Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Klimaforskningsstation i fare for at styrte i floden i klimapåvirket landskab

En af kongerigets nordligste forskningsstationer er i fare. Permafrosten i det omkringliggende landskab tør og afdækker skrænter, der risikerer at skylle væk med floden, som er rykket tættere på forskningsfaciliteterne. På ganske håndgribelig vis er forskningsstation Zackenberg altså blevet et noget trist bevis på det, den blev indviet til at undersøge: den globale opvarmnings hastighed og betydning for naturen.

30.06.2020 | Michaela Louise Thulesen

Zackenberg i det nordøstlige Grønland trues af klimaforandringer. Foto: Konsta Punkka

Højere temperaturer og CO2-udledning påvirker klimaet langt hurtigere end 90’ernes forskningsverden forudså. Isen smelter, verdenshavene stiger, flodbrinker- og kyster bliver ædt, og det er i dag til at tage og føle på for Aarhus Universitets klimaforskere.

Klimaforskningsstationen Zackenberg i det nordøstlige Grønland er nemlig truet af klimaets påvirkning af landskabet, og bygninger risikerer af styrte i floden, som har rykket sig 15 meter tættere på stationen siden opførelsen i 1995.

- Zackenberg har konkrete problemer, som er helt synlige, og som vi mener skyldes klimaet. I 90’erne var ideen, at stationens bygninger kunne stå i 50 år, men allerede nu er vi i den situation, at vi må flytte eller bygge nyt, simpelthen fordi miljøet forandrer sig så meget, at stationen er i fare. Det er et meget håndgribeligt bevis på, hvor hurtigt klimaet ændrer sig, siger stationens videnskabelige leder og professor Torben Røjle Christensen.

Stationen er placeret på en flodbred i Zackenbergdalen. Flade områder strækker sig i deltalandskabet, der er velegnet for forskerne, som kan lande med udstyr og proviant, og ingen havde troet, at det var muligt, at flodbredden kunne rykke sig så hurtigt, forklarer Torben Røjle Christensen.

- Det tydeliggør alvoren af klimaets hurtige forandring. Placeringen var ideel for 25 år siden. Klimaet kan speede forandringer i landskabet op, men man havde ikke forestillet sig dengang, at det ville gå så hurtigt og påvirke stationen på så konkret en måde, siger han.

Klimasikring er nødvendig for fortsat forskning

Zackenberg var banebrydende for international klimaforskning, da den åbnede i 90’erne. Forskere var opmærksomme på, at de kommende temperaturstigninger i Arktis kunne føre til ændringer af økosystemer og faunaen, og det nordøstlige område af Grønland var det helt optimale sted til overvågningen af klimaets påvirkning af naturen. Moskusokser, isbjørne, lemminger og planter kom under lup, og igennem årene er økosystemet blevet undersøgt af mange forskellige forskere.

- Det vedrører os alle sammen. Det er vigtigt at undersøge, hvordan klimaet påvirker vores klode, og Zackenberg er kun blevet en vigtigere facilitet gennem årene, for konsekvenserne af klimaforandringerne er blevet flere og tydeligere, forklarer Torben Røjle Christensen.

Forskningen har siden begyndelsen været international rollemodel for, hvordan man undersøger miljøets ændringer, og lederen har været en del af forskerholdet på Zackenberg helt fra starten. Som videnskabelig leder af stationen arbejder han i fællesskab med resten af ledelsen med at klimasikre Zackenberg for de kommende årtier, og klimaforskningen fortsætter til trods for klimaets trusler mod Zackenberg kun halvvejs i stationens estimerede levetid.

 - Vi fortsætter, også selvom stationen dratter i floden. Vi fastholder det tidsperspektiv, Zackenberg havde fra begyndelsen, men vi må også gentænke løsninger for, at stationen overlever klimaændringerne, siger han.

Kontakt

Professor og videnskabelig leder Torben Røjle Christensen, telefon: 9350 9049, mail: torben.christensen@bios.au.dk

Institut for Bioscience