Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Mange faktorer påvirker biernes helbred

En våd og blæsende maj-måned har givet uventede iagttagelser for en dansk forskningsgruppe, der undersøger bi-koloniers sundhed og livscyklus.

20.12.2019 | Rasmus Rørbæk

Ill: Colourbox

Bierne går tilbage i Europa og Nordamerika. Forskellige insektmidler mistænkes for at være en del af årsagen til den øgede dødelighed, men ofte er de mængder af pesticider, man kan finde på bierne, lavere end den dødelige dosis. Derfor er det uklart, hvor meget eller lidt sprøjtemidlerne betyder, når man sætter det over for andre faktorer, der påvirker biernes bestand og livscyklus.

På Aarhus Universitet arbejder et forskerhold sammen med andre europæiske forskningsinstitutioner for at udvikle et digitalt redskab, der kan skabe en realistisk livscyklusvurdering af de skadelige bivirkninger fra f.eks. gift. Projektet kaldes MUST-B, og er finansieret af det europæiske fødevaresikkerheds-agentur, EFSA.

I den danske del af projektet udvikles og afprøves en ny metode til at vurdere risikoen for skadesvirkninger af sprøjtegifte på bier. Den tværfaglige gruppe har planlagt et forsøg på AU’s forsøgsområder i Foulum og Flakkebjerg, hvor en blomstrende rapsmark sprøjtes med et stof, som er giftigt for bier. Giftvirkningen kan man så følge nøje hos fem bi-kolonier, som er placeret nær de to sprøjtede marker. Forsøget gennemføres under fornøden godkendelse fra Miljøstyrelsen.

Sådan var planen. Men det usædvanlige vejrlig har budt på udfordringer for forskere og bier, forklarer seniorforsker Per Kryger:

”Projektet her skal følge to rapsmarker over to sæsoner. Men 2019 har været så regnfuld og blæsende, at det ikke har været muligt at gennemføre vores planer – vi har ikke kunnet arbejde som normalt. Det samme har så, interessant nok, været gældende for bierne, der også har mærket til det atypiske maj-vejr.”

Nu har projektet dermed givet et noget uventet indblik i, hvad der sker, når vejret og klimaet gør det svært for bikolonierne at finde føde.

Værdifulde bi-ting
Intet er nu så skidt, at det ikke er godt for noget, sagde en klog person engang, og for forskergruppen på AU har det våde og blæsende vejr måske ikke givet de planlagte indblik, men der er stadig værdifuld viden at arbejde videre med i det europæiske samarbejde.

På Institut for Bioscience sidder seniorforsker Christopher John Topping, og udvikler på den computermodel der skal skabe det store, digitale overblik over bikoloniernes liv og færden. Han forklarer, at mens den første planlagte forsøgs-sæson på det nærmeste regnede væk, så er det overordnede formål med projektet at skabe forståelse for flere parametre, der har indflydelse på bierne – og her er vejrlig, fødemangel, ændringer i klima og landskabsforhold mindst lige så værdifulde at få indblik i som insektmidlers indvirken.

”Dette var det første år, vi skulle indsamle data til EFSA-projektet. Det skulle bruges på at kalibrere modellen, vi kalder ApisRAM. At vejret har været så atypisk og dårligt for en maj måned har blot givet os mulighed for at registrere følgerne for bierne i modellen. Til næste år kan vi så forhåbentligt følge planen om at sprøjte de to marker, og på den måde skaber vi et mere komplet billede,” siger Christopher John Topping.

Han suppleres af seniorforsker Per Kryger fra Institut for Agroøkologi:

”Det er vigtigt at huske på, at vi kun er halvvejs i projektet, og derfor ikke har det fulde datasæt. Men vi har indikationer på, at bierne for det første har fravalgt at samle næring fra den sprøjtede mark i Foulum, hvilket kan indikere at de holder sig væk fra sprøjtede marker, hvis de har valget. Det andet er, at vi har kameraer i de fem bistader, og vi kan påvise hvordan bierne simpelthen bliver hjemme i det dårlige vejr, og tærer på deres pollen-forråd i stedet for at være ude og indsamle ny pollen til deres bo,” forklarer Per Kryger.

Bierne følges på nærmeste hold
Honningbier er både økonomisk og økologisk vigtige nyttedyr. Avanceret teknologi gør det muligt præcist at måle tilvækst og tab i kolonierne samt arbejdernes aktivitetsniveau og landskabsudnyttelse. Koblet med kendskabet til belastningen fra blandt andet sprøjtegift, vejr og forekomst af blomsterføde, bliver det muligt at give et bud på, hvordan bierne påvirkes i et givent landskab, og hvilke følger det får for kolonien.

Disse data skal bruges i evalueringen af computermodellen, der i sidste ende skal gøre det muligt for et europæisk forskningsnetværk at følge og vurdere biernes sundhedstilstand som et hele ud fra et mere holistisk synspunkt.

”For os er det sidste års arbejde både meget usædvanligt, pga. de uforudsete påvirkninger af vejret på biernes, og på samme tid ganske interessant. Vi samarbejder på tværs af faggrænser og med AU-forskere rundt i hele landet, og med denne indsigt fra i år har vi gode muligheder for at skabe et solidt grundlag for computermodelleringen,” siger Per Kryger.

Se mere om baggrunden for projektet her i denne video, hvor det forklares hvad MUST-B undersøger.

 

Projektet har også været omtalt i Aktuel Naturvidenskab nr. 1 fra 2019. (åbner som .pdf)

Kontakt:

Seniorforsker Per Kryger,
Institut for Agroøkologi,
Mail: per.kryger@agro.au.dk

Science and Technology, Offentligheden / Pressen