Hvert år importerer Danmark 1,6 millioner ton soja. Langt det meste af det bliver brugt i landbruget som foder til grise, køer og kyllinger.

Og foderet er enormt effektivt. De små sojaskrå indeholder meget protein og en særlig sammensætning af aminosyrer, som gør, at en meget stor del af foderet bliver optaget i dyrenes maver. 

Problemet er bare, at importen af soja skader klimaet. I Brasilien fælder de regnskoven for at gøre plads til flere sojamarker - og den lange transport til Europa udleder store mængder CO2.

Men nu har forskere fra Aarhus Universitet måske fundet en erstatning for sojaen. Nemlig fluer. Fluernes larver indeholder store mængder protein - og derfor kan de tørres og males til en proteinrig mel. Et pulver, der efterfølgende kan laves foderskrå ud af.

Det fortæller Goutam Sahana, der er seniorforsker på Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning på Aarhus Universitet, hvor han leder et af centrets flueprojekter.

“At bruge fluer som kilde til protein har mange fordele. Insektproduktion kræver ikke særlig meget plads, larverne kan leve af affald, og de udleder en meget lille mængde drivhusgasser.”

Sammen med en række forskerkolleger og private virksomheder i både Danmark, Kenya og Uganda laver Goutam Sahana lige nu forsøg med at bruge fluer til foder.

I modsætning til sojabønner kræver fluerne ikke mange hektar jord. Alt hvad de har brug for er små varme insekt-drivhuse og bunker med skrald.

“Fluefarmene fungerer ved, at vi placerer en række voksne fluer i små drivhuse. De spiser ikke. De parrer sig, lægger æg og dør. Fra æggene klækker larverne, som så spiser det affald, vi giver dem”, siger han.

Når larverne når en vis størrelse, slår forskerne 99 procent af dem ihjel, tørrer dem og maler dem til et proteinrigt pulver, der kan bruges til dyrefoder.

Fordi hver flue lægger ekstremt mange æg, er der kun brug for at gemme en procent af larverne. Dem lader forskerne vokse op og blive voksne, så de kan parre sig og lave næste generation af larver til foder. 

Det lyder måske alt sammen meget nemt, men der er stadig en række udfordringer, som forskerne skal have løst, før fluefarme kan etableres i en større skala.

En af udfordringerne er, hvordan man styrer avlsarbejdet med fluerne, forklarer Goutam Sahana.

“Med husdyr er det nemt at observere, om avlsarbejdet virker. Vi kan eksempelvis måle, hvor meget mælk den enkelte ko giver. Den ko, der giver meget mælk, vil vi så inseminere og forsøge at avle videre på. Med fluerne er det ikke muligt”, siger han og fortsætter:

“Vi kan ikke holde øje med fluerne på individniveau. Der er tusindvis af dem, og det er umuligt at kende forskel. I stedet arbejder vi med en teknologi til at holde øje med fluerne på familieniveau. Ved hjælp af kameraer og kunstig intelligens identificerer vi de familier, der giver flest æg og vokser hurtigst.”

Lige nu leder Goutam Sahana en række forsøg, der som de første i verden forsøger at udvikle teknologien til netop det.

“Vi er der ikke endnu, men vi håber, at vi ved hjælp af kameraer og forskellige sensorer i insektdrivhusene kan begynde at avle på fluerne. Når vi lykkedes med det, kan vi nemlig forbedre produktionen meget hurtigt.”

Det er ikke en hvilken som helst flue, Goutam Sahana og hans kolleger forsøger at avle på. På verdensplan findes der mere end 110.000 forskellige fluearter, men den sorte soldaterflue er særligt egnet til avl og produktion. Derfor har de udvalgt den til forsøgene.

Fluen, der naturligt lever i Afrika, det sydlige USA og andre steder på kloden, hvor der er varmt og fugtigt, indeholder en masse protein og en række mikronæringsstoffer, som er gode til foder.

I modsætning til sojaplanten kan protein fra fluen desuden høstes mange gange om året. Det tager mindre end tre uger fra flueæggene er lagt, til larverne er fede og parate til at blive omdannet til foder.

Hver enkelt flue lægger desuden mellem 300 og 600 æg. Det er derfor hurtigt at få en stor produktion op at stå - og med så korte generationer, er det muligt at avle lynhurtigt på fluerne, når først Goutam Sahana og kollegerne har knækket koden til at identificere og holde øje med de bedste arveanlæg.

Endnu en fordel ved den sorte soldaterflue er, at dens larver kan spise stort set alt. Madaffald, restprodukter fra slagterier, gylle og selv menneskelort er delikatesser for fluelarverne.

I Danmark er der strenge regler for, hvad dyr må fodres med. Men sådan er det ikke i Afrika. Her er flere landmænd og virksomheder allerede i dag godt i gang med at udnytte affald fra slagterierne, afføring fra kyllinger og menneskelort til at fodre fluer med, fortæller Goutam Sahana.

“Den sorte soldaterflue kan spise stort set alt, men der er naturligvis forskel på, hvor meget protein, der kommer ud af det. Noget af det, vi forsøger at finde genetiske markører for, og dermed avle frem, er træk, der gør fluerne mere modstandsdygtige over for bakterier og andre mikroorganismer i affald og afføring”, siger han.

For at en flueproduktion kan betale sig og levere nok protein er det nemlig vigtigt, at larverne vokser hurtigt og at så få som muligt dør for tidligt. 

“Jo flere spildprodukter vi kan fodre fluerne med, desto mere bæredygtig bliver produktionen. Tænk hvis vi kan avle fluer, der kan omdanne stort set alt organisk affald til foderprotein”, siger han.

Hvis det lykkes Goutam Sahana og hans kolleger at udvikle en effektiv avlsteknologi til fluerne, kan de gå hen og blive så bæredygtige, at produktionen vil være helt cirkulær. 

Det betyder, at fluefarmene ikke forbruger flere ressourcer, end de giver tilbage til naturen, forklarer Goutam Sahana.

“Fluelarverne kan leve af det affald, som vi i forvejen ikke ved, hvad vi skal gøre med. Og restproduktet fra produktionen af larverne kan vi udnytte som gødning på markerne. Der er med andre ord ingen spildprodukter”, siger han.

Den eneste udfordring ved at dyrke soldaterfluer i Danmark er, at de har brug for varme for at trives. Helst høje sommertemperaturer.

“Fluerne og larverne har brug for 25-27 grader, men larverne producerer faktisk varme nok til, at vi næsten ikke skal bruge noget energi til at varme drivhusene op. Men den smule energi, der skal til, skal naturligvis komme fra vedvarende strøm”, siger han.

Kontakt

Goutam Sahana
Seniorforsker ved Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning
Mail: goutam.sahana@qgg.au.dk
Tlf.: +45 30 57 71 59

Jeppe Kyhne Knudsen
Journalist og videnskabsformidler
Mail: jkk@au.dk
Tlf.: +45 93 50 81 48