To Tech-forskere får midler til grøn forskning fra Danmarks Frie Forskningsfond
Patrick Biller fra Institut for Bio-og Kemiteknologi og Dominik Zak fra Institut for Ecoscience har netop modtaget 2,8 millioner til hver deres grønne forskningsprojekt. Det stod klart, da Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) i dag gik ud med nye bevillinger til 37 grønne forskningsidéer.
Hvilken rolle kan vådlægning af lavbundjorde spille for reduktion af drivhusgasudledning og næringsstoftab, og hvordan kan vi med hjælp fra ny teknologi nedbryde metan til brint og fast kulstof og på den måde binde CO2? Det er de to både vigtige, aktuelle og spændende spørgsmål, som to forskere fra Faculty of Technical Sciences i dag har fået penge til at undersøge fra DFF’s pulje til grøn forskning.
”Grøn forskning er mere end nogensinde afgørende for, at vi som samfund kommer i mål med vores grønne ambitioner. Derfor bliver jeg både tryg og stolt, når jeg kan se, at så mange af Danmarks dygtige forskere har budt ind med relevante og potentielt banebrydende idéer,” siger bestyrelsesformand Maja Horst fra DFF.
DFF har valgt at støtte 37 forskningsprojekter med i alt 105 millioner kroner. Pengene er en del af den politiske aftale om fordeling af forskningsreserven i 2022, hvor DFF har fået til opgave at udmønte midler inden for det politisk fastsatte tema ’Grøn forskning’.
”Hos Tech er vi glade for endnu engang at få mulighed for at igangsætte projekter, der på en meget direkte måde kan være med til at drive den grønne omstilling. Tak til Danmarks Frie Forskningsfond for bevillingen og stort tillykke til de to forskere”, siger Brian Vinter, der er prodekan for forskning på Faculty of Technical Sciences.
Kort om de to Tech-projekter
Catalytic pyrolysis of biogas (CapBo) ved Patrick Biller, Institut for Bio-og Kemiteknologi
For at nå målet, der er fastsat af IPCC for at blive under 2°C global opvarmning i 2050, forudsiger IPCC-modellerne, at der vil være behov for kulstofnegative teknologier. Det betyder, at kuldioxid tages fra atmosfæren, omdannes og sekvestreres permanent. Planter er meget effektive til at tage CO2 fra luften, og når de bliver spist af dyr eller direkte omdannet til biogas, findes CO2 fra atmosfæren i biogassen. Biogas består af CO2 og metan. Typisk forbrændes biogas til strøm eller opgraderes til rent metan og føres ind i naturgasnettet. CapBo undersøger en teknologi kaldet katalytisk metan-nedbrydning, hvor metan varmes op til høje temperaturer (>500°C) med en katalysator og nedbrydes til 2 mol brint og et mol rent fast kulstof. Brint betragtes som et vigtigt grundstof i fremtiden til alle typer applikationer og er derfor i høj efterspørgsel. Det faste kulstof repræsenterer et permanent kulstofdepositum, der kan begraves og binder den CO2, den oprindeligt stammer fra. I CapBo vil vi undersøge denne teknologi og udvikle nye katalysatorer og reaktordesign for at gøre biogasnedbrydning til brint og fast kulstof mulig og en del af den grønne omstilling.
REcoVEr the full potential of Rewetted peatlands for global Change mITigation (ReverCit) ved Dominik Zak, Institut for Ecoscience
Vådlægning af drænede organiske lavbundsjorde er et centralt redskab i de naturbaserede løsninger til at sænke udledningen af drivhusgasser og næringsstoffer fra landbruget. Lavbundsjorde er et afgørende element i løsning af stigende miljømæssige udfordringer i form af global opvarmning, eutrofiering og tab af biodiversitet. Det er imidlertid vanskeligt at genoprette lavbundsjorde med et klimamæssigt mål for øje, da der mangler viden om, hvordan forskellige vådlægningsstrategier under danske forhold påvirker drivhusgasudledningen. I ReverCit vil vi studere reduktion af drivhusgasudledning og næringsstoftab ved en ny og hidtil ikke-testet vådlægningsstrategi kaldet ”topsoil removal”. Fjernelse af det øverste jordlag sker før vådlægning og vi forventer en større effekt af vådlægning i forhold til den mest anvendte strategi, der kun forøger grundvandsstanden, da den mest reaktive del af jorden fra den tidligere landbrugsdrift fjernes. For at teste dette vil vi i et tværfagligt felteksperiment koble mikrobiel aktivitet i tørv med biogeokemi, drivhusgasser og hydrologi ved at udtage jord- og vandprøver, måle drivhusgasemissioner og næringsstofeksport med teknikker, der fanger rumlige og tidslige mønstre. I ReverCit forventer vi at opnå en grundlæggende forståelse af de biologiske og hydrologiske processer i vådlagte lavbundsjorde med og uden fjernelse af topjorden, der skal bruges til at vurdere fordele og ulemper ved denne nye og potentielt mere bæredygtige vådlægningsstrategi.