Da Covid19 i foråret 2020 spredte sig fra Wuhan i Kina, lukkede det ene land efter det andet mere eller mindre ned for samfundet. Nogle steder - i Kina eksempelvis - blev befolkningen låst inde af myndighederne. Andre steder - som i Spanien - var der i ugevis udgangsforbud. Kun ture til supermarkedet var tilladt. 

Nedlukningerne betød, at der fra den ene dag til den anden pludselig var langt færre biler på vejene og mennesker i skovene og parkerne. Og mens vi sad derhjemme og så Netflix, kom de vilde dyr ud af buskadser og skovbryn. De vovede sig tættere på veje og byer, som pludselig lå stille hen.

Det viser data fra GPS-trackere, som har været sat på en lang række store pattedyr i hele verden. 

Danmark bidrog til undersøgelsen med fire krondyr på Oustrup Hede lidt nord for Herning. De var blevet mærket med trackere året før, så deres adfærd kunne sammenlignes før og efter nedlukningen, forklarer Peter Sunde, der er professor på Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet og står bag det danske bidrag til forskningsprojektet.

"Under nedlukningen så vi til gengæld, at dyrene kom tættere på veje og byer. De fik på den måde et større område at udfolde sig i."

Peter Sunde, professor på Institut for Ecoscience

Nedlukningen gav forskere i hele verden en unik chance. Aldrig før har moderne videnskab haft mulighed for at tage mennesker helt ud af ligningen, når de studerer store pattedyr.

De fleste pattedyr lever nemlig i dag tæt på mennesker og er dagligt påvirket af menneskelig aktivitet. De nye resultater viser, at vi mennesker påvirker dyrelivet i langt højere grad, end vi går og tror, forklarer Peter Sunde.

- Resultaterne afslører, at vores tilstedeværelse ude i landskabet lægger en dæmper på dyrs muligheder for at bevæge sig rundt. På daglig basis skal alle pattedyr finde ressourcer til livets opretholdelse, men tallene viser, at tilstedeværelsen af biler og mennesker stresser dem og begrænser deres færden til små mennesketomme områder.

- Under nedlukningen så vi til gengæld, at dyrene kom tættere på veje og byer. De fik på den måde et større område at udfolde sig i. Det gjaldt dog kun i områder som var meget påvirket af mennesker i forvejen. I områder med lav menneskelig påvirkning var effekten modsat. Det skyldes muligvis, at naturområderne fik besøg af flere mennesker end normalt.

Det lyder måske selvmodsigende, men forskerne bag undersøgelsen fandt ud af, at dyrene bevægede sig både mindre og mere, når vi mennesker sad derhjemme.

- Tallene viser, at dyrene gennemgående reagerede forskelligt under forskellige typer nedlukning. Det skyldes formentlig at forstyrrelsestrykket faldt i områder med hårde nedlukninger, mens folk i områder med bløde nedlukninger, som i Danmark, brugte mere tid udendørs end før nedlukningen, siger Peter Sunde.

Når forskerne opgør dyrenes bevægelser i landskabet, kigger de på forskellige parametre. Et af de parametre kalder de for 95-procentilen. Tallet dækker over de 5 procent længste bevægelser, som dyrene foretager sig, når man forbinder GPS-positionerne. Da dyr det meste af tiden ikke flytter sig særlig meget, selv når de er aktive, er 95-procentilen et bedre mål for deres mobilitet, end hvor meget de bevæger sig i gennemsnit.

Da forskerholdet kiggede på, hvor meget dyrene bevægede sig fra time til time, var tallet på tværs af arter og lande i gennemsnit 12 procent lavere i foråret 2020 sammenlignet med samme periode året før. Dyrene foretog altså i gennemsnit færre eller kortere af de “lange bevægelser”.

- Hvorfor de gjorde det, ved vi ikke med sikkerhed, men det er sandsynligt, at de er blevet mindre forstyrret af menneskelig aktivitet og derfor ikke har haft brug for at flytte sig så meget, siger han.

Når forskerne kiggede på 95-procentilen over ti dage i stedet for på timebasis, så billedet dog anderledes ud. Nu bevægede dyrene sig over større afstande end normalt i områder med hårde nedlukninger.

- Hvor dyrenes time-til-time-bevægelser er taktiske reaktioner på det, der sker lige omkring dem, er deres bevægelsesmønstre over en ti-dages periode et udtryk for mere strategiske valg. Dyrene søger hen, hvor de vurderer, der er mere føde og mindre fare på færde, siger han og fortsætter:

- Undersøgelsen viser tydeligt, at dyrene på ti-dages-basis bevægede sig over længere afstande, der hvor det menneskelige forstyrrelsespres faldt. Vi menneskers fravær gav dem et større område at færdes på og bedre muligheder for at optimere deres egen situation - og det udnyttede de. Omvendt faldt det i områder med blødere nedlukninger, hvor folk strømmede ud i naturen.

Nu har corona-pandemien været overstået noget tid - og den menneskelige trafik er vendt tilbage til udgangspunktet. Dyrene, især i de tætbefolkede områder, må igen indrette deres aktiviteter og bevægelser efter hvor vi mennesker færdes. 

Det påvirker både deres muligheder for at søge føde i det daglige, og hvor meget kontakt de forskellige bestande har med hinanden. Men de unikke forskningsresultater viser, at vi faktisk kan gøre noget.

- Vi kan bruge den nye viden til at blive bedre til at planlægge vores aktivitet i landskabet. Nu ved vi, at vores blotte tilstedeværelse lægger en dæmper på mange arters udfoldelse. Dette kan i sidste ende have betydning for, hvor forskellige arter af pattedyr der kan leve og i hvilket antal. Det bør vi huske på, når vi planlægger nyt byggeri, anlægger veje eller sågar små skovstier. Menneskelig aktivitet stresser rigtig mange dyr, siger Peter Sunde og fortsætter:

- Men det er betyder ikke, at vi skal blive hjemme fra skoven. Dem der tilrettelægger offentlighedens adgang til naturen skal dog vide, at det har en konsekvens for de vilde dyr. Vi har nemlig haft en politik i Danmark i mange år, som handler om at få folk ud at bruge naturen så meget som muligt.

I de senere år er der blevet bygget mange nye shelters og anlagt mountainbike-spor rundt omkring i Danmark. Og selvom det er godt for os mennesker, kan det presse de vilde dyre endnu mere end tidligere, vurderer professoren.

- Hvad den øgede menneskelige aktivitet i naturen, som overnatninger og cykling har ført med, betyder for dyrenes forekomst og antal, ved vi endnu meget lidt om. Men jeg kan godt forestille mig, at den øgede rekreative brug af naturen lokalt kan betyde lavere bestandstætheder for især forstyrrelsesfølsomme arter som eksempelvis hjortevildt, siger han.

I Danmark - i modsætning til mange andre lande - kom der aldrig et decideret udgangsforbud. De fleste butikker, seværdigheder og sportsaktiviteter lukkede ned, og det betød, at folk strømmede ud i naturen. 

Tal fra naturstyrelsen viser, at der var dobbelt så mange mennesker i de statslige naturområder end før nedlukningen. Derfor har danske dyr nok ikke fået den samme pause fra os mennesker, som i mange andre lande.

- Effekten på dyrelivet har højst sandsynligt været den modsatte i Danmark. Flere mennesker i naturen har presset dyrene endnu mere end normalt, siger Peter Sunde og fortsætter:

- Jeg bor selv i Mols Bjerge, og jeg skal love for, at det var ligesom at gå på strøget. Stierne var plastret til med mennesker. Jeg har aldrig set så mange i naturen før.