Hvordan får man en forståelse af langtidseffekterne fra oliespild i højarktisk vegetation og jord? Hvad betyder kørespor fra olieefterforskningen for naturen, og hvordan tæller man lomvier?

Relativ koldt bundvand bidrog til at holde udbredelsen af iltsvind tilbage i sensommeren. Men i sidste del af august etablerede kraftigt iltsvind sig flere steder. Mangelfulde data øger dog usikkerheden i kortlægningen af iltsvindets udbredelse i perioden.

Omkring 500 interesserede har været forbi kvægforsøgsfaciliteterne ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet i Foulum i de seneste dage i anledning af den officielle indvielse og afholdelse af åbent hus.

Fredag d. 27. august besøgte en delegation af forskere, fondsdirektører, topchefer og universitetsledere Aarhus Universitet for at diskutere, hvad der skal til, for at byen og regionen kan blive et af verdens bedste steder for teknologivirksomheder.

Uffe Jørgensen tiltræder som professor i flerårige dyrkningssystemer ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Planter afsætter kulstof til jorden fra blade og rødder, mens de vokser. En ny metode giver mulighed for at kvantificere mere præcist, hvor stor en andel af den samlede tilførsel af kulstof til jorden, der stammer fra planternes afsætning. Målinger og data fra et forsøg i Foulum viser en andel på op til 10 procent for efterafgrøder.

Institut for Bioscience kan nu præsentere Chris Topping i et nyt professorat i socio-økologisk modellering. Professoratet fokuserer på udvikling af computermodeller, der bl.a. skal kunne belyse, hvordan arealanvendelse og fødevareproduktion i landbruget påvirker naturen og miljøet.

Forsøgsstaldene ved AU i Foulum skal huse et nyt projekt, som har til formål at afprøve et såkaldt kombi-lys, der kan minimere bakterier og virus i staldmiljøet. Projektet ledes af Farmer-Light Holding og er støttet af GUDP.

I forbindelse med Årsfesten 2021 bliver professor Peter L. Tyack udnævnt til Æresdoktor på Aarhus Universitet.

Efter et år med nedlukninger og meget begrænset social kontakt var stemningen tæt på sitrende, da de mange veloplagte tutorer modtog de mange nye ingeniør- og agrobiologistuderende.

Hvert år i august samler Aarhus Universitet i samarbejde med Vestas og Siemens Gamesa 50 af verdens dygtigste ingeniørstuderende til en international sommerskole om vind. Målet er at tiltrække talenter til den danske energisektor.

En kombination af digital CT-billede dannelse, naturlige jordprøver, modelprøver dannet med bl.a. 3D-printer og laboratoriemålinger skaber en bedre forståelse af de komplekse forhold i jordporesystemet, der er bestemmende for jordens funktioner som f.eks. gas- og vandtransport.

Field Emission Network er navnet på Danmarks nye netværk for vidensdeling om dokumentation af miljø- og klimateknologier. Netværket, der er opstået som et samarbejde mellem Teknologisk Institut og Aarhus Universitet med støtte fra GUDP, optager lige nu nye medlemmer.

Plejehjemsbeboere med fremskreden demens har mest gavn af simple hundebesøg, hvor de blot skal være sammen med hunden uden yderligere aktiviteter eller krav. Men for de mest velfungerende beboere kan det give mening at koble aktiviteter på, som kan stimulere til mere interaktion med hunden. Det viser ny undersøgelse fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.

Onsdag den 1. september afholder Aarhus Universitet det længe ventede Åbent Hus på Danmarks Kvægforskningscenter i Foulum. Anledningen er centrets nye staldkompleks, der rummer helt unikke forsøgsfaciliteter til kvæg. Alle med interesse for kvæg er velkomne.

Gennem de sidste 25 år har forskere foretaget målinger af klimaet og miljøet i Østgrønland. Det er blevet til en række yderst værdigfulde tidsserier af mange forskellige data - primært i Zackenberg/Daneborg-området og i regi af Greenland Ecosystem Monitoring (GEM) programmet. Nu opsætter forskere ved Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet, avancerede autonome målestationer, der udvider dækningen og som skal klare sig selv året rundt

Ringkøbing-Skjerns nye digitale innovationslaboratorium er færdigbygget og klar til at åbne dørene til sin officielle indvielse i starten af september. En milepæl for lokale små- og mellemstore virksomheder, lyder det fra borgmesteren.

Vandmassernes bevægelse rundt om Grønland har stor betydning for klimaet i Arktis, og for alt liv i havet. Indtil nu er havstrømmene beskrevet vha. computermodeller, men der mangler data for at forstå havets vekselvirkning med Indlandsisen. Nu vil et hold forskere skaffe data om vandmasser direkte fra Nuuk ned langs Kap Farvel og op langs Grønlands østkyst. Det sker i tæt samarbejde med Arktisk Kommando.

Institut for Bioscience kan nu præsentere en yderligere konsolidering af en stærk forskningsprofil med fire nye professorater inden for arktiske økosystemer, miljø og klima pr. 1. august 2021.

Langt de fleste ansøgere til fakultetets uddannelser har fået tilbudt en studieplads. Der er stadig ledige pladser.

En hvedemutant fundet ved et lykketræf og korn bevaret siden oldtiden hjælper os med at lære om fortiden og giver muligheder for at skabe ny viden til glæde for fremtiden.

Daniel Lucani Rötter er nyudnævnt professor på Institut for Elektro- og Computerteknologi på Aarhus Universitet. Han forsker i, hvordan vi løser nogle af internettets største gordiske knuder.

Markedet for plantedrikke er i vækst, men hvordan ser det ud med kvaliteten af deres proteiner? Det undersøger forskere i et nyt projekt, der ved hjælp af banebrydende analysemetoder skal sikre, at fremtidens plantedrikke har den bedst mulige ernæringsmæssige kvalitet.

Bestøvere er nødvendige, store dele af landbruget og verdens fødeproduktion er stærkt afhængige af bestøvende insekter. Alligevel falder antallet af vilde bestøvere, men der er stadig noget, som kan gøre for at stoppe udviklingen. Det kræver nye dyrknings- og biavlsstrategier, men det kan lade sig gøre.

Forskere fra blandt andet Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet har fundet en metode, hvorpå man kan aktivere mekanismer i orange gulerødder, så de producerer mere anthocyanin farvestof, som kan erstatte syntetisk fremstillede farvestoffer i fødevarer. Det giver nye muligheder for at erstatte syntetisk fremstillede farvestoffer med plantebaserede naturlige farvestoffer i den mad vi spiser.

Græsmarker kan reducere landbrugets udledning af drivhusgasser og næringsstoffer. Og sammen med nyudviklede bioraffineringsteknologier giver græsmarkerne grobund for nye bæredygtige produkter; bl.a. grøn protein som kan erstatte importeret soja. Et nyt forskningsprojekt skal gøre det muligt at høste gevinsterne.

Antallet af ansøgere til ingeniøruddannelserne ved Aarhus Universitet er som ventet faldet en smule i forhold til sidste års rekordoptag.

Danmark har et solidt udgangspunkt inden for jordbrug og fødevareproduktion, og har således en solid position til de næste årtiers indsats på vejen mod den grønne omstilling. Et ambitiøst og tværfagligt projekt trak flere hundrede tilhørere til, da det blev præsenteret i slutningen af juni af KU, DTU, SEGES og AU, der i samarbejde med forskere fra alle landets universiteter, har udarbejdet et roadmap for en bæredygtig transformation af sektoren.

I forbindelse med den såkaldte oksekødssag tog TECH allerede i 2019 en række initiativer, som skal sikre ansvarlig forskningspraksis. En intern rapport fra Danish Crown udarbejdet af Kammeradvokaten giver ikke anledning til ændring af fakultetets retningslinjer.

Forskere fra Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning (QGG) er med i et internationalt projekt, hvis resultater viser nødvendigheden af enten at inkludere metan i avlsmålet eller inkludere det gennem et korreleret træk som restfoderindtag, hvis metanudledningerne skal reduceres.

Et samlet overblik giver et billede af natur- og miljøtilstanden i Danmark for 2019

Lavere forurening kan nu beregnes ved Molslinjens gamle anlæg tæt ved beboelse. Men forureningen flytter med til den nye placering.

Ny status over udviklingen af sundhedsskadelige stoffer i luften viser, at luften i Danmark bliver mindre og mindre forurenet.

Biler skal kunne dele viden om, hvad der foregår på vejene og advare hinanden om farlige situationer. Det skal øge trafiksikkerheden i en fremtid med autonome køretøjer, og Danmarks Frie Forskningsfond investerer nu i teknologiudviklingen.

Lili Zhang wants to use her knowledge about mechanical engineering to develop new types of cancer medicine. The idea is new, the approach is innovative and highly interdisciplinary, and just thinking about the potential clinical impact is enough to make you dizzy.

Er det bedre at ekstrahere protein fra græs eller andre planter i bioraffinaderiet, og hvor meget protein kan ekstraheres? Nu er en anerkendt metode, som normalt bruges til at screene for foderværdi, blevet valideret i forhold til at kunne vurdere potentialet for at ekstrahere protein fra plantemateriale i et biorafinaderi. Det vil gøre det muligt fremover langt hurtigere at undersøge mange flere plantearter, blandinger, produktionsmetoder mv.

En ny kortlægning har givet det overraskende resultat, at det vrimler med kurser om rummet og udnyttelsen af rumrelaterede ressourcer i Danmark.

I samarbejde med Arla har forskere fra Aarhus Universitet udviklet en ny analysemetode til at bestemme indholdet af de to aminosyre-krydsbindinger lysinoalanine og lanthionine, som ofte opstår under produktionen og opbevaringen af langtidsholdbar mælk, og som kan påvirke kvaliteten negativt. Det er viden, der er særlig vigtig for de danske mejeriers eksportvarer.

Ifølge en ny undersøgelse foretaget af forskere fra Aarhus Universitet og Skotlands Rural College er risikoen for arbejdsskader i landbruget højere, når man arbejder med store husdyr end ved nogen af de mange andre arbejdsopgaver der hører til et landbrug. Faktisk er risikoen for arbejdsskader på kvægbedrifter tre gange højere end på for eksempel svinebedrifter.

Blå biomasse er i en ny rapport betegnelsen for ressourcer i havet, som vi kan udnytte meget mere bæredygtigt både på spisebordet og som led i miljøbevarelse. Men grøn omstilling til blå biomasse som for eksempel tangdyrkning og muslingeopdræt kalder også på vilje og evne til at løse udfordringer, hvis det skal lykkes, ifølge rapporten.

Ved at tilsætte pulveriseret tang i mælk til småkalve kan man øge koncentrationen af blodplasma-komponenter med betydning for kalvenes medfødte immunforsvar. Det viser undersøgelse gennemført ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.

Nyt projekt ved Aarhus Universitet skal fremme økologisk og velfærdsvenlig kalve- og oksekødsproduktion baseret på et system, hvor to kalve går sammen med en ammetante indtil de er omkring et halvt år.

Hvilken rolle skal universiteterne spille i den grønne omstilling? Er et ’Danmark som testland’ en mulighed eller en begrænsning? Og kan vi øge udbuddet af højtuddannet arbejdskraft ved at lade seniorer forblive aktive? Det er nogle af de spørgsmål, der er på skemaet til årets folkemøde i Techteltet.

Et open source-modelleringsværktøj, skabt af en forsker fra Aarhus Universitet, har skabt gode samarbejder i hele verden, blandt andet med Teknologisk Institut omkring udviklingen af to beslutningsstøtteværktøjer til danske væksthusgartnere.

Et nyt stort Innovationsfonds projekt har til formål at udvikle metoder og teknologi til kortlægning og analyse af tørveområder, som er en af landbrugets helt store kilder til udledning af CO2. Målet er at udvikle metoder til en mere nøjagtig bestemmelse af tørvejorders udbredelse samt deres kulstoflagre.

Forskere har gennem 25 år indsamlet store mængder af data om klimaforandringerne i Grønland. Nu bliver de tilgængelige for gymnasieelever gennem virtuelle undervisningsforløb.

Både virksomheder og organisation efterspørger forskning, som muliggør grøn omstilling, men manglende basisfinansiering er en hæmsko for forskningen. På en virtuel konference arrangeret af to folketingsmedlemmer blev der fremlagt eksempler på både forskning og på forskningsbehov.

Bliv klogere på COVID-19, digitalisering og demokrati, blockchain, iværksætteri, ledelse og meget andet, når AU – som en del af Folkemødet 2021 – den 17. juni livestreamer gratis foredrag og debatter med forskere fra forskellige fagområder – samt politikere og samarbejdspartnere.

Ingeniør-forskere fra Aarhus Universitet har udviklet elektriske støttestrømper og testet dem på sengeliggende covid-patienter på Københavns Universitetshospitaler, Bispebjerg og Herlev. Forsøgene viser, at strømperne modvirker et betydeligt tab af muskelmasse.

I september afholder FN generalforsamling med energi som hovedtema. Aarhus Universitet skal deltage i arbejdet med udpege indsatser til grøn omstilling.

Landene omkring Østersøen overholder ikke den forpligtende internationale aftale om at reducere landbrugets forurening af havmiljøet, som de har indgået.

”Luften på din vej” - et digitalt Danmarkskort over luftkvaliteten – er nu opdateret. Samtidig udkommer Copenhagen Air View Data, som er kort over luftmålinger på vejbanen i Københavns Kommune, Tårnby Kommune og Frederiksberg Kommune.

Emballage til take-away kan måske snart være fuldstændig baseret på lokale, bæredygtige materialer i stedet for fossilbaserede produkter. Det er målet for et nyt forskningsprojekt, der sigter efter en emballageløsning baseret på græsfibre.

Forskere fra blandt andet Aarhus Universitet har sammenlignet vådområdeprogrammer i Danmark og Sverige igennem de seneste 35 år. Det har givet ni anbefalinger for en forbedret implementering af vådområder.

Aarhus Universitets Forskningsfonds uddeler hvert år ph.d.-priser til fem unge forskere med et ekstraordinært talent. De fem prismodtagere har alle gjort sig ganske særligt bemærket, både med deres resultater og med den måde, de har formidlet resultaterne på.

Alt for meget mad går til spilde i værdikæden for fødevarer med store økonomiske og miljømæssige omkostninger til følge. En ny rapport udarbejdet af forskere fra Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet skal inspirere små og mellemstore virksomheder til at forebygge og reducere mængden af madspild.

Alt for meget brød ender i skraldespanden, men hvad hvis det i stedet kunne vende tilbage til supermarkedet i form af en højtydende og fuldt biologisk nedbrydelig emballering? I et nyt projekt vil en forsker fra Aarhus Universitet forsøge at udvikle en grøn kemisk proces, der kan forvandle brødaffald til emballering. Projektet har netop modtaget 2,9 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Med en bevilling på 10 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden skal forskere fra Aarhus Universitet finde ud af, hvordan man bedst kan benytte naturligt forekommende stoffer til at konservere fødevarer.

Det kræver et betydeligt mindre areal at brødføde en person, der følger Fødevarestyrelsens nye klimakostråd, end at brødføde en person, der spiser en gennemsnitlig dansk kost. Forklaringen skal især findes i en ændret andel af vegetabilske og animalske fødevarer men også i en ændret sammensætning af fødevarer inden for hver af de to hovedgrupper. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet, der ser på danskernes forbrug af fødevarer.

Novo Nordisk Fonden har netop uddelt gennem sit langsigtede forskningslederprogram, der er målrettet dygtige forskere på tre karrieretrin. Forskningen skal bidrage til nye opdagelser inden for bl.a. sundhed, sygdom og bæredygtighed. På Faculty of Technical Sciences (Tech) modtager to forskningsledere i alt 17,9 millioner kroner til deres projekter.

Ulve forsvinder, og kadavere dukker næsten aldrig op. Den genetiske registrering af ulve i Danmark og Centraleuropa viser ifølge et nyt studie, at ulve i Danmark har en 10 gange højere dødelighed end naturligt.

Professor Charlotte Lauridsen afløser Klaus Lønne Ingvartsen som institutleder for Institut for Husdyrvidenskab til september 2021. Den kommende institutleder ser fremtidens husdyrforskning som et nøgleområde, der gennem samarbejde og innovativ tværfaglighed kan bidrage med afgørende viden og ekspertise til en række udfordringer omkring den grønne omstilling.

Med en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond på 2 mio. kr. håber et forskerhold fra Aarhus Universitet at udvikle en sensor af nyudviklede elektrisk ledende materialer, der kan implanteres i kroppen og meget præcist måle trykket i udvalgte organer - og som opløser sig selv, når den har udført sin opgave

Nysgerrighed og indlæringsevne går hånd i hånd. Vi kender det fra os mennesker og primater, men nu er det for første gang også videnskabeligt påvist hos heste i en ny undersøgelse gennemført ved Aarhus Universitet.

Aarhus Universitet står i spidsen for en nyt projekt, der skal reducere malkekøers udledning af metan med 50 procent. Aktørerne bag skal udvikle et triple action tilsætningsstof til kvægfoder, som hæmmer dannelsen af metan. Innovationsfonden har netop bevilget 16,1 mio. kr. til projektet.

Kirkeuglen (Athene noctua) er ved at uddø som dansk ynglefugl på grund af dårligt fødegrundlag i yngletiden. Ny rapport fra DCE konkluderer, at kirkeuglerne først og fremmest mangler smågnavere, især markmus, for at kunne opfostre flere unger.

Forskningsprojektet ReMeSh skal øge forståelsen af mikroorganismer evne til at omdanne CO2 til metan og danne grundlag for udviklingen af en ny teknologi til effektiv fremstilling af bæredygtigt brændstof.

Dansk miljøforskning er med til at danne grundlag for en, grøn, langsigtet energipolitik i det sydøstasisatiske land, hvor luftforureningen koster samfundet hundredevis af milliarder årligt.

Danmarks Frie Forskningsfond bevilger 38 mio. kr. til 11 forskningsprojekter på Technical Sciences.

I et stort EU-projekt skal forskere fra Aarhus Universitet stå i spidsen for at udvikle helt nye teknologier til at håndtere og analysere billed- og lyd- og sensordata fra vores byer. Det skal øge sikkerheden for borgerne og give et bedre flow i trafikken.

Spanske Ane Pastor Rollan fra Institut for Bioscience – Anvendt marin økologi og modellering i Roskilde er blandt de 15 ph.d.-studerende, som i år modtager et EliteForsk rejsestipendium fra Undervisnings- og Forskningsministeriet. Prisoverrækkelsen finder sted den 10. august.

Et nyt innovativt projekt vil flytte grænserne for genanvendelse af tekstiler. Slidt, ødelagt eller nyt tøj der kasseres, skal nedbrydes til nye råmaterialer, og dermed indgå i et cirkulært kredsløb.

Det kan være en god idé at lade sig inspirere af naturen, når det kommer til udformningen af de bærende elementer af et byggeri. Forskere fra Aarhus Universitet og University of California Davis har fundet ud af, at pæle til fundering kan opnå signifikant øget bæreevne, hvis pælenes overflade er inspireret af slangeskind.

Forskere fra Aarhus Universitet og det norske universitet for biovidenskab har fundet ud af, at når landmænd anvender kalk på sure marker, kan de ikke kun øge afgrødeproduktionen, men også reducere udledningen af lattergas samt øge jordens kapacitet til at oxidere metan. Der kan med andre ord bidrage til afbødning af klimaændringer.

De globale klimaforandringer lægger pres på vores hvedeafgrøder med stigende temperaturer, tørke og højere koncentrationer af CO2, men det er ikke ligegyldigt, hvilken hvedesort, der er tale om - de reagerer nemlig vidt forskelligt. Forskere fra blandt andet Aarhus Universitet er kommet tættere på at forstå, hvorfor det er tilfældet - og dermed også et skridt tættere på at klimasikre fremtidens hvede.

Konceptet med at lagre vedvarende energi i sten tager nu et stort skridt fremad med opførslen af demonstrationsanlægget GridScale. Med en energikapacitet på 10 MWh bliver det Danmarks største el-lager. Projektet er støttet af det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP, under Energistyrelsen.

Fødeoverlap og rødlistestatus kan være med til at guide handlingsplaner og forvaltning af bier i naturområder i Danmark, viser ny forskning fra førende europæiske biforskere blandt andet fra Aarhus Universitet.

En bygning på AU Foulum, som bl.a. rummer et demonstrationsanlæg for bioraffinering, blev tirsdag aften hærget af brand. Trods skader på bygningen forventer forskerne at forsøgsaktiviteterne vil kunne genoptages i løbet af to uger.

Et tværkulturelt studie fra Aarhus Universitet og Chinese Academy of Sciences sammenligner, hvad danske og kinesiske forbrugere forbinder med nydelse efter et måltid. Sådanne forskelle kan være vigtige, når virksomheder designer nye fødevarer, som skal sælges på markeder uden for Danmark.

Forskere har ved hjælp af en medicinsk CT-scanner vurderet fem afgrøders evne til at løsne stærkt komprimeret jord forårsaget af mekanisk påvirkning. Lucerne og cikorie viser stort potentiale som jordløsnere ved længere tids dyrkning.

Med overskydende strøm fra vind og sol samt CO2 fra biogas skal et nyt forsknings- og udviklingsprojekt skabe biometan i et pilotskala-forsøg. Forsøget udgør et vigtigt skridt i Power-to-X-teknologien, som kan give dansk teknologieksport en grøn fremtid.

Et nyt og banebrydende forskningsprojekt skal være med til at sætte Danmark på verdenskortet i et grønt, plantebaseret væksteventyr. Det unikke projekt samler ikke mindre end 15 aktører fra fødevarebranchen, samt tre ledende, danske universiteter - og professor Jessica Aschemann-Witzel fra MAPP Centret på Aarhus Universitet skal koordinere forskningsindsatsen. Projektet har netop modtaget en bevilling fra Innovationsfonden på 8,4 millioner kroner.

Forskere fra universiteterne i Aalborg og Aarhus arbejder tæt sammen med virksomheder for at udvikle intelligente, batteriløse sensorer, der trådløst kan kommunikere med et autonomt, sky-baseret overvågningssystem.

Ny videnskabelig rapport ser for første gang på sammenhængen mellem for tidlige dødsfald og lokalt skabte kulstofpartikler i luften i Københavns Kommune.

AU er med i et stort internationalt projekt ’SMART Broiler’ som skal udvikle et system til overvågning af velfærd hos fjerkræ ved hjælp af kamerateknologi og avanceret billedanalyse.

Aarhus Universitet i Foulum står i spidsen for nyt spændende projekt, som skal danne grundlag for at kunne producere bæredygtig mælk i laboratoriet som alternativ til komælk. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden.

Som en myndighedsbesvarelse til Landbrugsstyrelsen har forskere fra Aarhus Universitet skabt en model, der ud fra luftens temperatur kan estimere høstdatoer for vårbyg og vinterhvede. Og i en artikel i ”Field Crops Research” har de samme forskerne brugt modellen til at vise, hvordan høstdatoen for korn kan bruges som grundlag for vurdering af efterafgrøders vækst og dermed evne til at reducere nitratudvaskningen.

Selin Kara er ny professor på Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet, hvor hun forsker i at benytte naturlige processer som substitut for en af verdens mest forurenende industrier. Hun så gerne, at flere kvinder uddannede sig til ingeniører eller inden for andre STEM-fag, men der mangler rollemodeller, mener hun.

Professor Milena Corredig fra Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet modtager bevilling på 30 mio. kr. fra VILLUM FONDEN. Bevillingen bruges til forskning inden for fremtidens fødevareprocesser.

Forskere fra Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning (QGG) deltager i et nyt EU Horizon2020 projekt – RUMIGEN – hvis mål er udvikling af mere bæredygtige avlsprogrammer og tilknyttede teknologier i overensstemmelse med sociale krav. Projektet tilføjer en nyskabende, samfundsmæssig dimension, defineret som ‘Accept-Rum’, til projektets mål.

Det bliver den mest ambitiøse satsning på forskning i kunstig intelligens nogensinde på dansk jord, når et nyt nationalt pionercenter forventes at åbne i slutningen af 2021.

Forskere fra Institut for Mekanik og Produktion, Aarhus Universitet, deltager i et EUDP-støttet udviklingsprojekt, der skal designe fremtidens varmepumper til små og mellemstore fjernvarmeværker.

Forskere har undersøgt, hvordan akustiske chokbølger til opmåling af havbunden vil påvirke havpattedyrene i de områder i Østersøen og Nordsøen, der er udpeget til at huse de kommende energiøer.

Begrænsninger i de modeller, som IPCC lægger til grund for sine beregninger om mulige veje til en klimaneutral energiproduktion, betyder, at solcellers potentiale som motor i en grøn omstilling undervurderes voldsomt. Det er konklusionen i ny forskning fra en række forskningsinstitutioner og solcelleeksperter verden over.

Vi lever i en verden, hvor vi gerne vil have fleksibel, bøjelig, strækbar og intelligent elektronik. Teknologien Printet Elektronik har vist sig som den primære rute for at muliggøre denne vision. Et team af forskere fra Aarhus Universitet har offentliggjort en omfattende gennemgang af udviklingen inden for Printet Elektronik, der skal gøre det muligt at sætte tempo på udviklingen.

Der er store forskelle i status og organisering af den forskningsbaserede rådgivning i de forskellige europæiske lande. Rådgivningen står dog over for de samme udfordringer og samarbejde vil kunne øge kvaliteten. Det viste et europæisk seminar, arrangeret af Aarhus Universitet.

Til april får alle med interesse for sundheds- og naturvidenskabelig forskning af allerhøjeste kaliber mulighed for at møde en nobelpristager, når professor Peter C. Agre besøger Aarhus Universitet via Zoom.

I en artikel i Dagbladet Information kritiseres Aarhus Universitet for ikke at ville udlevere upublicerede forskningsdata til en interesseorganisation. Forskere skal imidlertid sikres frihed til at publicere deres resultater inden forskningsgrundlaget stilles til rådighed for offentligheden, mener universitetet.

Et vietnamesisk, bæredygtigt sugerør blev startskuddet til to AU-studerendes blomstrende forretning med bæredygtig emballage til restauranter og take-away i en corona-tid. Aarhus Universitets åbne iværksætterforløb Food eHub bistod med at søge den første, igangsættende kapital hjem.

Tørvejord, paludikultur og udledning af drivhusgasser var emnerne, da Claudia Kalla Nielsen d. 18. marts vandt den årlige Three Minute Thesis konkurrence på Aarhus Universitet, som i år blev afholdt digitalt.