Aarhus Universitets segl

BERTHA: Center vil opklare ukendte sygdomsårsager

Hvert år dør 40 millioner mennesker på verdensplan af såkaldte ikke-smitsomme sygdomme som kræft og diabetes. Alligevel ved vi meget lidt om, hvad der udløser sygdommene. Endnu. Med 60 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden er forskere fra Aarhus Universitet i gang med at undersøge, hvordan vores omgivelser og valg i livet påvirker vores sundhed.

Bor du i et grønt område? Er du social med andre? Har du en uddannelse?

Det er nogle af de faktorer, de ansatte ved centret BERTHA (Big Data Centre for Environment and Health) undersøger og analyserer. Centret er nemlig sat i verden for at indsamle og sammenkoble såkaldt Big Data om danskere for at finde ud af, hvad miljø og sociale påvirkninger betyder for den enkeltes sundhed, livskvalitet og dødsårsag.

- Alle dør af noget. For 200 år siden døde man af smitsomme sygdomme og dårlig hygiejne, og i dag dør vi af sygdomme, vi endnu ikke forstår til fulde, hvor kommer fra. Vi lever længere end vores kroppe er designet til, og bliver syge af for eksempel kræft, Alzheimers og psykiske sygdomme. Det er vigtigt, vi finder ud af, hvad der er årsag til de nye sygdomme, siger professor Clive Sabel.

Unik mulighed: Danmark har de rette data

For at forstå hvad der sker i vores liv, som udløser sygdom, må Clive Sabel og hans kollegaer analysere informationer fra og om danskere. De informationer, der bruges i forskningen, bliver indsamlet via blandt andet danske registre, sundhedsdata, smartphones og personlige censorer.

- Vi afleverer enorme mængder data om os selv i løbet af et liv. Vi registrerer det, hver gang vi flytter, vi bliver registreret, når vi begynder på en uddannelse og vi måler os selv på diverse apps. Vi har alle data på vores sygehistorie ét sted, og CPR-registret er helt unikt. Kun i Danmark har vi adgang til så fantastisk mange data, forklarer Clive Sabel.

Forskerne modtager udelukkende data om danskere, der har givet samtykke til at aflevere data. De personer, hvis data forskerne bruger i deres arbejde, ved altså, at de deltager i forskningen, og det er altafgørende for projektet, at holdet bag BERTHA er yderst forsigtige, understreger professoren.

- Det er altafgørende, at vi er meget forsigtige. Danskerne stoler på, at de kan aflevere informationer til systemet, uden at informationerne bliver misbrugt. Den tillid tager vi meget alvorlig, for giver vi grund til mistillid, ødelægger vi ikke bare en tradition. Vi ødelægger også vores adgang til data og dermed finder vi aldrig ud af, om der er et mønster i miljø og tilværelse, der forårsager sygdom, forklarer han.

Samler alt info siden fødsel

De 60 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden investeres især i ansættelse og uddannelse af unge forskere, der vil analysere de mange data. Forskerne går helt tæt på de deltagende individer og forsøger at danne sig et billede af vedkommendes tilværelse fra fødslen til nu.

- Jeg kan beskrive det sådan her: Ved fødslen har vi alle en tom spand, som gennem livet bliver fyldt med forskellige ting som adskillige miljøpåvirkninger, følelser og oplevelser. Spanden kan blive så fuld, at vi får det dårligt og udvikler en sygdom. Det kan skyldes vores gener, men det kan også skyldes vores miljø. Vores opgave er, at finde ud af, hvad der sker, forklarer Clive Sabel. 

Bag det store forskningsprojekt BERTHA består ledelsen da også af flere professorer fra forskellige institutter ved Aarhus Universitet. Clive Sabel er professor ved Institut for Miljøvidenskab, og han arbejder sammen med professor Torben Sigsgaard fra Institut for Folkesundhed, professor Carsten Bøcker Pedersen fra Institut for Økonomi og professor Ole Hertel fra Institut for Miljøvidenskab. 

Resultater kan skræmme – men skal motivere

I dag er det alment kendt, at bevægelse og sund kost har betydning for fedme, og at rygning kan give lungekræft. Det har gennem årene fået rygere til at droppe smøgerne og overvægtige til at bevæge sig, og også BERTHA’s resultater vil kunne gøre en forskel, håber Clive Sabel.

- Det kan være, vi finder ud af, at mennesker, der kommer gennem grønne områder på vej til arbejde, har mindre risiko for at blive syge end andre. De mønstre, vi finder, skal ikke sprede skræk i befolkningen. Vi håber, at vi kan finde ud af, hvilke tiltag i hverdagen, der gør os sundere, og at resultaterne kan bidrage til, at vi bliver mere opmærksomme på, hvad der har indflydelse på vores sundhed i hverdagen, forklarer han.

Bevillingen fra Novo Nordisk Fonden rækker til seks års forskning, og holdet bag BERTHA har store forhåbninger for centrets resultater.

- BERTHA er med til at etablere Danmark som et af de få steder, der kan forske i det her. Bevillingen er helt fundamental for os, for selv om Danmark har data, kunne vi ikke forske uden bevillingen. Det her kan blive stort, siger Clive Sabel.

Kontakt centerledelsen for mere viden om projektet