Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Fra kotelet til kål – vejen til en grønnere fødevareproduktion

Det indebærer ikke alene nye vaner at skifte kødet på vores tallerkner ud med grøntsager. Omstillingen kræver også ny viden om bæredygtige dyrkningsmetoder på markerne. Institut for Fødevarer forsker i, hvordan grøntsagsavlere kan følge med den stigende efterspørgsel med mindst mulig påvirkning af miljøet. Hør mere i podcasten nedenfor.

02.12.2019 | Dorthe Lundh

En mand og en kvinde står på en mark og ser på en kålplante.

Forskningen i fremtidens bæredygtige dyrkningsmetoder foregår blandt andet i kålmarken hos Aarstiderne. Her lektor Hanne Lakkenborg Kristensen og Aarstidernes landbrugs- og miljøchef Svend Daverkosen. Foto: Dorthe Lundh

I dag sætter fødevareproduktion et stort klima- og miljøaftryk. Det gælder også i grøntsagsproduktionen, hvor avlerne er nødt til at sørge for, at planterne har tilstrækkelig gødning frem til høsttidspunktet, for at kålen og de andre afgrøder skal være flotte og appetitvækkende, når de lander i butikkerne.

”Der er stor risiko for at udvaske kvælstof, når man dyrker på friland. Derfor er vi optagede af at kunne levere mere viden til avlerne om, hvordan man kan producere flere grøntsager uden at belaste miljøet unødigt”, fortæller biolog og lektor Hanne Lakkenborg Kristensen, der er leder af forskergruppen Planter, Fødevarer og Bæredygtighed ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet.

Hendes gruppe forsker i aspekterne miljø, klima og biodiversitet i dyrkning af grøntsagerne på friland. Aktuelt undersøger gruppen, hvilke fordele der kan være i at samdyrke visse afgrøder. Hvis man dyrker rækker med skiftevis rødbeder og hvidkål, forventer Hanne Lakkenborg Kristensen op til flere synergieffekter. For eksempel kan hvidkålens rødder nå langt ned i jorden og hente næringsstoffer op under rødbedernes rodzone. Desuden udgør rødbeder og hvidkål tilsammen måske et godt miljø for gavnlige insekter.

Nye gødningstyper er et andet fokusområde i forskergruppen. I dag er gylle en vigtig kilde til at sikre et godt udbytte af kål og rodfrugter, også i den økologiske produktion, men forskningsresultater fra Institut for Fødevarer har vist, at kløver og andre bælgplanter, som avlerne selv kan dyrke, kan blive til god gødning. Dermed er der udsigt til, at avlerne kan udelade de animalske næringsstoffer i produktionen.

Grøntgødning og faste kørespor

Virksomheden Aarstiderne er en af de samarbejdspartnere fra erhvervslivet, som i flere omgange har indgået i Institut for Fødevarers forskningsprojekter.

Ifølge Aarstidernes landbrugs- og miljøchef, Svend Daverkosen, er det samarbejde helt essentielt for virksomheden:

”Vi lever af innovation. Derfor skal vi hele tiden være på forkant med nye typer afgrøder og nye dyrkningssystemer. Når vi samarbejder med Aarhus Universitet, får vi viden om dyrkning, som vi dels prøver af på vores forsøgsmarker ved vores hovedsæde i Barritskov og dels bringer videre til vores mange leverandører”, siger han.

Svend Daverkosen erkender, at han som projektdeltager skal levere tid og ofte også tålmodighed til forskningsprojekterne. Særligt, når forskerholdet skal tage mange jordprøver og en proces skal gentages mange gange. Men det er glemt, når der ligger et resultat, for de har stor værdi for forretningen, siger Svend Daverkosen og giver et eksempel:

"Siden 2014 har vi kun brugt grøngødning på forsøgsmarken. Det er et resultat af det forskningsprojekt, vi deltog i, hvor vi prøvede metoden af i praksis og udviklede maskiner til at håndtere den nye måde at gøde på, og det betyder, at vi nu er selvforsynende med gødning”.

Et af de seneste forskningsprojekter, som Hanne Lakkenborg Kristensens gruppe Planter, Fødevarer og Bæredygtighed har gennemført, har vist, at avlernes kørespor på marken har betydning for både jordens kvalitet og udbyttet:

”Vi har været i stand til at påvise, at hvis avlere bruger faste kørespor i økologisk grøntsagsproduktion, så vil jorden mellem sporene, altså der, hvor afgrøderne vokser, blive mere frugtbar. Vi kunne også se, hvordan rodvæksten blev stimuleret og kvælstofkredsløbet blev bedre til gavn for økosystemets bæredygtighed. Det er jeg stolt over at dokumentere, ikke mindst fordi det er en dyrkningsmetode, som er forholdsvis nem for avlerne at implementere”, fortæller forskningslederen. 

Den nævnte forskning er støttet af bl.a.
• Det økologiske forsknings-, udviklings- og demonstrationsprogram (Organic RDD),
• Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet,
• Coordination of European Transnational Research in Organic Food and Farming Systems (CORE organic)
Innovationsfonden

Væksthuse erstatter ikke friland

Af og til møder Hanne Lakkenborg Kristensen spørgsmålet:

”Kommer fremtidens grøntsagsproduktion ikke til at foregå i væksthuse i ly for klimaforandringer”?

Men det scenarie tror lektoren ikke på:

”Vi har brug for forskellige dyrkningsmetoder i takt med, at vi kommer til at spise mere og mere grønt, men jeg har svært ved at forestille mig, at vi vil acceptere, at væksthusene dominerer det danske landskab. Desuden trives en lang række af vores grønne afgrøder som rodfrugter og kål bedst på friland. Derfor forventer jeg, at væksten i den grønne fødevareproduktion i Danmark primært vil ske på markerne,” forklarer Hanne Lakkenborg Kristensen.

Holder hendes antagelser om, at vores madvaner bliver grønnere i et tempo, vi ikke tidligere har oplevet, vil den bæredygtige fødevareproduktion allerede kunne ses fra tog- eller bilvinduet om få år.

”Det ligger jo uden for mit område at beslutte, hvor meget fokus den grønne dagsorden skal have, men vi er ved at rykke på noget nu. Fortsætter det, vil vi inden for fem - ti år se marker med høj diversitet af grønsager, der er dyrket bæredygtigt og som man kan lave nogle lækre måltider ud af”, vurderer Hanne Lakkenborg Kristensen. 


Kontakt

Lektor, forskergruppeleder Hanne Lakkenborg Kristensen
Institut for Fødevarer - Planter, Fødevarer og Bæredygtighed
Aarhus Universitet

Mail: hanne.kristensen@food.au.dk
Mobil: 2069 8054

Nyhed