrugsland

I mange år har Danmark haft en international styrkeposition i kødproduktion.

Men med klimakrise, arealpressede økosystemer og et globalt stigende kødforbrug, vokser behovet for nye løsninger. Kultiveret kød kan blive et bud.

Ifølge LCA-analyser, som Michael Minter fra Concito henviste til under debatten, kan klimaaftrykket fra kultiveret kød være op til 90% lavere end ved traditionel oksekødsproduktion.

Men Danmark står også i et dilemma: Skal vi satse på en teknologi, der endnu er umoden og møder modstand i lande som Italien og stater i USA? Eller skal vi gå forrest og være med til at forme teknologien – og det marked, der følger med?

Forskningen blomstrer

Professor Jette Feveile Young, der leder CellFood-projektet ved Aarhus Universitet, var også med i panelet. Hun advarede mod at lade frygten styre:

”Lad os passe på med at være bange for at skyde kultiveret kød som produkt ned, inden vi kommer i gang. Når andre lande forbyder teknologien, så bliver selv politikere nervøse. Vi skal turde.”

I CellFood-projektet forsker Aarhus Universitet i at udvikle cellulære fødevarer, som kultiveret kød og mælk. Projektet rummer alt fra teknologisk udvikling til forbrugeraccept, for netop her ligger en af de store barrierer.

Som Jakob Lave fra Dansk Industri påpegede:

”Vi har set det før med GMO. Vi glemte at tage forbrugerne med på rejsen. Den fejl skal vi ikke gentage,” sagde han under debatten.

Danmark har muligheden – og ansvaret

Kultiveret kød er måske ikke en magisk løsning, men en mulig brik i et stort puslespil, der kan aflaste presset på arealer, mindske dyrevelfærdsproblemer og reducere klimabelastningen.

Men det forudsætter investeringer, forskning, oplysning og ikke mindst en åbenhed over for nye madkulturer.

Professor Lars Ottosen fra Aarhus Universitets Institut for Bio- og Kemiteknologi peger på, at Danmark har en unik mulighed. At vi som landbrugsnation med stærke forskningsmiljøer og en lang tradition for fødevaresikkerhed og innovation, kan være med til at forme fremtidens mad - ikke som et brud med fortiden, men som en udvikling af den.

”Overordnet set er der ikke noget, der kan måle sig med en cellebaseret tilgang til fødevareproduktion. Teknologien forurener ikke, og der er beskedent tab. Vi kan producere samme mængde fødevarer med et markant reduceret foderinput i forhold til det, som store husdyr skal have, og koblet med grønne afgrøder betyder det, at man kan producere langt mere mad på baggrund af langt mindre landbrugsjord. Det åbner op for mere natur på mange af de arealer, der i dag benyttes til landbrug, og med en langt mere miljøvenlig biomasseproduktion betyder det, at vi får gode muligheder for at forbedre biodiversiteten og miljøtilstanden i naturen. Omstillingen af vores biomasse og fødevareproduktion kræver dog en teknologisk revolution på linje med omstillingen af vores energisystemer og må ikke undervurderes,” har han tidligere udtalt.

Kontakt

Jesper Bruun
Journalist
Mail: bruun@au.dk
Tlf.: 42404140