Søndag d. 23. februar underskrev dekan Eskild Holm Nielsen i overværelse af den franske minister for europæiske anliggender på vegne af Aarhus Universitet en fælles deklaration sammen med 23 andre forskningsinstitutioner fra 16 europæiske lande. De har gennem alliancen forpligtet sig til at gentænke forskningen i plantebeskyttelse med henblik på at mindske afhængigheden af pesticider i EU.

”Der er tale om en vision, som helt sikkert vil tage mange år at gennemføre, men med underskrivelsen ønsker forskningsalliancen at markere, at visionen bør sætte dagsordenen for fremtidige forsknings- og innovationsinitiativer både i EU og nationalt,” siger Eskild Holm Nielsen, dekan for Technical Sciences.

AU med fra starten

Initiativet startede for 1,5 år siden, hvor forskningsinstitutionerne INRAE i Frankrig og ZALF og JKI i Tyskland inviterede til et møde i Paris med henblik på at undersøge opbakningen fra andre europæiske forskningsinstitutioner. Siden har alliancen mødtes flere gange. Aarhus Universitet – i skikkelse af Institut for Agroøkologi – har været med fra starten og er en vigtig partner i alliancen som følge af vores kompetencer og ledende rolle i flere store EU-projekter på plantebeskyttelsesområdet.

Initiativet er opstået på baggrund af problemerne med at implementere integrerede plantebeskyttelsesmetoder (IPM) i EU. På trods af, at landmænd i EU siden 2014 har skulle følge principperne for IPM, er der sket en stigning i pesticidforbruget i de fleste EU-lande i de senere år, hvilket også er blevet påpeget af bl.a. Europa-Kommissionen i flere rapporter.

”Årsagerne til det sigende pesticidforbrug i EU er mange. Fra mangel på effektive alternative løsninger til kemiske pesticider til manglende viden og bevidsthed om alternative plantebeskyttelsesmetoder hos landmænd og rådgivere. Endvidere er det er svært at definere, hvad integreret plantebeskyttelse er og dermed udstikke klare pejlemærker,” forklarer Per Kudsk, der er professor i plantebeskyttelse på Institut for Agroøkologi, og har deltaget i det europæiske forskningssamarbejde i en lang årrække.

Behov for ny forskningsdagsorden for plantebeskyttelse

Det stigende fokus på de negative effekter af pesticidanvendelsen fra både myndigheder og offentligheden har blandt andet betydet en strammere EU lovgivning, som forventes at resultere i et fald i antallet af godkendte pesticider i de kommende år.

Men regulering alene er ikke nok, og blandt de 24 europæiske forskningsinstitutioner i alliancen er der stor enighed om, at der er behov for ny forskningsdagsordenen, der fokuserer på agroøkologiske principper.

”Meget forenklet betyder det, at vi skal arbejde imod dyrkningssystemer, som er mere selvregulerende over for skadegørere, så behovet for at anvende kemiske pesticider mindskes markant. Set fra en landbrugsmæssig synsvinkel giver dette også god mening på grund af de stigende problemer med resistens over for de kemiske pesticider, et problem som kun vil blive værre med det faldende antal kemiske pesticider på markedet,” uddyber Per Kudsk.

Et af de første tiltag den nydannede forskningsalliance vil tage initiativ til, er en ny forskningsdagsordenen. Den vil forhåbentlig sætte sit præg på hvilke aktiviteter, der fremmes i forbindelse med fremtidige EU forsknings- og innovationsinitiativer såsom European Green Deal og det kommende EU rammeprogram for forskning og innovation, Horizon Europe.

”Der vil blive tale om en meget holistisk forskningsdagsorden, som ikke kun vil fokusere på tekniske aspekter som f.eks. afgrøderesistens, ny teknologi og big data, men også har fokus på socioøkonomiske aspekter blandt andet med henblik på at forstå, hvad der kan fremme, samt hvilke barrierer der er for en agroøkologisk omstilling af landbruget,” slutter Per Kudsk.

Læs mere om forskningssamarbejdet her.

Kontakt

Professor og sektionsleder Per Kudsk
Institut for Agroøkologi - Afgrødesundhed
Forsøgsvej 1 bygning 7610, A228 4200 Slagelse