-”Vejen mod den grønne omstilling er lang og vi har behov for at forskningen kommer med nye løsninger, teknologier og metoder”. Sådan lød det næsten samstemmende fra fødevareminister Rasmus Prehn og folketingsmedlem Karin Gaardsted ved åbningen af den virtuelle konference: Forskningen og den grønne omstilling - fødevarer, landbrug, biodiversitet og natur, som blev holdt fredag den 28. maj.

Konferencen var arrangeret af Karin Gaardsted fra Socialdemokratiet og Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti i samarbejde med Aarhus Universitet. Og formålet var netop at sætte fokus på den nødvendige forskning og rådgivning, der både skal sikre mindre klimabelastende landbrug, fødevareproduktion og kostvaner, og som bidrager til at løse klimaudfordringen, forbedre vandmiljøet og styrke biodiversiteten.

I Danmark står landbrug og fødevareproduktion for omkring 35 procent af klimabelastningen, og en række af de vigtigste problemstillinger i forhold til vandmiljø og biodiversitet knytter sig til landbrug. Regeringen ønsker at udvikle og omstille den danske fødevareproduktion, således at produktionen kan gennemføres med langt lavere belastning af klima og miljø.

I de igangværende landbrugsforhandlinger har regeringen foreslået at anvende 700 mio. kr. til grøn omstilling på fødevareområdet. Rasmus Prehns pegede bl.a. på behovet for at udvikle bedriftsregnskaber, som gør det muligt for den enkelte landmand at følge bedriftens udledning af klimagasser. Samtidig pegede han på bioraffinering og pyrolyse, som områder, hvor forskningen har udviklet teknologier, som rummer et stort potentiale i forhold til den grønne omstilling.

Forskningen mangler basisfinansiering

Prodekan Kurt Nielsen fra Aarhus Universitets fakultet for Technical Sciences (TECH) kvitterede for at regeringen vil afsætte målrettede programmidler til forskning, som understøtter den grønne omstilling. Han pegede imidlertid på, at forudsætningen for at kunne anvende de målrettede midler er en tilstrækkelig basisfinansiering af forskningsmiljøerne.

Som følge af omprioriteringsbidraget er basisbevillingen nu så lav af forskningsmiljøerne har vanskeligheder ved at udnytte programmidlerne.

Tilstrækkelig basisfinansiering er forudsætningen for at opretholde forskningens infrastruktur i form af forskningsfaciliteter og relevante kompetencer. Typisk må programmidlerne ikke anvendes til finansieringen af infrastrukturen. Det indebærer at institutterne selv skal komme med basisfinansiering, når de søger programmidler; og den basisfinansiering har de altså ikke længere som følge af omprioriteringsbidraget.

Og det er ikke alene et problem på Aarhus Universitet, men også for andre universiteter, som leverer forskningsbaseret myndighedsbetjening. Institutleder Christine Nellemann fra Fødevareinstituttet på DTU gjorde på konferencen opmærksom på, at DTU som følge af nedskæringerne har måttet nedlægge mange stillinger af betydning for den grønne omstilling.

Forudsætning for grøn omstilling i fødevarevirksomheder

For de internationale fødevarevirksomheder er den grønne omstilling blevet et ”must win”, og CEO Peder Tuborgh fra Arla Foods fortalte på konferencen, at det handler om mere end klimamål. Arla Foods har forpligtet sig til at forfølge FNs bæredygtighedsmål og ud over klima har Arla Foods også fokus på bl.a. ernæring, sundhed, miljøforhold og biodiversitet.

Peder Tuborgh påpegede, at de lavt hængende frugter for længst høstet på klimaområdet. Arla har forpligtet sig til at blive klimaneutral i 2050 og det er helt essentielt at forskningen kommer med teknologier som gør det muligt at nå dette mål. De teknologier, som skal muliggøre en klimaneutral produktion, eksisterer ganske enkelt ikke i dag.

For fødevarevirksomhederne er det dog vigtigt, at der bliver tale om sammenhængende forskning, hvor opfyldelsen af klima- og miljømål ikke sker på bekostning af f.eks. dyrevelfærd og biodiversitet.

Genopretning af natur og miljø

I sit indlæg pegede Sebastian Jonshøj, som er vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening, på at forskningen er fundamentet for den grønne omstilling. Ikke kun fordi, at forskningen skal udvikle evidensbaserede løsninger, men i høj grad også fordi at forskningen som skaber grundlaget for erkendelse af problemstillinger i relation til f.eks. klima, miljø og biodiversitet.

Ifølge Sebastian Jonshøj er der på den baggrund en ”hellig treenighed” mellem forskning, forvaltning og formidling, hvor forskning og vidensopbygning er grundlaget for både forvaltning og formidling.

Han pegede på at stærke forskningsmiljøer og kvalificeret myndighedsbetjening i dialog og samarbejde med samfundet er blandt forudsætninger for at nå de samfundsmæssige mål om klima, rent vandmiljø og en rig natur.

Medlem af Folketinget Per Larsen afsluttede konferencen. På trods af at alle indlæg pegede på behovet for en massiv forsknings- og udviklingsindsats i forhold til den grønne omstilling, så fandt han alligevel at der var grund til optimisme. Han nævnte bl.a. at Danmark er et foregangsland i forhold til gennemføre en fødevareproduktion med lav klimabelastning.

Per Larsen var imponeret over den indsats, som foregår i virksomhederne og i forskningsmiljøerne, men han erkendte også at der er et stort behov for at sikre forskningsmiljøerne en tilstrækkelig basisfinansiering.