Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyt stort forskningsprojekt skal skabe ro i havet

Et nyt stort EU-projekt skal de næste fire år undersøge, hvordan skibsstøj påvirker havmiljøet og pege på løsninger til at gøre skibene mere støjsvage. Projekt SATURN har deltagere fra 10 lande, og forskere fra AU spiller en central rolle.

07.12.2020 | Peter F. Gammelby

En grindehval har en blå og gul plastic-æske sat fast med sugekopper på ryggen, som rager lidt op i vandoverfladen.

Forskningsprojekt SATURN skal munde ud i nye standarder for skibe, der generer havdyrene mindst muligt. Foto: Colourbox.

Et kemikalietankskib på åbent hav.

En grindehval forsynet med et D-tag, som optager den støj, hvalen udsættes for, og registrerer dets bevægelser ved hjælp af bl.a. GPS, dybdemåler og bevægelsessensorer. Det er en af de opgaver, forskere fra AU står for. Foto: Pernille Tønnesen, AU

Et kort over Nordsøen viser med farver, hvor der er mest skibsstøj. Det er værst i farvandet mellem Storbritannien, Holland og Belgien, ud for den britiske østkyst og ud for den nordlige del af den jyske vestkyst.

TNO har ud fra målinger beregnet støjniveauet i Nordsøen. På kortet er indtegnet såkaldt Excess, som er et mål for, hvor meget skibsstøjen har hævet baggrundsstøjen over den naturlige støj fra vind og bølger. Gul farve angiver et højt støjniveau, mørkeblå et lavt støjniveau. Grafik: TNO

Aarhus Universitet er en central partner i et nyt stort EU projekt, der under navnet SATURN (Solutions AT Underwater Radiated Noise) de næste 4 år både skal undersøge, hvordan skibsstøj påvirker havmiljøet, og pege på konkrete løsninger til at gøre skibe mere støjsvage – f.eks. med nye designs af skibsskruer og -skrog.

Det kræver eksperter i mange discipliner, og projektets 20 partnere fra 10 europæiske lande består da også af såvel forskere i akustik og havbiologi som skibsingeniører, standardiseringsorganer, regeringsorganer og NGO’er.

Fra Danmark deltager tre grupper fra Aarhus Universitet i tæt samarbejde. De vil måle, hvor meget skibsstøj sæler og hvaler i naturen bliver udsat for, hvordan de reagerer på støjen – og udarbejde modeller for, hvad det betyder for dyrenes overlevelse på længere sigt:

  • Institut for Biologi, sektion for Zoofysiologi (professor Peter Teglberg Madsen),
  • Institut for Bioscience, sektion for Havpattedyrforskning (sektionsleder Jacob Nabe-Nielsen samt seniorforskere Jakob Tougaard og Jonas Teilmann)
  • Aarhus University Institute for Advanced Studies (fellow og lektor Mark Johnson)

“Den danske deltagelse i en helt central del af projektet understreger, at Aarhus Universitet er førende i Europa inden for marin bioakustik og effekter af undervandsstøj på havmiljøet,” påpeger Jakob Tougaard, som foruden at forske i havpattedyr på AU sidder i EU’s ekspertpanel for undervandsstøj TG-Noise (Technical Group – Noise).

Avanceret måleudstyr

AU-forskernes undersøgelser skal foregå ved at sætte små pakker med avanceret måleudstyr på sæler, marsvin og grindehvaler. Udstyret optager den støj, dyrene udsættes for, og registrerer dyrets bevægelser ved hjælp af bl.a. GPS, dybdemåler og bevægelsessensorer.

Målingerne på sæler og hvaler vil foregå i samarbejde med Hannovers Veterinæruniversitet og Universidad de la Laguna (på Tenerife).

Hvordan fisk og hvirvelløse dyr reagerer på skibsstøj, vil forskere fra henholdsvis Leiden Universitet og Barcelonas tekniske Universitet tage sig af at måle.

Fakta:

SATURN er i denne sammenhæng et akronym for ”Solutions AT Underwater Radiated Noise”.

Det løber i fire år og ledes af Gerry Sutton på MaREI (Centre for Energy, Climate and Marine) på University College Cork, Irland.

Det finansieres med 9 mio. euro, svarende til 67 mio. kr., af EU’s forsknings- og innovationsprogram Horizon2020.

”Havfugle kommer derimod ikke med i undersøgelserne. Man ved for lidt om, hvorvidt de bruger deres hørelse under vand,” tilføjer Jakob Tougaard.

Støj er ikke bare støj

Efter dage eller uger, når forskerne får måleudstyret tilbage, kan de sammenholde målingerne af skibsstøjen med dyrenes reaktioner, og dermed afdække sammenhængen mellem eksponering og adfærd.  Herved kan det fastlægges præcist, hvilke egenskaber ved skibsstøjen dyrene reagerer på.

Lydstyrken af støjen er naturligvis vigtig, men også andre egenskaber som frekvensindhold og støjens variabilitet i tid er sandsynligvis vigtige for om dyrene reagerer.

”Vi skal være sikre på, at det, vi kalder stille skibe, også er stille for dyrene. Det kan lyde banalt, men det er det ikke. Vi må vide, hvad dyrene hører, og hvilke dele af lyden, de finder generende. Det kan Peter Teglberg Madsens og Mark Johnsons grupper opklare ved at måle, hvordan dyr reagerer på specifikke støjtyper,” forklarer Jakob Tougaard.

Disse kritiske egenskaber ved støjen bliver givet videre til de øvrige partnere i projektet, der bl.a. tæller skibsingeniører fra Italien (Cetena), Holland (Marin og Wärtsiilä) og Frankrig (Naval Group), og hvis arbejde består i at udvikle og afprøve nye skibsskruer, skrogformer og deciderede dæmpningssystemer til reduktion af skibsstøjen.

Modeller for overlevelse

De mange data skal også bidrage til forståelsen af, hvordan gentagne forstyrrelser af den samme sæl eller det samme marsvin fører til lavere fødeindtag og lavere overlevelse hos deres kalve og unger.

Den samlede effekt af mange forstyrrelser på hele bestanden kan simuleres i en computermodel, og sådan en har Aarhus Universitet udviklet. Den hedder DEPONS-modellen, og den bliver udbygget, så den passer til SATURN-projektet – i tæt samarbejde med hollandske TNO, der har opbygget en detaljeret model for skibsstøj i Nordsøen.

Strategi om stille skibe

EU’s Havstrategidirektiv pålægger Danmark og de øvrige EU lande at overvåge skibsstøjen i vores farvande, at opstille miljømål for, hvor meget skibsstøj, miljøet kan påvirkes med, og at regulere støjkilderne for at sikre, at miljømålene overholdes.

I forlængelse heraf handler sidste del af SATURN bl.a. om at udvikle kriterier for en klassificering af skibe som stille skibe – dvs. skibe, der ikke påvirker havmiljøet unødigt med støj. Her er Norsk Veritas og Bureau Veritas helt centrale partnere, idet de står for internationalt anerkendte klassificeringer af skibe.  


Kontakt:

 

Seniorforsker Jakob Tougaard
Institut for Bioscience, sektion for Havpattedyrforskning
Aarhus Universitet

Mobil: 4098 4585
Mail: jat@bios.au.dk

Faculty of Technical Sciences, Bæredygtighed