Han er måske ikke kendt uden for snævre videnskabelige kredse, men for insektforskere er professor Toke Thomas Høye et velkendt navn.

På sit laboratorium midt i universitetsparken i Aarhus udvikler han nye metoder til at overvåge insekter i naturen. Ved hjælp af kameraer, billedgenkendelses-software og kunstig intelligens kan hans løsninger dokumentere, hvordan insekterne har det.

Insekter er notorisk svære at studere, fordi de lever skjult det meste af tiden, er vanskelige at artsbestemme og bevæger sig hurtigt. Traditionelt har forskerne typisk brugt fælder til at indsamle dyrene og siden studere fangsten i laboratoriet. Det er dog en meget langsommelig proces, som kræver specialistviden – og derfor mangler der meget viden om insekter.

Alligevel tyder alt på, at insekterne går tilbage – og skal vi vende den udvikling, er det vigtigt, at vi ved, hvordan de reagerer på de forskellige tiltag, vi tager for at genoprette naturen, forklarer han.

- Hvis vi skal kunne sige noget om, hvorvidt naturgenopretningsprojekterne virker, er vi nødt til at vide ret præcist, hvordan insekterne reagerer på det. Varmere klima, pres fra menneskelig aktivitet og nytilkomne arter har også en påvirkning.

- Med de nye metoder får vi rigere og mere præcise data, og vi kommer til at kunne svare på nogle af disse spørgsmål. I særnummeret af tidsskriftet forsøger vi netop at samle alle de nye teknologier til insektovervågning.

De seneste mange måneder har Toke Thomas Høye derfor brugt en stor del af sin tid på at redigere et særnummer af Philosophical Transactions of The Royal Society B. En basse af en udgivelse på 212 sider med mere end 22 videnskabelige artikler, som samler den nyeste viden om teknologi til insektovervågning.

Faktisk er det ikke første gang, at Toke Thomas Høye er med til at redigere et nummer af Philosophical Transactions of The Royal Society B. Som ung forsker fik han også chancen for at bidrage til verdens ældste videnskabelige tidsskrift med viden om naturovervågning i Arktis.

Men selvom det ikke er første gang, er det stadig en helt særlig oplevelse, fortæller han.

- At få muligheden giver mig en følelse af at være med til at lægge nogle videnskabelige grundsten. Samtidig får jeg en følelse af historiens vingesus, når tidsskriftet har rummet så mange vigtige opdagelser.

Da The Royal Society blev grundlagt i England i 1660 var det for at samle og promovere de nye naturvidenskabelige metoder, der fik fodfæste i Europa på det tidspunkt. Til at udbrede den viden opfandt selskabet verdens første videnskabelige tidsskrift Philosophical Transactions of The Royal Society.

Gennem historien har et hav af berømte forskere udgivet deres opdagelser heri. Isaac Newton udgav 17 artikler i tidsskriftet og også Charles Darwin, den moderne biologis fader, udgav nogle af sine vigtigste opdagelser heri. 

Det er derfor lidt af en klub, Toke Thomas Høye bliver en del af.

- Det er med stolthed og ærefrygt, at man tager imod sådan en opgave. Indenfor biologien er Charles Darwin jo nok den allervigtigste figur. Så det er da vildt at få lov til at redigere et helt nummer i samme tidsskrift, som han udkom i, siger han.

Det første særnummer, Toke Thomas Høye var med til at redigere, har i mange år været brugt som et referenceværk, som forskere søger til for inspiration, viden og et overblik.

Han håber, at det nye nummer vil opnå samme status.

- Hvis vi med udgivelsen kan inspirere en masse nye biologer og ingeniører til at ind i forskningsfeltet, så er jeg glad. Vi har i hvert fald brugt en del tid på at kortlægge de huller af viden, som der er i dag. Så der er rigeligt at tage fat på for en ung ambitiøs forsker, siger han.

Når Toke Thomas Høye lægger mange timer at redigere sådan et særnummer, gør han det dog ikke kun for at give til kommende generationer af forskere. Det gør forhåbentligt også noget for hans karriere.

- Det er jo med til at slå mit og mine medredaktørers navne fast, som de førende på området. Med udgivelser som denne følger anerkendelse, og i forskningsverdenen kan anerkendelse omsættes til nye samarbejder og bedre muligheder for at søge finansiering til nye projekter. Det håber jeg selvfølgelig også, at nummeret vil føre til.