Som ph.d.-studerende forsker jeg i muskuloskeletale sygdomme med fokus på glenohumeral artrose. I mit arbejde beskæftiger jeg mig primært patient rapporterede outcomes og evaluering af behandlingseffekter. Jeg leder aktuelt to randomiserede kontrollerede studier. Jeg er desuden medlem af Dansk Skulderalloplastik Register.
Jeg samarbejder med nationale og internationale forskningspartnere om kliniske studier og forskning inden for glenohumeral artrose og andre skulderlidelser. Målet er at udvikle og evaluere behandlingsstrategier, der kan forbedre patienternes smerte, funktion og livskvalitet. Jeg formidler forskning gennem videnskabelige publikationer, konferencer, undervisning og dialog med klinikere samt andre relevante målgrupper.