Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Forskningsfrihed og publiceringsrettigheder skal beskyttes i forhold til interesseorganisationer

I en artikel i Dagbladet Information kritiseres Aarhus Universitet for ikke at ville udlevere upublicerede forskningsdata til en interesseorganisation. Forskere skal imidlertid sikres frihed til at publicere deres resultater inden forskningsgrundlaget stilles til rådighed for offentligheden, mener universitetet.

23.03.2021 | Nat-Tech Kommunikation

Foto: Jesper Rais

Foto: Jesper Rais

I Dagbladet Information kritiseres Aarhus Universitet for ikke at ville udlevere upublicerede forskningsresultater. Sagen drejer sig om kvælstofudvaskningsmodellen NLES, som forskere fra DCA og DCE har udviklet i forbindelse med den forskningsbaserede myndighedsbetjening.

Der er tale om tre versioner af modellen. De første modeller, NLES3 og NLES4, blev i 2020 afløst af NLES5, som bygger på aktuelle data. Det er Danmarks Naturfredningsforening (DN), som via aktindsigt har bedt om både rådata og om oplysninger om de beregningsmetoder, som forskerne har anvendt i forbindelse med udvikling af modellerne.

I medieomtalen er AU blandt andet blevet klandret for at trække sagen i langdrag. Den kritik er dekan Eskild Holm Nielsen helt uenig i. For universitetet handler sagen om beskyttelse af forskningsfriheden og ikke mindst forskernes mulighed til at kunne publicere deres forskningsresultater, understreger dekanen.

- Vi har givet DN indsigt i alle vores foreliggende oplysninger vedr. NLES3 og NLES4 og alle rådata vedr. NLES5. Imidlertid har vi undtaget de forskningsresultater, som afventer videnskabelig publicering i forhold til NLES5, siger Eskild Holm Nielsen.

Grundlag for rådgivning af myndigheder

NLES modellerne er udviklet som et led i AUs rådgivning af myndighederne, men ifølge institutleder Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi, så gør det ingen forskel.

- Den forskning, som ligger til grund for myndighedsrådgivningen, skal vurderes på samme måde som al anden forskning. Og de forskere, som har udviklet NLES-modellerne, skal have mulighed for at publicere deres resultater på linje med andre forskere. Dette er en helt grundlæggende del af den forskningsmæssige proces, og det er vigtigt at myndighedsrådgivning hviler på en forskningsmæssig praksis, siger Jørgen E. Olesen.  

Udlevering af hele grundlaget for NLES5 modellen til en interesseorganisation vil ifølge Jørgen E. Olesen kunne vanskeliggøre – måske ligefrem umuliggøre – den videnskabelige publicering. 

- Den videnskabelige publicering er samfundets sikkerhed for, at den rådgivning, som vi leverer til myndighederne er videnskabelig korrekt, og det er samtidig fundamentalt for forskernes karriereudvikling og deres forskningsfrihed, siger Jørgen E. Olesen.

- Når manuskripterne er accepteret til offentliggørelse internationalt, vil vi meget gerne udlevere de pågældende informationer, siger Jørgen E. Olesen. Han oplyser i øvrigt, at der er indsendt manuskript til et videnskabeligt tidsskrift, og at forskerne nu afventer respons fra tidsskriftet.

Universitetet har i forbindelse med sagsbehandlingen af anmodningerne om indsigt, og de efterfølgende klagesager i NLES 3-5, rådført sig med Kammeradvokaten. Her vurderes det, at sagen er principiel, og Kammeradvokaten skriver blandt andet således om universitetets afgørelse:  

at universitets afgørelse om aktindsigt i NLES5-sagen er saglig, at afgørelsen finder støtte i ombudsmandspraksis (…).”

Aarhus Universitet har i vidt omfang meddelt aktindsigt i de efterspurgte oplysninger og har i afgørelsen henvist til, at Danmarks Naturfredningsforening på ny kan søge om aktindsigt, når universitetets forskere efter endt peer review-proces har offentliggjort deres forskningsresultater i internationale tidsskrifter.

Behov for bedre samarbejde med interesseorganisationer

Eskild Holm Nielsen og Jørgen E. Olesen er helt enige i, at det er vigtigt at samfundet får indblik i grundlaget for den rådgivning, som universitetet yder til ministerierne.

- Vi har behov for en bedre dialog med interesseorganisationerne, og vi vil gerne fremlægge vores data og diskutere vores forskningsmetoder med organisationerne, siger Eskild Holm Nielsen.

Det er muligt at tilgå Dagbladet Informations omtale via dette link. Artiklen er for abonnenter. (Eksternt link)

Yderligere information:

Dekan Eskild Holm Nielsen,
Faculty of Technical Sciences,
Email: dean.tech@au.dk
Telefon: 21229511

Institutleder Jørgen E Olesen,
Institut for Agroøkologi,
Email: jeo@agro.au.dk
Telefon: 40821659

Faculty of Technical Sciences