Projektet er netop blevet udvalgt af Uddannelses- og Forskningsministeriet til at blive en del af den danske forskningsinfrastrukturs roadmap. Dansk Roadmap for Forskningsinfrastruktur 2020 er Danmarks nationale strategi for forskningsinfrastrukturområdet, som viser retningen for de kommende års udvikling af området.

ACTRIS-DK monitorerer udviklingen af klima og luftkvalitet og de afledte effekter heraf på både helbred og miljø. Formålet er at skabe en bedre forståelse af sammenhængen mellem atmosfærens sammensætning og de observerede effekter på klimaforandringer, luftkvalitet, menneskers sundhed og økosystemer i en europæisk kontekst, men også uden for Europa.

Den data, som ACTRIS-DK samler, er vigtig i forsøget på at forudse de fremadrettede konsekvenser, som luftkvalitet og klimaforandringer medfører for mennesket og naturen.

Monitoreringen kræver en infrastruktur af målestationer og laboratoriefaciliteter udstyret med komplicerede måleinstrumenter og modeller.

NYE MULIGHEDER

Leder af ACTRIS-DK, Henrik Skov fra Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, glæder sig over midlerne fra Puljen til Forskningsinfrastruktur, som gør det muligt at opgradere og linke fire eksisterende platforme til forskning i luftkvalitet og klima.

To atmosfærekemiske og fysiske observatorier dels i Nordgrønland, dels på Midtsjælland og to laboratorier til undersøgelse af atmosfærekemiske og fysiske processer i henholdsvis Aarhus og København.

”Målet er at skabe en infrastruktur med det højest mulige videnskabelige niveau, så vi kan studere aerosoler, sporgasser og skyer. Det vil give os fremragende forskningsmuligheder og give det danske samfund en forskningsbaseret platform til at træffe beslutninger om luftkvalitet og klima,” siger Henrik Skov.

Desuden vil ACTRIS-DK blive medlem af ACTRIS, som er den europæiske infrastruktur for observationer af aerosoler, skyer og sporgasser. For nuværende er 22 lande medlemmer, og gennem ACRTIS vil ACTRIS-DK forbinde forskere til danske og internationale målestationer samt laboratoriefaciliteter.

Infrastrukturerne vil styrke samarbejdet mellem forskningsinstitutioner, både danske og udenlandske, og åbne op for et bredt samarbejde med øvrige interesserede samarbejdspartnere.

VIGTIG DATA I DEN GRØNNE UDVIKLING

Den nye fælles infrastruktur, der samler data fra både observations- og undersøgende platforme, er afgørende for at kunne belyse de sociale og økonomiske konsekvenser, som luftkvalitet og klimaforandringer medfører.

”Midlerne fra Puljen til Forskningsinfrastruktur gør det muligt for os at opbygge faciliteter, som vi ellers ikke ville få. Det giver os en mulighed for at opbygge en viden, som er ekstremt vigtig samfundsmæssigt,” understreger Henrik Skov.

Fra Villum Research Station i den Nordgrønland, hvor dele af forskningen i ACTRIS-DK finder sted, kan Henrik Skov og kollegaerne se vigtigheden af projektets bidrag til den grønne udvikling tydeligt.

”Vi siger i dag, at vi har en temperaturstigning siden før industritiden på ca. 1,2 grader. Heroppe er den over 4. Det har meget alvorlige konsekvenser for isdækket. Vi ser simpelthen klimapåvirkningen nu og her. Og meget voldsomt. Hvis vi skal forsøge at finde ud af, hvad det er for en verden, som vi mennesker skal være i fremadrettet, så er vi nødt til at gå ud og måle og prøve at forstå så meget som muligt,” siger han.

Læs mere om projektet og Puljen til Forskningsinfrastruktur på hjemmesiden for Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Kontakt:

Professor Henrik Skov, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet; mail:hsk@envs.au.dk; telefon: +45 87158524.