Aarhus Universitets segl

Emissioner fra lavbundsjorder - løbende integration af ny viden 

Emissionsopgørelser er komplekse – her kan du blive klogere på AU’s videnskabelige grundlag for arbejdet med den nationale emissionsopgørelse og opgørelser af emission fra lavbundsjorder. 

CO2-udledninger fra kulstofrige landbrugsjorder – de såkaldte lavbundsjorder – udgør i den seneste nationale emissionsopgørelse for 2022 omkring 24 procent af landbrugets udledning af klimagasser. Dermed spiller de en stor rolle for Danmarks mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i forhold til 1990. 

Igennem en række videnskabelige publikationer er Aarhus Universitet sammen med GEUS med til at levere den viden, der skal gøre os klogere på lavbundsjorderne og deres bidrag til Danmarks samlede udledning af klimagasser (såkaldte emissioner). Det gør vi igennem en række forskningsprojekter, der tilsammen bidrager til den årlige nationale emissionsopgørelse. Den nationale emissionsopgørelse forventes at udkomme næste gang i begyndelsen af 2025 og vil opgøre Danmarks samlede emissioner i perioden 1990 til 2023. 

Hvert år skal der i den nationale emissionsopgørelse medtages eventuel ny viden, hvilket betyder, at der skal laves genberegninger for den periode, som den nationale emissionsopgørelse strækker sig over (fra 1990 og frem). 

For at ny viden kan indgå i de nationale emissionsopgørelser, skal de være veldokumenterede. Det vil som regel være forskningsresultater, som er publiceret i et internationalt anerkendt forskningstidsskrift (med såkaldt peer review), og som lever op til IPCC’s (Intergovernmental Panel on Climate Change) retningslinjer. I visse tilfælde - f.eks. når det handler om nye opgørelser af arealer- kan de nye resultater bruges efter en grundig intern fagfællebedømmelse, hvilket sker som en del af AU’s kvalitetssikring af myndighedsrådgivningen.  

Konkret betyder det, at vi har kunnet inddrage de nye tørvekort i den seneste nationale emissionsopgørelse, men at vi i samme opgørelse kun har kunnet tage forbehold for nye data for emissioner fra kulstofrige jorder (se delleverance nummer tre nedenfor), da denne data netop er ved at blive peer reviewed her ultimo januar. 

Aarhus Universitets opgørelser af emission fra lavbundsjorder 

I 2020 bad Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (KEFM) Aarhus Universitet og GEUS om at igangsætte forskningsprojekter, der tilsammen skal forbedre estimaterne for udledning af drivhusgasser fra de kulstofrige lavbundsjorder. Det er en kompleks opgave, da de samlede emissioner påvirkes af mange forskellige faktorer – f.eks. af, hvor store arealer lavbundsjorderne udgør, af grundvandsstandens højde, af tørvedybde og af emissionsfaktorer (udledning pr. ha lavbundsjord).  

I løbet af det sidste års tid har GEUS og Aarhus Universitet leveret en række delleverancer, der tilsammen skal give os ny og bedre viden om lavbundsjorderne og deres emissioner.  

  • I foråret 2023 offentliggjorde GEUS et kort over sommervandstanden i lavbundsjorderne som første delleverance.  

  • I december 2023 offentliggjorde Aarhus Universitet den næste delleverance i form af det nye tørvekort, som kortlægger alle arealer med kulstofrig lavbundsjord og tørvearealer i landbrugsdrift. Kortet viste, at der i forhold til det seneste kort er sket et drastisk fald i arealet af kulstofrige lavbundsjorder fra 172.000 ha i 2010 til 118.000 ha i 2022.  

  • Tredje delleverance, som gennem laboratorieforsøg undersøger emissionen fra lavbundsjorder med 6-12 pct. kulstof, er netop leveret til KEFM, og resultaterne er indsendt til et internationalt anerkendt forskningstidsskrift med peer review. Emissionen for lavbundsjorder med 6-12 pct. kulstof er aldrig tidligere undersøgt i en dansk kontekst. 

De tre delleverancer skal frem mod den næste emissionsopgørelse i 2025 sammenkædes til en samlet model for udledningerne fra de kulstofrige jorder, som kan indgå i emissionsopgørelsen. Aarhus Universitet forventer, at den kan afleveres til EU og FN i begyndelsen af 2025. 

Fra Faculty of Technical Sciences side anerkender vi, at vores fokus har været på at opfylde levering af de enkeltstående rapporter rettidigt som bestilt af styrelser og ministerier, samt i henhold til vores kvalitetsledelsessystem. Det betyder, at vi har forsømt at kommunikere om den overordnede effekt, som er summen af de enkeltstående rapporter, hvilket meget naturligt er det, der har været centrum for både mediernes og offentlighedens interesse. 

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Ole-Kenneth Nielsen
Chefkonsulent, Institut for Miljøvidenskab
T:+45 87 15 84 78
M: okn@envs.au.dk

Jesper Emborg
Kommunikationschef, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
T: +45 61 22 02 91
​​​je@dca.au.dk