Debat: Ingeniørmanglen begynder at ligne en katastrofe i den grønne omstilling
Efter en varm sommer er klimakrisens alvor begyndt at krybe ind under huden på de fleste Med krigen i Ukraine har verden fået en ny sikkerhedspolitisk spilleplade. Den begrænsede adgang til naturgas betyder, at energipriserne buldrer én vej – og det er op. Den gode nyhed er, at Danmark har den eftertragtede knowhow og ekspertise til at gå forrest og bane vejen ind i en ny energihistorisk virkelighed, hvor vi kan sikre en stabil adgang til vedvarende energi og en markant reduktion af vores klimabelastning. Den dårlige nyhed er, at vi ikke kommer videre uden flere ingeniører.
Af Eskild Holm Nielsen, dekan, Technical Sciences, Aarhus Universitet, Laura Klitgaard, formand, Ingeniørforeningen, IDA, Björn Andresen, professor, Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet, Per Hessellund Lauritsen, forskningsleder, Siemens Games
Måske er denne helt unikke historiske situation vores chance for at sætte det nødvendige skub i den grønne omstilling og opskalere mængden af vedvarende energi i hele Europa. Vi har gode kort på hånden. Ny teknologi, knowhow og modeller, der meget klart viser, at vind sammen med sol er den mest omkostningseffektive hjørnesten i et klimaneutralt energisystem – især hvis det hele bliver tænkt sammen med Power to X-teknologier og nye teknologier til at indfange CO2 fra atmosfæren.
Energisektoren har altså i disse år medvind med nye teknologiske muligheder og markante politiske klimamålsætninger. Men det er ikke nok til at accelerere den grønne omstilling i det omfang, det er nødvendigt. Hvis vi skal udfase fossile brændsler og undvære russisk gas, har vi brug for enorme mængder af vind- og solenergi i vores europæiske forsyningsnet, og det er det slet ikke gearet til. Løsningen er ikke kun at trække flere kabler og opføre nye transformerstationer. Det er både dyrt og utilstrækkeligt. Vi har også brug for at implementere langt mere fleksible løsninger, der kan gøre det muligt både at langtids- og korttidslagre forskellige energityper på forskellige måder og på tværs af sektorer i ét sammenhængende energisystem og samtidig sikre en smidig transport af strøm over landegrænser.
Det er her, vi skal starte, og dét er den største og mest akutte opgave, energisektoren og samfundet står overfor. Og så er det en opgave, der kræver ingeniører. Mange ingeniører.
Det giver altså ikke mening at tale om CO2-reduktion og grøn omstilling uden også at tale om, hvem det er, der skal videreudvikle teknologierne, implementere dem og fremtidssikre vores energisystem. Manglen på ingeniører er derfor ikke længere blot en barriere for virksomhedernes vækst og et problem for dansk økonomi. Den spænder ben for, at vi kan handle effektivt i forhold til at bremse de globale klimaforandringer, og for at vi kan opnå territorial sikkerhed og uafhængighed i Europa.
I 2022 er klimapolitik også sikkerhedspolitik og i høj grad også uddannelses- og forskningspolitik, og det er helt afgørende, at vores politikerne begynder at forholde sig helhedsorienteret til energisektorens udfordringer allerede i den kommende valgkamp.
Flere ingeniører er et godt sted at starte. Industri, erhvervsliv, universiteter og Ingeniørforeningen, IDA har råbt højt om alvorlige mangelsituation i adskillige år. Nu står vi i en brydningstid, hvor manglen på ingeniører - i hvert fald i energisektoren – begynder at ligne en katastrofe for den grønne omstilling og dermed for en fossilfri fremtid med forsyningssikkerhed, uafhængighed og stabilitet.
Det er afgørende, at det danske samfund åbner op for at tiltrække udenlandske ingeniørstuderende på kandidatniveau, så skal vi på universiteterne og i erhvervslivet nok sørge for at sikre rammerne for fuld beskæftigelse i energisektoren.
Debatindlægget har været bragt i Jyllands-Posten 18. september 2022