Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl
Faculty of Technical Sciences

Debat: Regeringens grønne ambitioner hænger ikke sammen med fortsatte besparelser på forskning

Dekan Eskild Holm Nielsen og prodekan Kurt Nielsen skriver i et debatindlæg på Altinget, at mens regeringen på den ene side har store grønne ambitioner, fortsætter Socialdemokratiet på den anden side med at spare på grøn forskning. Man er ved at ødelægge det forskningsgrundlag, der skal bringe os i mål med den grønne omstilling. Læs indlægget her.

Foto: Lars Kruse/AU Foto

Regeringen lægger i sit forslag til finansloven op til at fastholde de årlige nedskæringer i den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Dermed vil den forskning, som ligger til grund for myndighedsrådgivning på landbrugs-, klima- og miljøområdet, endnu engang blive beskåret med to procent, som ifølge forslaget forlænges til 2022.

Det virker paradoksalt, når vi samtidig står over for en global klimakrise, hvor myndighederne og de folkevalgte har brug for ny viden for, at vi kan komme i mål med den grønne omstilling.

Regeringen har store ambitioner for den grønne omstilling, hvilket blandt andet i 2020 gav Danmark sin første grønne forskningsstrategi. Samtidig bliver den miljø- og fødevareforskning, der skal danne det videnskabelige fundament for omstillingen, udsat for tilbagevendende besparelser.

Spørgsmålet er, hvordan vi eskalerer den grønne omstilling, hvis man samtidig fra politisk side permanent beskærer den forsknings- og rådgivningsbase, som er afgørende for den grønne omstilling?

Strider mod regeringens målsætninger
Omprioriteringsbidraget på de to procent har allerede haft omfattende konsekvenser for universiteterne i form af nedskæringer og pres på kapaciteten og muligheder for at fastholde og opbygge nødvendige kompetencer. Det er uhensigtsmæssigt, at den forskningsbaserede myndighedsbetjening således permanent beskæres med to procent årligt, som flyttes over i den såkaldte omstillingsreserve.

Med årene er omstillingsreserven blevet en økonomisk "buffer" for regeringen, der truer med at ødelægge Danmarks bidrag til global forskning inden for landbrug, fødevarer, klima, miljø og natur.

Omprioriteringsbidraget har i en lang årrække ramt og rammer fortsat de forskningsmiljøer på Aarhus Universitet, som arbejder med landbrug, fødevarer, klima, miljø og natur samtidig med, at der ikke kompenseres fuldt ud for løn- og prisstigninger. De ledende forskningsmiljøer inden for grøn omstilling i Danmark er allerede blevet beskåret betydeligt, som en konsekvens af de permanente besparelser.

Som led i regeringens grønne forskningsstrategi i 2020 blev der afsat 2,1 milliarder kroner til grøn forskning med henblik på at leve op til målet om 70-procents CO2-reduktion i 2030. Derfor strider de årlige besparelser på to procent imod regeringens generelle hensigter på området.

To procent lyder umiddelbart ikke af meget, men i reelle tal er bevillingerne til Aarhus Universitets forskningsmiljøer på området blevet reduceret med cirka 138 millioner kroner siden 2009 – fra 498 til 360 millioner kroner.

Der er et akut behov for at stoppe udhulingen og genoprette forskningskapaciteten på området. Vi kan ikke fortsætte med at spare, uden at det kommer til at koste på forskningen.

Biodiversitet under pres
En grøn omstilling inden for blandt andet landbrug og fødevareproduktion er centralt for at nå målene på klima, miljø, natur og biodiversitet, og de rette løsninger kræver forskning at finde frem til.

Biodiversiteten er under pres både i naturen på land samt i vandløb, søer og kystområder. Forskningen er afgørende for at kunne vurdere effekten af de planer, som allerede er iværksat, samt udvikle nye forslag til forbedringen af forholdene for dyr og planter – også i relation til EU's direktiver.

Landbruget står for 35 procent af den nationale klimabelastning, og en række af de vigtigste problemstillinger i forhold til vandmiljø og biodiversitet er knyttet til landbrug og fødevareproduktion. Derfor bør forskning og myndighedsbetjening på dette område prioriteres højt – ikke pålægges fortsat nedskæring.

Fondsfinansiering hjælper ikke
Elastikken er blevet trukket længere og længere ud. Hidtil har forskerne forsøgt at kompensere for de årlige besparelser ved at skaffe ekstern finansiering gennem EU-midler og danske fonde. Imidlertid dækker den eksterne finansiering ikke alle omkostninger ved de projekter, de bliver skaffet til. Dermed skal universitet medfinansiere forskning, og det er her filmen knækker: Når myndighedsbetjeningens grundbeløb fortsat bliver beskåret, så svinder muligheden for medfinansiering voldsomt ind.

Det er nået så langt, at institutter ved Aarhus Universitet har måtte takke nej til relevant ekstern finansiering, fordi medfinansieringen ikke kan skaffes. Der er således udvist både kreativitet og økonomisk ansvarlighed, men besparelserne summer op, og det har kostet 32 forskerstillinger i institutterne  på Aarhus Universitets myndighedsbetjening i 2021.

Besparelserne på forskningsbaseret myndighedsbetjening har tilsyneladende foreløbigt ingen udløbsdato. Dette risikerer at ødelægge unikke forskningsmiljøer, der er af afgørende betydning for den grønne omstilling. Den forskningsbaserede rådgivning er dybt specialiseret og lader sig ikke umiddelbart genopbygge. Meget kan derfor ødelægges i en situation, hvor hastigheden i den grønne omstilling er af afgørende betydning.

Den målrettede og uvildige forskningsbaserede myndighedsbetjening fra Aarhus Universitet er afgørende for, at Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan lave langsigtede, holdbare løsninger på miljø-, landbrugs- og fødevareområdet. Hvis politikerne skal stå ved deres meget store ambitioner om grøn omstilling, så hænger det ikke sammen, at denne myndighedsbetjening fortsat nedprioriteres.

Det er skruen uden ende, som, hvis fortsat, allerede på kort sigt vil gøre skade på et stærkt forskningsområde, der ikke bare har betydning for Danmark, men i høj grad også globalt.

Debatindlægget er bragt på Altingets hjemmeside. Klik her for at læse det der.