Kronik bragt i Jyllands-Posten 17. januar 2022. Af agronom, ph.d. Niels Halberg, Aarhus Universitet. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Klimarådet peger i en ny rapport på, at danskernes kostrelaterede klimaaftryk er blandt de højeste i verden, og foreslår at en klimamærkning af fødevarer kan spille sammen med andre initiativer til at omlægge vores kostmønstre i klimavenlig retning.

De fleste forbrugere ved dog allerede, at oksekød har et højere klimaaftryk end kylling, og at kød generelt er mere klimabelastende end planteprodukter. Det viser undersøgelsen ”kvalitetsindeks 2021” fra MAPP centret ved Aarhus Universitet. Ifølge undersøgelsen vurderede store andele af forbrugerne at oksekød (73 procent) og færdigretter/takeaway (63 procent) har en høj klimaeffekt.

Undersøgelser fra MAPP viser endvidere, at en stort udsnit af borgerne har mindsket eller ønsker at mindske kødforbruget, hvilket også indikerer at budskabet er modtaget. Omvendt viser undersøgelserne, at mange er usikre på, hvordan de mindsker klimaaftrykket af deres kost via de rigtige indkøb og mange er usikre på, hvordan de skal forstå de nuværende klimaanprisninger.

I debatten er det fremført, at et klimamærke kun skal beskrive forskelle mellem fødevarekategorier; f.eks. mellem kylling og kikærter. Bekymringen er, at hvis man mærker enkeltprodukter, så kan en virksomhed ”klimavaske” sine produkter ved at markedsføre deres produkter, som mere klimavenlige end andres.

Men - hvis mærket bygger på eller kan vise det reelle klimaaftryk, så vil forbrugeren jo stadig kunne se at kød har højere aftryk end bælgfrugter, samtidigt med at mærket kunne vise evt. forskelle imellem produkter i samme kategori. 

Og spørgsmålet er om ikke det er ønskeligt med konkurrence mellem fødevareproducenter og detailvirksomheder om at producere og markedsføre fødevarer med det laveste klimaftryk? Gennem støtteformer, vidensopbygning og politiske krav forsøger samfundet jo netop at tilskynde fødevareproducenterne til at minimerer klimaaftrykket – f.eks. ved forbedret driftsledelse eller ved udvikling af nye metoder og teknologier.

Inden for mange andre sektorer er der for længst indført mærkningsordninger. Lige meget om man køber en elpære, en bil, et hus, en opvaskemaskine eller en tørretumbler, får man oplyst energiforbruget, således at man kan sammenligne det med konkurrerende produkter inden for samme kategori. Hvis alle fødevarer inden for samme kategori mærkes ens, så svarer det til at alle tørretumblere skulle have samme energimærke, og alternativet ville være en tørresnor.

I længden er det svært at se, hvordan et klimamærke kan vejlede danskerne til at reducere deres kostbaserede klimaaftryk, hvis det kun viser de mest oplagte forskelle mellem produktkategorier? Målet må være et klimamærke som hjælper forbrugeren med at vælge både på tværs af fødevarekategorier og mellem de produkter, man beslutter sig for.

Som forbruger har man ofte et valg mellem forskellige produkttyper, som vil kunne opfylde samme formål. F.eks. kødfars til frikadeller vs. en sammensat plantefars eller et plantebaseret alternativ i stedet for mælk til morgenmaden? I disse valg situationer vil nogle forbrugere formentlig ønske viden om, hvorvidt produkterne ernæringsmæssigt kan erstatte hinanden.

Hvis man som forbruger vil støtte producenter, som gør en særlig indsats og producerer fødevarer med et lavt klimaaftryk, så skal dette også fremgå af klimamærket. Hvis al mælk har den samme værdi eller farvekode, hvordan skulle man så som forbruger gennem sit indkøb kunne understøtte netop de mælkeproducenter og mejerier, som gør en ekstra indsats? Det samme spørgsmål gælder i princippet for alle andre fødevarer.

Udfordringen ved tydelig mærkning bliver større ved køb af sammensatte produkter, såsom en frysepizza eller en pålægssalat. Hvis jeg skal købe en færdigret i supermarkedet, kunne jeg ønske at se om den ene producent kan lave den med mindre klimaaftryk end den anden – og om en frysepizza med pepperoni har væsentligt højere klimaaftryk end den med ost.

Hvis det er i forbrugsleddet, vi skal drive et mere klimavenligt fødevaresystem, så må en klimamærkning nødvendigvis understøtte valg og handlinger i resten af systemet. Det betyder, at der skal være incitamenter for landmænd, fødevarevirksomheder og detailhandel til at respondere på forbrugernes valg. Mærkningsordningen skal altså motivere både landmænd og fødevarevirksomheder til at reducere klimaaftrykket og arbejde for at netop deres produkter er de mest klimavenlige.

Det indebærer, at mærkningsordningen skal bygge på en metode, som tager udgangspunkt i faktiske produktionsdata eller i det mindste i en grundig forståelse af produktionsformerne og deres reelle ressourceforbrug og emissioner. Det vil være i overensstemmelse med Folketingets aftale om klimatilpasning af landbruget, som overvejende bygger på mål om at reducere klimaaftrykket fra produktionen.

Det skal samtidig være et mærke, som motiverer detailhandlen til at inkludere og promovere de mest klimavenlige produkter inden for de enkelte kategorier og for at klimahensyn bliver en driver bag udviklingen af ”private label” produktserier.

Mange af vores fødevarer importeres, lige som vi har en stor eksport til markeder, som også efterspørger klimavenlige produkter. Mærket skal derfor kunne anvendes på tværs af landegrænser især inden for EU, hvor den største udveksling af produkter sker. Dvs. at den skal bygge på et standard metodegrundlag i form af livscyklusvurderinger, som følger klare og ensartede principper og som anerkendes internationalt. I praksis vil det sige EU's PEF (Product Environmental Footprint), som bl.a. danske forskere, virksomheder/brancher og myndigheder arbejdet på i en del år.

Det vil være ødelæggende med en underskov af private mærker og mærkningsordninger fra enkelte virksomheder og organisationer, som gør det umuligt for forbrugere at sammenligne produkter fra forskellige udbydere. Både fødevaresektoren, detailhandlen samt forbruger- og miljøorganisationer må derfor påtage sig medejerskab til et fælles mærke.

Det har været fremført at der bør være en form for national (statsautoriseret?) database som skal give autoriserede data og metoder bag mærket. Opbygningen af en sådan database er en god idé men bør tænkes godt igennem for at sikre, at den kan udvikles over tid til at understøtte de nævnte valgsituationer.

Udfordringen er at et sådant klimamærke ikke ligger lige om hjørnet, og derfor kan det være klogt at starte mindre ambitiøst. Det er dog vigtigt, at der tages udgangspunkt i en metode, som kan være en del af en udvikling i retning af et stadig mere differentieret klimamærke.

Imens kan man gøre en større indsats for at promovere Fødevarestyrelsens kostråd, som i den nye version er suppleret med klimahensyn. Det overordnede mål må være at give borgerne forståelse af og lyst til at lave ernæringsrigtig, klimavenlig kost - og vælge de klimavenlige fødevarer, både når de står i kantinen og i supermarkedet.