Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Om Technical Sciences

Faculty of Technical Sciences er Aarhus Universitets fakultet for de tekniske videnskaber. Det omfatter fagområderne agroøkologi, biologi, fødevarer, husdyrvidenskab, ingeniørvidenskab og miljøvidenskab.

Fakultetet består af seks institutter, en ingeniørhøjskole, to nationale centre, en ph.d.-skole og en lang række større og mindre forskningscentre. Dertil kommer et antal interdisciplinære centre og initiativer på tværs, særligt i samarbejde med Faculty of Natural Sciences. Fakultetet er dannet pr. 1. januar 2020 ved en opdeling af det tidligere Faculty of Science and Technology. Faculty of Technical Sciences har ca. 4.100 studerende og 1.400 ansatte.

Samarbejde, der gavner samfundet

Faculty of Technical Sciences bygger på videnskabelige erkendelser inden for agro-, miljø- og ingeniørvidenskab. Fakultetet har en lang tradition for partnerskaber med myndigheder og erhverv, og gennem samarbejde med omverdenen har fakultetet et stærkt engagement i samfundsudviklingen.