Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl
Faculty of Technical Sciences

Hverdage i lock-down

Arbejds- og studielivet er blevet til mange forskellige ting for lige så mange ansatte og studerende, der på hver deres måde holder tech-fakultetet sammen. Hver for sig. Mød et lille udsnit af dem her.

Link til billede
Allan Madsen har endnu sin gang i Kemisk Kantine. (privatfoto).
Link til billede
Lu Cao har sendt et billede af de huse, hun og hendes medstuderende har dannet et fællesskab omkring. (foto: Xiangyu Wang)
Link til billede
Lars Juhl Munkholm har netop afholdt et ph.d.-forsvar ved hjælp af online-konference. (privatfoto).
Link til billede
Jens Bonderup Kjeldsen og hans kolleger får det til at fungere med forskellige udendørsopgaver til hver og afspritning. (privatfoto).
Link til billede
Havbiolog og kaptajn Torben Vang så hellere ud over rullende bølger end ud på Aarhus Havn fra broen på Aurora. (privatfoto).
Link til billede
Jette Feveile Young har lagt forskningsaktiviteterne på køl - bogstaveligt talt (privatfoto).
Link til billede
For Teis Boderskov er det stadig muligt at have noget at hive i på vandet. På land er det en anden snak. (privatfoto).

Danmark og resten af verden er lukket mere eller mindre ned, og for AU-ansatte kan lock down-perioden give både mange udfordringer og muligheder. Mange skal finde ud af at få arbejdslivet flyttet hjem, hvor der ikke er kolleger eller læsegrupper, men måske er småbørn eller ensomhed at håndtere. Andre oplever frustrationer eller bekymringer, når planlagte aktiviteter ikke kan udføres på forskningsskib eller i laboratorierne. Rundt omkring er der også kreative løsninger og hjælpende hænder, der giver et lille skub og finder revnerne, hvor lyset kan komme igennem – og blive sat op.

I det hele taget er arbejdsdagen blevet til mange forskellige ting for lige så mange ansatte og studerende. En lille del har givet os andre lov til at se dem lidt over skulderen.

Som en spøgelsesby

Mens de fleste af de studerende og ansatte er sendt hjem, er der stadig liv i bygningerne rundt om på AU, hvor for eksempel Facility Management Medarbejder Allan Madsen tager sig af vedligehold og drift af bygningerne. Han er en del af et ni-mandshold, der har fordelt bygningerne imellem sig, så alle kan komme ’fra kælder til kvist’ dagligt, som hans mester plejer at sige.

Det er en mærkelig oplevelse at gå rundt på gangene og i bygningerne, hvor der normalt er mennesker og virak til hverdag; nu er der helt stille – selv i Kemisk Kantine. Det er lidt som at gå rundt i en spøgelsesby, siger han med et glimt i øjet.

Mens det er en lidt sær tid, så er det også en meget god mulighed for at håndteret nogle af de større opgaver, der ellers kunne genere mange brugere af bygningerne. Allan Madsen fortæller, at man for eksempel er i fuld gang med at installere LED-lys i auditorierne, og at der er flere større projekter under afvikling, som ellers ville have haft en lidt forstyrrende indflydelse på andre ansatte og studerendes hverdag.

Allan Madsen fortæller i øvrigt, at bygningerne har det rigtig godt, og at alt er vel. Både han og de mange faciliteter er klar til den tid, hvor vi andre igen kan få adgang til en mere almindelig hverdag igen.

Sammenhold alene

Lu Cao er en af de kinesiske ph.d.-studerende, der er tilknyttet forskningscenteret QGG, der har base på Campus Foulum. Hun og ca. 20 andre kinesiske studerende har indrettet sig i byen Foulum, der ligger tæt ved campus. For hende og de øvrige studerende begyndte opmærksomheden at rette sig mod faren fra corona-smitten, da man begyndte at se udviklingen i Kina – altså nogle måneder inden den danske lock down.

Under epidemiens hærgen i Kina deltog de kinesiske studerende aktivt på distancen, for at hjælpe deres familier og venner i Kina – og sørgede samtidig for at være så opdaterede om de seneste udviklinger, og så vidensdele med herboende kinesiske studerende. Lu Cao fortæller, at de fik opmuntrende ord med på vejen fra danske kolleger, og at hun og andre allerede på det tidspunkt videregav information om forholdene og hvilke forholdsregler, man kunne tage.

Da smitten spredte sig ud over Kinas grænser tog man sine egen forholdsregler, og hjalp f.eks. to hjemvendte studerende, der havde været på juleferie i Kina, gennem to-ugers selvvalgt karantæne. Lu Cao husker, at det virkede lidt overforsigtigt på det tidspunkt, men de var alle enige om, at det der var sket i Kina var alvorligt og at det derfor var en nødvendighed for at eliminere al mulighed for at sprede smitten.

Nu, hvor coronavirus er kommet til Danmark, kan lock down tiden næsten give hende en smule kuller, fortæller hun, og hun savner hverdagen: selv den lange frokost-kø ved kantinen. Men der er ikke andet at gøre end at holde fokus på noget positivt. Hendes forskergruppe har indført at ses over en kop kaffe hver fredag via Zoom eller Discord, og ellers at komme lidt ud i luften og det dejlige vejr i corona-sikre forhold.

Festtalen bliver på klods indtil videre

Professor Lars Juhl Munkholm fra Institut fra Agroøkologi har netop oplevet rollen som virtuel vejleder ved Ph.d. Johannes Lund Jensens forsvar fredag d. 27. marts.

”Vi havde ingen tekniske problemer, og både Ph.d. og bedømmelsesudvalg var rigtig godt forberedt, så fagligt og teknisk kunne det ikke gå bedre.”

Den lidt anderledes måde af afholde forsvar har dog både fordele og ulemper, fortæller Lars Juhl Munkholm: ”Det kan være svært at aflæse folk på helt samme måde, når det foregår online. På den anden side tror jeg, at det kan tage spidsen af nervøsiteten, hvis den Ph.d.-studerende har tendens til det. Her sidder de ikke over for en større flok af kollegaer, familie og venner, som de skal imponere.”

Der er elementer, som Lars Juhl Munkholm savner i denne tid:

”Det er en lidt flad fornemmelse ikke at kunne fejre forsvaret på samme måde, når en af ens Ph.d.’er afslutter deres projekt. Vi har dog givet en gave til Johannes, men en tale med lidt pæne ord må vente til at tingene igen er tilbage ved normalen, og vi kan samles.”

Lars Juhl Munkholms korte råd til andre vejledere, der snart skal til forsvar: ”Test forbindelserne godt af, og forbered dig på, at det er noget lidt andet, så skal det nok gå.”

Jorden kalder

For jordbrugstekniker Jens Bonderup Kjeldsen er det ikke svært at holde afstand til kollegerne, når han er på arbejde. Han har alle Foulumgaards 70 hektar at fordele sig selv og sine 11 medarbejdere på.

Efter at de i et par uger har holdt afstand og klaret flest mulige opgaver hjemmefra, begyndte de i mandags på det praktiske arbejde med at pløje, gødske og så afgrøder. Det er tid at få vårbyg, hestebønner, havre og vårhvede i jorden.

”Vi klarer morgenmøderne over telefonen. Derefter er det ikke noget problem at holde afstand og isolere sig – hverken man kører traktor eller når man udfører manuelt arbejde som f.eks. at mærke markerne op eller læsse såsæd. Vi er ind imellem nødt til at hente oplysninger inde i kontorbygningen, men vi sørger for ikke at være der samtidig. Der lugter i øvrigt meget af håndsprit,” fortæller Jens Bonderup Kjeldsen, som er driftsleder på Foulumgaard.

Holdet er vant til at holde skype-møder med kolleger og forskere på f.eks. Flakkebjerg og KU, og selv om forskningen i vidt omfang er lukket ned, er han stadig nødt til at have en vis kontakt med forskerne på Institut for Agroøkologi, så forsøgsmarkerne passer til de forsøg, forskerne til sin tid kan tage fat på.

”Det klarer jeg med min laptop hjemme på køkkenbordet. Jeg har ingen børn til at forstyrre mig. Vi tager i øvrigt hensyn til de medarbejdere, der har udfordringer med børnepasning, så lige for tiden er kun 9 eller 10 af os i marken,” siger han.

Som havmænd i bur

For havbiolog og kaptajn Torben Vang er lock down perioden en uventet, og lidt frustrerende, pause i en ellers tætpakket kalender. Forskningsskibet Aurora har normalt sin højsæson i denne tid, og ordrebogen var fyldt til bristepunktet med togter for en lang række projekter og forsøg. Disse er nu aflyste som følge af myndighedernes anbefalinger og beslutninger på grund af coronavirus.

Torben Vang fortæller, at de aflyste togter ikke bare kan afvikles på andre tidspunkter, da de er ganske specifikke i formål og tidspunkt.

Så skønt et skib på mange måder i sig selv er isolerende midt ude på havet, som kaptajnen siger, så ligger Aurora nu på sin plads i Aarhus havn, hvor hun bliver passet af fire besætningsmedlemmer på skift. Her har man indført en lidt strengere hygiejneprocedure, hvor alle berørte overflader sprittes af dagligt.

I lock down perioden bliver arbejdstiden derudover brugt på at få klaret de mere administrative opgaver, der ellers skulle være håndteret mellem de mange togt her i foråret, og så at få lavet lidt forskellige udskiftninger og opgraderinger på skibets udstyr, når nu muligheden byder sig. Så er Aurora og besætningen klar til at stævne ud, så snart der gives grønt lys.

I Food sidder de ikke med hænderne i kødet

På Institut for Fødevarer er det meste af forskningen lagt på køl. Det er meget begrænset, hvor mange forskningsprojekter, de videnskabelige medarbejdere kan udføre hjemme ved køkkenbordet eller på hjemmekontoret. Det kan lektor Jette Feveile Young tale med om. Et af hendes specialer er kødforskning i relation til slagtning og kvalitet, men hun kan hverken besøge stalde og slagterier eller analysere prøver i laboratorierne i Agro Food Park.

Det kan medlemmerne af forskergruppen Differentierede og Biofunktionelle Fødevarer, som hun leder, heller ikke. Derfor består hendes arbejde på hjemmekontoret i Foulum mest af administration.

”Vi holder gruppemøder oftere end normalt, og prøver at finde løsninger på de udfordringer, som nedlukningen giver for vores forskning og for vores undervisning. Vi skriver ansøgninger og justerer vores aktiviteter, og finder ud af, hvad vi kan gøre med de data, vi har. Da de studerende ikke kan få laboratorieøvelser, må vi give dem data fra sidste år, så de kan skrive de rapporter, som er nødvendige for, at de kan gå til eksamen,” fortæller Jette Feveile Young.

Et eksempel på projekter, der nu skal justeres, er etårige undersøgelser af klimaforholdene i kyllingestalde under forskellige årstider. Da de nu mister forårssæsonen, falder projektet til jorden. Nu prøver gruppen at lave nye projektbeskrivelser og få dem godkendt i stedet.

”Og så bruger jeg også noget tid på at bedømme videnskabelige artikler, lige som de andre i gruppen har bedre tid til at læse artikler, så lidt forskning bliver det da til. Vi har ikke så travlt som normalt, men vi sidder ikke kun med hænderne i skødet. Til gengæld får vi meget travlt, når vi kan komme i laboratoriet igen,” siger hun.

Den unge mand og havet

Fokuspunktet i Teis Boderskovs erhvervs-ph.d. er at gøre bæredygtige tangmarker til en rentabel og skalerbar produktion for en af landets større havbrugsvirksomheder. Teis er tilknyttet Institut for Bioscience i Silkeborg, og mens en stor del af AU er lukket ned, så kan han endnu tage ud og tjekke tangen i en lille båd.

Han satte tangen ud i oktober sidste år, og det er planen at den skal høstes i maj måned. Det kræver dog, at der luges ud og at lyslokkerne bliver renset med faste mellemrum. Det arbejde kan han endnu varetage – normalt har han andre AU-folk med ude, men lige nu er han ene AU-mand ombord.

Han fortæller, at mens havbruget kan fortsætte nogenlunde uforstyrret, så er det en anden historie på land. Her har lock down af laboratorierne blandt andet har haft negative konsekvenser for studerende, der ikke har haft mulighed for at gennemføre planlagte forløb med forsøg med gødningsmetoder.

Der er også en risiko for, at det bliver svært at foretage de planlagte målinger af indholdsstoffer og vandprøver i tide, fordi laboranterne kommer bagud i perioden for nedlukning - en risiko, han for øvrigt også selv lever med i dagligdagen, fortæller han: da hans hustru endnu tager på arbejde, er han nødt til at hjælpe familiens skolebørn i løbet af dagen, og derfor ikke kan arbejde helt så mange timer hver dag, som han normalt gør.