Det er et politisk mål, at vedvarende energi skal bidrage med 50 pct. af landets energiforsyning i 2030. Som et supplement til sol, vind og biomasse kan geotermisk energi komme til at spille en væsentlig rolle. Kilden er 50-80 grader varmt vand i undergrundens sandstensreservoirer, som findes i mellem godt 1 og knap 3 km. dybde.

Foreløbig findes der tre små geotermiske varmeværker i Danmark: i Thisted, i København og i Sønderborg. En række projekter har været undervejs, men er stillet i bero på grund af varierende grad af geologisk, økonomisk og teknologisk usikkerhed. Projekt GEOTHERM fokuserer på at reducere disse usikkerheder.

Bag projektet står et konsortium af erfarne danske og udenlandske forskningsgrupper, udvalgte private firmaer, varmeforsyningsselskaber og de tre danske geotermiske varmeværker. Projektet binder for første gang geologi, teknologi og varmeforsyning sammen ved at analysere den fulde livscyklus for geotermiske værker.

Avanceret seismik

”Vi er rigtig glade for at det lykkedes at få projektet i hus,” siger lektor Niels Balling, Institut for Geoscience, der, sammen med GEUS, har været en af hovedkræfterne bag projektet.
”I tidligere forskningsprojekter er vi kommet meget langt med at forstå, hvor de geotermiske reservoirer findes fordelt ud over landet, og vi har lavet regionale modeller for temperaturen i undergrunden. Det nye projekt vil gøre det muligt i højere grad end tidligere at studere de konkrete udnyttelsesmuligheder. Det sker bl.a. ved et forøget samarbejde med industrien og fjernvarmesektoren,” påpeger han.

Også institutleder, professor Søren Bom Nielsen glæder sig. Han understreger, at projektet ligger fint på linje med instituttets vægt på forskning og undervisning i miljørigtig, bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer.

Geologer og geofysikere ved Institut for Geoscience skal sammen med et privat dansk firma fra olieindustrien, Qeye Labs, og GEUS, arbejde med nogle af de mest avancerede seismiske metoder, der anvendes til at finde olie og naturgas. Metoderne skal analyseres og udvikles, så de også kan anvendes til at finde de bedst egnede lokaliteter for udnyttelsen af de geotermiske ressourcer.

Varmt vand fra vindmøller?

Desuden skal der laves beregninger over, hvor store energimængder, der i givne områder kan hentes op fra undergrunden, og hvorledes energien udnyttes bedst muligt over et langt tidsperspektiv.

”Vi skal også lave modeller for, hvorledes varmeenergi, f.eks. varme konverteret fra overskud af vindmøllestrøm, kan lagres i de dybe geologiske reservoirer og udnyttes i kombination med geotermisk energi,” siger Niels Balling.

Han skal sammen med lektor Ole Rønø Clausen, og andre kolleger ved Geoscience, arbejde på projektet, hvor der også er afsat midler til ph.d.-studerende og postdocs.

For yderligere information kontakt

Lektor Niels Balling, Institut for Geoscience

email: niels.balling@geo.au.dk

telefon 8715 6349 / mobil 2140 7643