I juni måned, når vinteren rammer den sydlige halvkugle og havet omkring Antarktis fryser over, svømmer rethvalerne mod nord. Mange af dem samles i bugten ud for byen Hermanus i Sydafrika. 

Her er det varmere sydafrikanske vand perfekt til at parre sig eller opfostre nyfødte hvalunger.  Hvalføde er der til gengæld intet af, og hvalmødrene tærer hele vinteren på fedtdepoterne, for at give mælk til ungerne.

Derfor er det ekstremt vigtigt, at hvalerne hele sommeren spiser sig fede og mætte i det kolde vand omkring Antarktis. Men noget tyder på, at der ikke er mad nok. De hvaler, der ankommer til Sydafrikas kyster, er nemlig tyndere, end de plejede at være.

Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet. Siden forskerne startede med at måle rethvalerne i 1980’erne, er de blevet tyndere og tyndere. Det forklarer Fredrik Christiansen, der er seniorforsker ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, og som står bag de nye resultater.

"Rethvalerne er 25 procent tyndere, end de var i 1980’erne. Det er skidt for hvalbestanden, for det betyder, at de nyfødte hvalunger har en større risiko for at dø. Heldigvis er rethvalerne i Sydhavet ikke truede, men fortsætter udviklingen, kan de blive det", siger han.

Når vinteren kommer, og hvalhunnerne forlader Antarktis og svømmer mod nord, må de klare sig i flere måneder uden mad. Flere måneder, hvor de tærer på de fedtressourcer, de har opbygget gennem den varme og lyse tid.

Hele sommeren svømmer rethvalerne rundt under havisen, åbner gabet og lader havvand, krill og vandlopper strømme ind i munden. Herinde sidder barderne - et slags kæmpestort filter - som sorterer de små dyr fra saltvandet. På den måde kan hvalerne spise enorme mængder mad uden at bruge ret meget energi.

Men de store stimer af krill skrumper ind - og det betyder, at hvalerne ikke kan nå at spise sig lige så fede som tidligere, forklarer Fredrik Christiansen.

"Stimerne af krill lever af planteplankton, som trives bedst i det kolde vand ved Antarktis. Her omdanner de - ligesom planter på landjorden - sollyset til energi. I takt med at havtemperaturerne stiger bliver der mindre planteplankton, færre krill og dermed mindre føde til hvalerne".

I stedet søger hvalerne føde længere mod nord, hvor der findes en anden og knap så energirig form for krill. 

"Længere mod nord er der mindre mad til de små krebsdyr. De bliver derfor ikke så store og fede, som de dyr, der lever under havisen ved Antarktis", siger han.

Hvordan ved forskerne egentlig, at hvalerne er blevet tyndere? Løfter Fredrik Christiansen og hans kolleger de enorme dyr op af vandet med en overdimensioneret kuffertvægt? Nej, forklarer han. Forskerne har i stedet opfundet en metode til at regne sig frem til hvalernes vægt ud fra fotografier taget af droner.

- Rethvaler kan godt lide at lægge sig helt fladt i havoverfladen. Det gør det nemmere at fotografere dem ovenfra. Når dronen har taget nogle billeder - og vi kender højden, som dronen fløj i - kan vi regne os frem til dyrets størrelse, forklarer han.

For at kende hvalens vægt er det dog nødvendigt at kende volumen på hvalen - ikke bare længden og bredden. Men fordi forskere som Fredrik Christiansen gennem årene har observeret mange rethvaler, der ruller rundt i overfladen - og dermed har kunnet måle deres omfang - kender de nu forholdet mellem længde, bredde og volumen hos hvalerne.

- Vi regner altså volumen ud ved at bruge dronebillederne - og når vi kender volumen, kender vi nogenlunde vægten. På den måde kan vi se, at hvalerne er blevet tyndere i løbet af de sidste 30 år - og det er alvorligt. Mødrenes vægt påvirker nemlig hvalungerne i meget høj grad, siger han.

For 30-40 år siden fik den sydlige rethval i gennemsnit unger hvert tredje år. Men sådan er det ikke mere, forklarer Fredrik Oscar Christiansen.

"I 1980’erne observerede forskningen, at rethvalerne ved Sydafrika fik en ny kalv hvert tredje år. Men fordi de i dag har svært ved at spise sig tykke og fede i løbet af sommeren, er det faldet til hvert femte år. Det gør, at populationen vokser markant langsommere."

Og ikke nok med at hvalungerne kommer sjældnere og sjældnere. De unger, der bliver født, er i dag mindre og vokser langsommere.

"Mængden af fedt på hvalmoren hænger direkte sammen med, hvor meget energi hun kan give til sin kalv gennem mælken. Når moren er tynd, får kalven mindre energi og vokser langsommere", siger han.

Hos de nordlige rethvaler, som lever i vandene ud for Canada og det nordlige USA, har forskerne opdaget, at hvalerne ikke vokser sig helt så store som tidligere. Muligvis fordi kalvene bliver født mindre. En hval født i 2019 vil, ifølge forskernes beregninger, i gennemsnit blive en meter kortere, når den er udvokset, end en hval født i 1981.

"Små kalve har en større risiko for at dø. De er nemlig mere udsatte, hvis en spækhugger angriber." 

Rethvalerne har fået deres navn, fordi de blev betragtet som de “rette” hvaler at fange. Allerede i 1300-tallet gik jagten på de store hvaler ind, og i flere hundrede år blev de jaget vildt i både den nordlige og sydlige del af Atlanterhavet.

Olie fra hvalernes fedt var en af de vigtigste energikilder. Tran, som olien blev kaldt, blev som brændstof i lamper - både indendørs og i gadebelysningen. Efterspørgslen på tran var også en af de vigtigste årsager til, at Danmark koloniserede Grønland i 1700-tallet. 

Omkring år 1900 blev tran erstattet af en anden og mere effektiv energikilde: Råolie. Det sorte guld, der blev pumpet op fra undergrunden, betød, at det ikke længere kunne betale sig at tage på hvaljagt.

De sydlige rethvaler er en af de arter, der nød godt af, at hvalfangsten ophørte. I mere end 100 år har bestanden fået lov at vokse sig stor og sund igen. Og det er ikke blot godt for hvalerne, men for hele økosystemet i Sydhavet.

Hvalerne er nemlig afgørende i at bringe næring til næringsfattige områder af havet.

Hvalerne er et toprovdyr. Når et dyr øverst i fødekæden forsvinder, har det en kaskadeeffekt. Dyr i hele fødekæden vil blive ramt af, at hvalerne ikke længere er der. Fra hajer til bakterier.

Fredrik Christiansen

Havet omkring Antarktis, hvor rethvalerne kommer for at æde, rummer mere liv end noget andet hav på planeten. På trods af at området kun rummer fem procent af Jordens havvand, lever 20 procent af alt liv i havet i området.

De mange solskinstimer i sommerhalvåret, turbulente havstrømme og den lave temperatur gør, at det vrimler med liv.

Lyset får havalgerne til at vokse eksplosivt. Havstrømmene hvirvler alger og næring rundt, så krill og plankton kan få fat i føden. Mætte formerer de små krebsdyr sig og danner gigantiske sværme. Nogle steder kan der være hele 35.000 krill på én kubikmeter vand.

Rethvalerne - og en masse andre dyr - mæsker sig i overfloden af krill, men i modsætning til mange andre arter, migrerer hvalerne tusindvis af kilometer for at overvintre. 

"Hvalerne er enormt vigtige for de dele af havet, hvor der ikke er så meget næring. Når hvalerne dør, synker den enorme krop til bunds. Nede i dybet bliver den til mad for et helt økosystem af ål, hajer, krabber, hummere, orme og mikroorganismer", siger Fredrik Christiansen.

Forsvinder hvalerne, vil det derfor have store konsekvenser for en række andre dyr.

"Hvalerne er et toprovdyr. Når et dyr øverst i fødekæden forsvinder, har det en kaskadeeffekt. Dyr i hele fødekæden vil blive ramt af, at hvalerne ikke længere er der. Fra hajer til bakterier", slutter han.