Bestøvningsatlas for klodens afgrøder
Det har taget op mod 30 år at samle data nok, men nu er den god nok. Et internationalt forskningshold, med dansk deltagelse, har offentliggjort en database, hvor det er muligt at følge bier og andre dyr, der bestøver 48 af de mest udbredte kommercielle afgrøder. Databasen er åbent tilgængelig for alle, og kan få afgørende betydning for forståelsen af de faktorer der påvirker fremtidens fødevareproduktion i takt med, at biodiversiteten udfordres.
Ikke mindre end 75% af verdens vigtigste fødevare-afgrøder er i et eller andet omfang afhængigt af bestøvning med dyr. Selv om flere videnskabelige studier påviser den vigtige synergi mellem vilde dyr og bestøvningen af vores afgrøder, så har der indtil nu ikke været en samlet global oversigt.
I den database, der har fået navnet ”CropPol”, kan et internationalt forskerhold, der tæller over 100 forskere, for første gang kortlægge 48 kommercielle afgrøders afhængighed af vilde bestøvere på kryds og tværs af 32 forskellige lande og hen over en tidslinje på over tre årtier.
På basis af denne database kan der nu skabes bedre forståelse af samspillet mellem vilde bestøvere og afgrøder; ikke mindst kan det skabe forståelse for betydningen af tab af bestøvere i forskellige verdensdele og for specifikke afgrøder i takt med, at biodiversiteten presses som følge af landskabsændringer og klimaforandringerne.
I Danmark har to forskergrupper fra hhv. Københavns Universitet og Aarhus Universitet samarbejdet tæt for at bidrage til den nye database. På Aarhus Universitet er det Yoko Luise Dupont fra Social-Ecological Systems Simulations Centre på Institut for Ecoscience.
”Databasen er skabt for at kunne samkøre data fra hele verden, der er publiceret i videnskabelige studier. CropPol tilbyder forskere fra hele verden en helt unik mulighed for at udforske sammenhænge mellem bestøvning og frø/frugtsætning, både generelle globale tendenser, og for specifikke afgrøder. På den måde kan vi arbejde på bæredygtige løsninger, der kan blive en del af den grønne omstilling.
Det er et vigtigt område, da forandringer i klimaet og brugen af landjorden spiller afgørende ind både på naturen og vores landbrug. CropPol inviterer også til forskersamarbejde på tværs af lande og verdensdele, og er dermed et stærkt redskab til at adressere globale udfordringer som fødevaresikkerhed og tab af biodiversitet.” siger seniorforsker Yoko Luise Dupont.
Globalt udsyn
Netop databasens globale funktionalitet i kombination med den offentlige tilgængelighed er det, der gør den så nyskabende og potentielt afgørende i en række videnskabelige spørgsmål på sigt, forklarer lektor Bo Dalsgaard, der er en af de medvirkende forskere fra Center for Macroecology, Evolution & Climate på GLOBE Instituttet på Københavns Universitet:
”Trefjerdedele af klodens kommercielle afgrøder er i større eller mindre grad afhængige af dyrebestøvere for frø og frugtsætning. Selvom vi kan dyrke afgrøder såsom ris, majs og hvede der ikke er afhængige af dyrebestøvning, så tror jeg vi alle gerne vil have et diverst udvalg af fødevarer i vores supermarkeder. Det er derfor helt afgørende med mere viden, og verden over har der da også været stigende interesse for at forstå, hvordan globale forandringer påvirker den kritiske økosystemtjeneste som bestøvningen giver os mennesker. Men da standardiserede data om afgrøde-bestøvning er svære at fremskaffe, har vi været begrænsede i vores muligheder for at se de globale tendenser og udfordringer.
Det kan vi nu med CropPol, og vi går en spændende tid i møde da vi nu mere præcist kan identificere hvordan landskabsændringer og klimaforandringer ødelægger planter og dyrs samspil. Vi er fra dansk side derfor meget glade for at bidrage til databasen” siger Bo Dalsgaard.
CropPol er skabt ved at samle data og fund fra alverdens forskning, og det er ambitionen at databasen er dynamisk og løbende skal udbygges med ny viden og flere datapunkter. Den gigantiske vidensbank skal gøre det muligt for alle – med eller uden videnskabelig baggrund – at tilgå viden.
Læs mere om det internationale projekt på denne hjemmeside.
Der er udsendt en artikel i det videnskabelige magasin, Ecology, hvor der også er beskrivelser af projektet og de mange sæt rå data, der er til grund for arbejdet. Den artikel kan tilgås her, hvor der også er flere informationer om studietype og forfatterskaren.
Kontakt:
Seniorforsker Yoko Luise Dupont,
Institut for Ecoscience,
Aarhus Universitet,
Telefon: 87159046
Mail: yoko.dupont@ecos.au.dk