Et open source-modelleringsværktøj, skabt af en forsker fra Aarhus Universitet, har skabt gode samarbejder i hele verden, blandt andet med Teknologisk Institut omkring udviklingen af to beslutningsstøtteværktøjer til danske væksthusgartnere.

Et nyt stort Innovationsfonds projekt har til formål at udvikle metoder og teknologi til kortlægning og analyse af tørveområder, som er en af landbrugets helt store kilder til udledning af CO2. Målet er at udvikle metoder til en mere nøjagtig bestemmelse af tørvejorders udbredelse samt deres kulstoflagre.

Forskere har gennem 25 år indsamlet store mængder af data om klimaforandringerne i Grønland. Nu bliver de tilgængelige for gymnasieelever gennem virtuelle undervisningsforløb.

Både virksomheder og organisation efterspørger forskning, som muliggør grøn omstilling, men manglende basisfinansiering er en hæmsko for forskningen. På en virtuel konference arrangeret af to folketingsmedlemmer blev der fremlagt eksempler på både forskning og på forskningsbehov.

Bliv klogere på COVID-19, digitalisering og demokrati, blockchain, iværksætteri, ledelse og meget andet, når AU – som en del af Folkemødet 2021 – den 17. juni livestreamer gratis foredrag og debatter med forskere fra forskellige fagområder – samt politikere og samarbejdspartnere.

Ingeniør-forskere fra Aarhus Universitet har udviklet elektriske støttestrømper og testet dem på sengeliggende covid-patienter på Københavns Universitetshospitaler, Bispebjerg og Herlev. Forsøgene viser, at strømperne modvirker et betydeligt tab af muskelmasse.

I september afholder FN generalforsamling med energi som hovedtema. Aarhus Universitet skal deltage i arbejdet med udpege indsatser til grøn omstilling.

Landene omkring Østersøen overholder ikke den forpligtende internationale aftale om at reducere landbrugets forurening af havmiljøet, som de har indgået.

”Luften på din vej” - et digitalt Danmarkskort over luftkvaliteten – er nu opdateret. Samtidig udkommer Copenhagen Air View Data, som er kort over luftmålinger på vejbanen i Københavns Kommune, Tårnby Kommune og Frederiksberg Kommune.

Emballage til take-away kan måske snart være fuldstændig baseret på lokale, bæredygtige materialer i stedet for fossilbaserede produkter. Det er målet for et nyt forskningsprojekt, der sigter efter en emballageløsning baseret på græsfibre.

Forskere fra blandt andet Aarhus Universitet har sammenlignet vådområdeprogrammer i Danmark og Sverige igennem de seneste 35 år. Det har givet ni anbefalinger for en forbedret implementering af vådområder.

Aarhus Universitets Forskningsfonds uddeler hvert år ph.d.-priser til fem unge forskere med et ekstraordinært talent. De fem prismodtagere har alle gjort sig ganske særligt bemærket, både med deres resultater og med den måde, de har formidlet resultaterne på.

Alt for meget mad går til spilde i værdikæden for fødevarer med store økonomiske og miljømæssige omkostninger til følge. En ny rapport udarbejdet af forskere fra Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet skal inspirere små og mellemstore virksomheder til at forebygge og reducere mængden af madspild.

Alt for meget brød ender i skraldespanden, men hvad hvis det i stedet kunne vende tilbage til supermarkedet i form af en højtydende og fuldt biologisk nedbrydelig emballering? I et nyt projekt vil en forsker fra Aarhus Universitet forsøge at udvikle en grøn kemisk proces, der kan forvandle brødaffald til emballering. Projektet har netop modtaget 2,9 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Med en bevilling på 10 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden skal forskere fra Aarhus Universitet finde ud af, hvordan man bedst kan benytte naturligt forekommende stoffer til at konservere fødevarer.

Det kræver et betydeligt mindre areal at brødføde en person, der følger Fødevarestyrelsens nye klimakostråd, end at brødføde en person, der spiser en gennemsnitlig dansk kost. Forklaringen skal især findes i en ændret andel af vegetabilske og animalske fødevarer men også i en ændret sammensætning af fødevarer inden for hver af de to hovedgrupper. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet, der ser på danskernes forbrug af fødevarer.

Novo Nordisk Fonden har netop uddelt gennem sit langsigtede forskningslederprogram, der er målrettet dygtige forskere på tre karrieretrin. Forskningen skal bidrage til nye opdagelser inden for bl.a. sundhed, sygdom og bæredygtighed. På Faculty of Technical Sciences (Tech) modtager to forskningsledere i alt 17,9 millioner kroner til deres projekter.

Ulve forsvinder, og kadavere dukker næsten aldrig op. Den genetiske registrering af ulve i Danmark og Centraleuropa viser ifølge et nyt studie, at ulve i Danmark har en 10 gange højere dødelighed end naturligt.

Professor Charlotte Lauridsen afløser Klaus Lønne Ingvartsen som institutleder for Institut for Husdyrvidenskab til september 2021. Den kommende institutleder ser fremtidens husdyrforskning som et nøgleområde, der gennem samarbejde og innovativ tværfaglighed kan bidrage med afgørende viden og ekspertise til en række udfordringer omkring den grønne omstilling.

Med en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond på 2 mio. kr. håber et forskerhold fra Aarhus Universitet at udvikle en sensor af nyudviklede elektrisk ledende materialer, der kan implanteres i kroppen og meget præcist måle trykket i udvalgte organer - og som opløser sig selv, når den har udført sin opgave

Nysgerrighed og indlæringsevne går hånd i hånd. Vi kender det fra os mennesker og primater, men nu er det for første gang også videnskabeligt påvist hos heste i en ny undersøgelse gennemført ved Aarhus Universitet.

Aarhus Universitet står i spidsen for en nyt projekt, der skal reducere malkekøers udledning af metan med 50 procent. Aktørerne bag skal udvikle et triple action tilsætningsstof til kvægfoder, som hæmmer dannelsen af metan. Innovationsfonden har netop bevilget 16,1 mio. kr. til projektet.

Kirkeuglen (Athene noctua) er ved at uddø som dansk ynglefugl på grund af dårligt fødegrundlag i yngletiden. Ny rapport fra DCE konkluderer, at kirkeuglerne først og fremmest mangler smågnavere, især markmus, for at kunne opfostre flere unger.

Forskningsprojektet ReMeSh skal øge forståelsen af mikroorganismer evne til at omdanne CO2 til metan og danne grundlag for udviklingen af en ny teknologi til effektiv fremstilling af bæredygtigt brændstof.

Dansk miljøforskning er med til at danne grundlag for en, grøn, langsigtet energipolitik i det sydøstasisatiske land, hvor luftforureningen koster samfundet hundredevis af milliarder årligt.

Danmarks Frie Forskningsfond bevilger 38 mio. kr. til 11 forskningsprojekter på Technical Sciences.

I et stort EU-projekt skal forskere fra Aarhus Universitet stå i spidsen for at udvikle helt nye teknologier til at håndtere og analysere billed- og lyd- og sensordata fra vores byer. Det skal øge sikkerheden for borgerne og give et bedre flow i trafikken.

Spanske Ane Pastor Rollan fra Institut for Bioscience – Anvendt marin økologi og modellering i Roskilde er blandt de 15 ph.d.-studerende, som i år modtager et EliteForsk rejsestipendium fra Undervisnings- og Forskningsministeriet. Prisoverrækkelsen finder sted den 10. august.

Et nyt innovativt projekt vil flytte grænserne for genanvendelse af tekstiler. Slidt, ødelagt eller nyt tøj der kasseres, skal nedbrydes til nye råmaterialer, og dermed indgå i et cirkulært kredsløb.

Det kan være en god idé at lade sig inspirere af naturen, når det kommer til udformningen af de bærende elementer af et byggeri. Forskere fra Aarhus Universitet og University of California Davis har fundet ud af, at pæle til fundering kan opnå signifikant øget bæreevne, hvis pælenes overflade er inspireret af slangeskind.

Forskere fra Aarhus Universitet og det norske universitet for biovidenskab har fundet ud af, at når landmænd anvender kalk på sure marker, kan de ikke kun øge afgrødeproduktionen, men også reducere udledningen af lattergas samt øge jordens kapacitet til at oxidere metan. Der kan med andre ord bidrage til afbødning af klimaændringer.

De globale klimaforandringer lægger pres på vores hvedeafgrøder med stigende temperaturer, tørke og højere koncentrationer af CO2, men det er ikke ligegyldigt, hvilken hvedesort, der er tale om - de reagerer nemlig vidt forskelligt. Forskere fra blandt andet Aarhus Universitet er kommet tættere på at forstå, hvorfor det er tilfældet - og dermed også et skridt tættere på at klimasikre fremtidens hvede.

Konceptet med at lagre vedvarende energi i sten tager nu et stort skridt fremad med opførslen af demonstrationsanlægget GridScale. Med en energikapacitet på 10 MWh bliver det Danmarks største el-lager. Projektet er støttet af det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP, under Energistyrelsen.

Fødeoverlap og rødlistestatus kan være med til at guide handlingsplaner og forvaltning af bier i naturområder i Danmark, viser ny forskning fra førende europæiske biforskere blandt andet fra Aarhus Universitet.

En bygning på AU Foulum, som bl.a. rummer et demonstrationsanlæg for bioraffinering, blev tirsdag aften hærget af brand. Trods skader på bygningen forventer forskerne at forsøgsaktiviteterne vil kunne genoptages i løbet af to uger.

Et tværkulturelt studie fra Aarhus Universitet og Chinese Academy of Sciences sammenligner, hvad danske og kinesiske forbrugere forbinder med nydelse efter et måltid. Sådanne forskelle kan være vigtige, når virksomheder designer nye fødevarer, som skal sælges på markeder uden for Danmark.

Forskere har ved hjælp af en medicinsk CT-scanner vurderet fem afgrøders evne til at løsne stærkt komprimeret jord forårsaget af mekanisk påvirkning. Lucerne og cikorie viser stort potentiale som jordløsnere ved længere tids dyrkning.

Med overskydende strøm fra vind og sol samt CO2 fra biogas skal et nyt forsknings- og udviklingsprojekt skabe biometan i et pilotskala-forsøg. Forsøget udgør et vigtigt skridt i Power-to-X-teknologien, som kan give dansk teknologieksport en grøn fremtid.

Et nyt og banebrydende forskningsprojekt skal være med til at sætte Danmark på verdenskortet i et grønt, plantebaseret væksteventyr. Det unikke projekt samler ikke mindre end 15 aktører fra fødevarebranchen, samt tre ledende, danske universiteter - og professor Jessica Aschemann-Witzel fra MAPP Centret på Aarhus Universitet skal koordinere forskningsindsatsen. Projektet har netop modtaget en bevilling fra Innovationsfonden på 8,4 millioner kroner.

Forskere fra universiteterne i Aalborg og Aarhus arbejder tæt sammen med virksomheder for at udvikle intelligente, batteriløse sensorer, der trådløst kan kommunikere med et autonomt, sky-baseret overvågningssystem.

Ny videnskabelig rapport ser for første gang på sammenhængen mellem for tidlige dødsfald og lokalt skabte kulstofpartikler i luften i Københavns Kommune.

AU er med i et stort internationalt projekt ’SMART Broiler’ som skal udvikle et system til overvågning af velfærd hos fjerkræ ved hjælp af kamerateknologi og avanceret billedanalyse.

Aarhus Universitet i Foulum står i spidsen for nyt spændende projekt, som skal danne grundlag for at kunne producere bæredygtig mælk i laboratoriet som alternativ til komælk. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden.

Som en myndighedsbesvarelse til Landbrugsstyrelsen har forskere fra Aarhus Universitet skabt en model, der ud fra luftens temperatur kan estimere høstdatoer for vårbyg og vinterhvede. Og i en artikel i ”Field Crops Research” har de samme forskerne brugt modellen til at vise, hvordan høstdatoen for korn kan bruges som grundlag for vurdering af efterafgrøders vækst og dermed evne til at reducere nitratudvaskningen.

Selin Kara er ny professor på Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet, hvor hun forsker i at benytte naturlige processer som substitut for en af verdens mest forurenende industrier. Hun så gerne, at flere kvinder uddannede sig til ingeniører eller inden for andre STEM-fag, men der mangler rollemodeller, mener hun.

Professor Milena Corredig fra Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet modtager bevilling på 30 mio. kr. fra VILLUM FONDEN. Bevillingen bruges til forskning inden for fremtidens fødevareprocesser.

Forskere fra Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning (QGG) deltager i et nyt EU Horizon2020 projekt – RUMIGEN – hvis mål er udvikling af mere bæredygtige avlsprogrammer og tilknyttede teknologier i overensstemmelse med sociale krav. Projektet tilføjer en nyskabende, samfundsmæssig dimension, defineret som ‘Accept-Rum’, til projektets mål.

Det bliver den mest ambitiøse satsning på forskning i kunstig intelligens nogensinde på dansk jord, når et nyt nationalt pionercenter forventes at åbne i slutningen af 2021.

Forskere fra Institut for Mekanik og Produktion, Aarhus Universitet, deltager i et EUDP-støttet udviklingsprojekt, der skal designe fremtidens varmepumper til små og mellemstore fjernvarmeværker.

Forskere har undersøgt, hvordan akustiske chokbølger til opmåling af havbunden vil påvirke havpattedyrene i de områder i Østersøen og Nordsøen, der er udpeget til at huse de kommende energiøer.

Begrænsninger i de modeller, som IPCC lægger til grund for sine beregninger om mulige veje til en klimaneutral energiproduktion, betyder, at solcellers potentiale som motor i en grøn omstilling undervurderes voldsomt. Det er konklusionen i ny forskning fra en række forskningsinstitutioner og solcelleeksperter verden over.

Vi lever i en verden, hvor vi gerne vil have fleksibel, bøjelig, strækbar og intelligent elektronik. Teknologien Printet Elektronik har vist sig som den primære rute for at muliggøre denne vision. Et team af forskere fra Aarhus Universitet har offentliggjort en omfattende gennemgang af udviklingen inden for Printet Elektronik, der skal gøre det muligt at sætte tempo på udviklingen.

Der er store forskelle i status og organisering af den forskningsbaserede rådgivning i de forskellige europæiske lande. Rådgivningen står dog over for de samme udfordringer og samarbejde vil kunne øge kvaliteten. Det viste et europæisk seminar, arrangeret af Aarhus Universitet.

Til april får alle med interesse for sundheds- og naturvidenskabelig forskning af allerhøjeste kaliber mulighed for at møde en nobelpristager, når professor Peter C. Agre besøger Aarhus Universitet via Zoom.

I en artikel i Dagbladet Information kritiseres Aarhus Universitet for ikke at ville udlevere upublicerede forskningsdata til en interesseorganisation. Forskere skal imidlertid sikres frihed til at publicere deres resultater inden forskningsgrundlaget stilles til rådighed for offentligheden, mener universitetet.

Et vietnamesisk, bæredygtigt sugerør blev startskuddet til to AU-studerendes blomstrende forretning med bæredygtig emballage til restauranter og take-away i en corona-tid. Aarhus Universitets åbne iværksætterforløb Food eHub bistod med at søge den første, igangsættende kapital hjem.

Tørvejord, paludikultur og udledning af drivhusgasser var emnerne, da Claudia Kalla Nielsen d. 18. marts vandt den årlige Three Minute Thesis konkurrence på Aarhus Universitet, som i år blev afholdt digitalt.

En ekstra høj bestand af fisk lokker marsvin til at søge føde tæt ved olieplatforme, selv om støjen fra industrianlæggene normalt skræmmer hvalerne væk. Udtjente platforme har derfor et potentiale som kunstige rev i Nordsøen.

Hvordan ved vi, om vores mad stadig smager godt, eller om den er gået hen og blevet dårlig? Startup-virksomheden BettaSensing har skabt en innovativ teknologi til smagsgenkendelse i fødevareindustrien. Sidste år deltog virksomheden i EIT Food’s iværksætterprogram Seedbed, som i Danmark har til huse hos Institut for Fødevarer (AU FOOD) ved Aarhus Universitet. Seedbed har nu åbent for nye ansøgninger.

Ingeniører og biologer fra Aarhus Universitet har udviklet en intelligent lysfælde, der kan tælle og artsbestemme insekter, når de flyver forbi. Det kan give et markant løft til vores naturovervågning.

Knap 500 ansøgere har valgt en ingeniøruddannelse ved Aarhus Universitet som førsteprioritet. Især uddannelserne med vinterstart er populære.

Technical Sciences har modtaget 500 førsteprioritetsansøgninger. Det er færre end sidste år. Fremgang ses blandt andet på de nye civilingeniørbacheloruddannelser i byggeri og mekanik, mens der er vigende søgning til blandt andet agrobiologi, bioteknologi samt kemi og fødevareteknologi.

Den helt rette blanding af den ultraviolette stråling UV-B og monokromatisk lys, altså lys der alene har én bølgelængde, kan sætte skub i sagerne, når vores agurkeplanter skal spire - og dermed reducere den samlede produktionstid. Det viser en ny undersøgelse, som forskere fra blandt andet Aarhus Universitet står bag. Det er en viden, der er særlig vigtig i fremtidens ”vertikale landbrug”.

Grøn omstilling, bæredygtige teknologier og tværfaglige løsninger på samfundets store problemer er omdrejningspunktet for AU Engineerings nye ingeniørvidenskabelige profilmagasin, som er på gaden nu.

Hvert leveår bygges der et nyt vækstlag på narhvalens snoede tand. Disse enkelte lag fungerer som et arkiv af data, der afslører, hvad dyrene har spist og hvordan is- og miljøforholdene har været gennem dyrets op til 50-årige lange liv.

Forskere fra Aarhus Universitet har ved hjælp af machine learning udviklet en metode, der kan kortlægge fordelingen af græs, kløver og ukrudt på landmandens mark, så han nemmere kan tilpasse tilførsel af kvælstof. Metoden benytter sig af såkaldt DeepLabv3+ neurale netværk, og den er særdeles robust og giver mulighed for at dække store arealer på kort tid.

Et nyt europæisk projekt henter støtte fra Aarhus Universitet for at designe og udvikle en digital cloud-baseret platform, der skal booste bæredygtighed og cirkularitet i fremstillingsindustrien. Systemet skal gøre det muligt for virksomheder, interessenter og forbrugere at få mere viden om produkters komplette livscyklus og give dem mulighed for at træffe bedre beslutninger med hensyn til cirkularitet.

Der er både økonomiske og miljømæssige gode grunde til at adoptere moderne informations- og kommunikationsteknologier i husdyrbrug. Men alt for få bedrifter i Europa tager teknologien til sig. Et nyt EU-støttet udviklingsprojekt skal nu finde ud af hvorfor og samtidig demonstrere teknologierne hos en række landmænd.

Danmark er langt fremme med viden om mulighederne for at reducere udledningen af klimagasser fra landbruget. En workshop efterfulgt af en international konference skal synliggøre de danske kompetencer og skabe nye muligheder for virksomhedernes udvikling af klimateknologier til landbruget.

Ved hjælp af vertikale solcelleanlæg vil forskere fra Aarhus Universitet hive både energi og afgrøder ud af samme landbrugsareal. Planen er at producere energi, når der er mest brug for den, og samtidig give plads til, at landmanden kan arbejde i marken.

Der har ikke været meget fokus på den grønne omstilling, når det kommer til byggepladser – men der er meget at hente. En række virksomheder og vidensinstitutioner er nu gået sammen om at etablere en fuldskala demonstration af byggepladsen, som den kan se ud i en grønnere fremtid.

Hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, er vi nødt til at bevæge os ud over de enkle, lineære årsag/virkningsforhold, når det kommer til fødevareproduktion og -forbrug. I stedet skal vi se mere holistisk på sagen ved hjælp af en såkaldt fødevaresystemtilgang. Dette var fællesnævneren på den første CiFOOD-konference på Aarhus Universitet, der fandt sted online i begyndelsen af februar.

Kunstig intelligens er et af nøgleordene i to store EU-finansierede projekt, som bl.a. sigter efter at reducere antallet af ulykker og nær-ved-ulykker på byggepladser betragteligt.

Projektet, som ledes af professor Henrik Skov ved Institut for Miljøvidenskab, modtager 16,7 millioner kroner til forskningsudstyr og –faciliteter, der kan understøtte projektet og det danske arbejde med den grønne udvikling.

Over halvdelen af de danske forbrugere har en positiv opfattelse af Nøglehulsmærket, der er sat i verden for at gøre det sundere valg lettere, men der er stadig plads til forbedring. Mange bemærker fortsat ikke Nøglehullet, når de køber ind, og nogle er i tvivl om, hvad det står for. Det viser en ny undersøgelse fra MAPP Centret på Aarhus Universitet.

Mere end nogen anden har han været med til at pryde det flade, danske landskab med monumentale bygningsværker. Nu er den prisvindende bygningsingeniør Klaus H. Ostenfeld blevet udnævnt adjungeret professor på Aarhus Universitet, hvor han deler ud af sine 55 års erfaringer fra ind- og udland.

På Faculty of Technical Sciences modtager to forskningsprojekter i alt 28,9 millioner kroner til forskningsudstyr og –faciliteter, der kan understøtte det danske arbejde med den grønne udvikling.

I takt med at havisen skrumper ind i Arktis, sker der ændringer i havets planktonsamfund, der producerer føde til hele den marine fødekæde. Ny forskning viser nu, at en potentielt giftig planktonalge, der både laver fotosyntese og optager føde, kan blive en vigtig spiller i det arktiske hav, når havisen i fremtiden bliver tyndere og tyndere.

296 nye diplomingeniørstuderende havde i sidste uge studiestart på Aarhus Universitet. Det er en stigning på 31 pct. sammenlignet med vinteroptaget sidste år.

Aarhus Universitet har den nye ledelse til ingeniørområdet på plads, og d. 1. marts 2021 tiltræder fire institutledere.

En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at næsten en tredjedel af danskerne har reduceret eller stoppet deres kødforbrug. Blandt dem er især personer med videregående uddannelse, personer i større byer, kvinder og unge.

Aarhus Universitet skal stå i spidsen for udviklingen af et nyt superbatteri til elbiler, der kan lades på få minutter. EU investerer 85 millioner kroner i projektet.

Et nyt globalt samarbejde, der skal undersøge nye måder at producere grøn ammoniak på, er støttet af EU’s rammeprogram for forskning og innovation, Horizon 2020, med 21 mio. kr. Projektet ledes af ingeniørforsker fra Aarhus Universitet.

Siden 2011 har Villum Young Investigator-programmet støttet unge, ambitiøse forskeres tidlige karriere. To af årets unge modtagere findes på Faculty of Technical Sciences, der samlet modtager knap 12 millioner kroner.

Alt fra svampe og insekter til planter og rovfugle kan blive påvirket i en positiv retning, hvis flere heste, elge, vildsvin eller krondyr fik lov til at leve vildt.

Klimaændringerne er mere markante i Arktis end noget andet sted på jorden, hvilket vækker bekymring for, hvordan dyrelivet skal klare sig. Et nyt studie viser, at sjældne insekter er i tilbagegang, og antyder dermed at klimaændringerne vil favorisere de almindeligste arter.

Mandag den 18. januar var der demo-dag på Jydsk Emblem Fabrik i Malling – en 135 år gammel familieejet virksomhed, der skal have et intelligent, selvkørende og samarbejdende mobilt robotsystem med i produktionen.

En ny ukrudtsart er de seneste år blevet et større og større problem i vintersæd og frøgræs. Viden om væselhale har indtil nu været meget begrænset, men forskere fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet i Flakkebjerg har undersøgt ukrudtsartens biologi, fænologi, konkurrenceevne og effekten af forskellige bekæmpelsesstrategier.

Forskere forener kunstig intelligens og avancerede computerteknologi med biologisk ’know how’ til at bestemme insekter med overmenneskelig hastighed. Det åbner helt nye muligheder for at beskrive ukendte arter og følge med i insekternes liv og levned gennem mange år.

Novo Nordisk Fonden har bevilget støtte til et projekt, der skal udvikle et multi-step system til at rense vand for per- og polyfluoralkylstoffer. Metoden tager udgangspunkt i naturens egne enzymer samt et helt nyt nanomateriale, som forskere ved Aarhus Universitet udvikler.

Der er kæmpe fremtidspotentiale i autonome løsninger til offshore-operationer i den maritime sektor. Den danske drone-virksomhed Upteko samarbejder netop nu med forskere fra Aarhus Universitet om at udvikle næste-generations droneteknologier og kunstig intelligens til alt fra redningsoperationer til 3D-scanning af skibe.

I et nyt forskningsprojekt vil forskere fra Aarhus Universitet udvikle datadrevne maskinlærings-modeller til meget nøjagtigt at simulere luftens flow i vindmølleparker. Målet er at optimere og kontrollere møllerne for at øge deres samlede energieffektivitet. Projektet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.

Aarhus Universitet har ved årsskiftet gennemført en organisationsændring, der nu gør det muligt at åbne fire nye institutter. Det sker som led i arbejdet med at styrke de ingeniørvidenskabelige forsknings- og uddannelsesaktiviteter.

Ved hjælp af et usædvanligt, lys-afhængigt enzym og en nyopdaget enzymatisk proces har forskere fra Aarhus Universitet og Massachusetts Institute of Technology muliggjort en højtydende biologisk syntese af klimaneutrale drop-in-brændstoffer fra bioaffald.

Nyresygdomme, åreforkalkning, tyktarmskræft, ikke-alkoholisk fedtlever og neurologiske sygdomme er fem globale helbredsproblemer, som de første fem forskningsprojekter i Open Discovery Innovation Network (ODIN) nu tager fat på. I projekterne samarbejder forskere fra Aarhus Universitet og medicinalindustrien i fuld åbenhed om at skabe ny viden og nye værktøjer, som kan bruges til at udvikle nye lægemidler.

I et nyt projekt vil forskere fra Aarhus Universitet og universitetet i Stanford udvikle en bæredygtig teknologi til lokal-skala produktion af grøn ammoniak.

Det banebrydende åbne forskningssamarbejde mellem Aarhus Universitet og foreløbig ni lægemiddel- og biotekvirksomheder, ODIN, er nu sat på skinner, og forskerne er klar til at kaste sig over de første fælles projekter, som skal fremme udviklingen af nye lægemidler i hele verden. Platformen er åben, så al viden og alle resultater bliver delt – både inden for netværket og med resten af verden.

Hvilket stof er en bagedyst-vinder lavet af? Lige dele ufortyndet bageglæde og videnskabelig nysgerrighed er opskriften for Mads Eg Andersen, som studerer molekylærbiologi på Aarhus Universitet. Han har draget nytte af sin videnskabelige tilgang gennem hele sæsonen af Den store bagedyst på DR, og hans perfektionerede chokoladearbejde sikrede ham sejren i finalen.

Et nyt stort EU-projekt skal de næste fire år undersøge, hvordan skibsstøj påvirker havmiljøet og pege på løsninger til at gøre skibene mere støjsvage. Projekt SATURN har deltagere fra 10 lande, og forskere fra AU spiller en central rolle.

Forskere fra Aarhus Universitet har modelleret den grønne omstilling af det sektorkoblede europæiske energisystem ved hjælp af højopløselig data. Resultatet er klart: For at opnå en klimaneutral energiforsyning inden 2050 har vi brug for solenergi. Rigtig meget solenergi.