Lavvandede søer, der ligger i landbrugsområder, vil frigive større mængder af metan i en varmere verden. Det vil primært ske som gasbobler fra søbunden, der frigives til atmosfæren.

Undervandsplanter i søer hindrer eller reducerer frigivelsen af metan. Kombinationen af et varmere klima og en mindre udbredelse af vandplanter ser ud til at omdanne lavvandede søer til sande ’metanfabrikker’.

Dette er hovedkonklusionerne af en undersøgelse ledet af seniorforsker Thomas A. Davidson fra søgruppen ved Institut for Bioscience og Arctic Research Centre ved Aarhus Universitet. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Nature Climate Change.

Metan er en kraftig drivhusgas med en effekt, der er 25 gange større end kuldioxid med hensyn til global opvarmning. En øget frigivelse af metangas til atmosfæren har derfor en selvforstærkende effekt på den globale opvarmning.

Metankilder i lavvandede søer

Der er en voksende forståelse for, at lavvandede søer spiller en vigtig rolle for den globale frigivelse af drivhusgasser. Og antallet af lavvandede søer er enormt. Metan frigøres fra søer på forskellige måder, både ved diffusion af opløst gas og ved en ophvirvling af gasbobler, der frigives fra søbunden.

Frigivelsen af gasbobler er ikke konstant, men sker som lejlighedsvise udslip. Det er svært at måle sådanne periodevise udslip, og forskerne har derfor ikke haft det samlede overblik over, hvor meget metan der frigives som bobler fra søer.

Endvidere har forskerne været usikre på, hvordan en kombination af klimaforandringer og øgede mængder næringsstoffer påvirker frigivelsen af metan fra søer.

Forsøg i kunstige søer

”Vi opsatte derfor et eksperiment i verdens længst kørende forsøgsanlæg med kunstige søer, som ligger i Lemming ved Silkeborg. Vi kalder dem for mesokosmos,” fortæller Thomas A. Davidson.

I de kunstige søer kunne forskerne regulere på varmen og på mængden af næringsstoffer og se, hvordan det påvirkede frigivelsen af metan.

”Resultaterne var slående og afslørede, at kombinationen af en øget belastning med næringsstoffer og et varmere klima i den grad påvirker mængden af metangas, der bobler op fra søbunden,” Thomas A. Davidson

Når forskerne bare varmede søerne med et par grader steg frigivelsen af metanbobler til de dobbelte rater.

Hvis forskerne også tilsatte flere næringsstoffer til søerne, steg den samlede frigivelse med metan med op til 17 gange. Og her kom metan primært som gasbobler - 95 % af den totale årlige metanudledning kom som gasbobler (se figur).

Undervandsplanter mindsker ophvirvling af metanbobler

Tilførsel af næringsstoffer fra oplandet (eutrofiering) er den mest almindelige menneskeskabte påvirkning af ferske vande. Og stort set alle søer, der ligger i landbrugsområder, er påvirkede.

Eutrofiering af lavvandede søer fører til en lavere biodiversitet, og planktonalger bliver de vigtigste primærproducenter, der fortrænger søernes undervandsplanter.

”Vi kunne tydeligt se, at, at undervandsplanter er en nøgleindikator for hvor meget metan, der bobler op fra søbunden,” fortæller Thomas A. Davidson. ”Selv ved højere temperaturer var frigivelsen af metan lav, så længe der var planter i søen.”

Resultaterne af den netop offentliggjorte undersøgelse peger derfor på, at det er vigtigt, at man omhyggeligt forvalter landbrugsområder og ferske vande for derigennem at sikre undervandsplanter i lavvandede søer. Det vil mindske frigørelsen af metanbobler, og vil samtidig føre til en bedre økologisk tilstand og øget biodiversitet i de ferske vande.

Yderligere oplysninger:

Seniorforsker Thomas A. Davidson: Institut for Bioscience, Aarhus Universitet; mail: thd@bios.au.dk; tlf.: 2832 3301.

Læs mere om mesokosmosopstillingerne

Arktiske Forskningscenter, Aarhus Universitet er er del af Arctic Science Partnership. Læs mere her: http://www.asp-net.org/