Vi har lært det i folkeskolen: Fra det iskolde nord trækker gæs om efteråret ned over Danmark for at overvintre i bl.a. Holland og Belgien. Ja, man kan nærmest stille uret efter gæssenes ankomst og afrejse.

Men det billede holder ikke længere viser helt nye undersøgelser, der netop er offentliggjort i tidskriftet ’Global Change Biology’.

”Vi har altid troet at gæs var meget trofaste og i høj grad vendte tilbage til de samme rastepladser år efter år. Vi kan nu se, at flere og flere gæs markant har ændret deres trækvaner og bliver i Danmark. Det er især sket gennem de sidste 10 år”, forklarer forsker Kevin K. Clausen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, der har stået i spidsen for den nye internationale undersøgelse.

Gæs søger nye græsgange

Et forskerteam fra Holland, Belgien og Danmark har analyseret mere end 370.000 observationer af kortnæbbede gæs, der har været mærket med halsringe, og har studeret gæssenes trækvaner gennem de sidste 25 år.

De mange data viser at omkring halvdelen af alle kortnæbbede gæs, der nu flyver til Danmark, bliver her vinteren over. For ca. ti år siden, blev kun 7% her i landet mens resten fortsatte sydpå.

”Vores resultater viser tydeligt at trækruter og -mønstre er dynamiske og ændrer sig når det miljø, gæssene færdes i, forandres”, siger professor Jesper Madsen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, der også er forfatter på den internationale afhandling.

Og det er især tilgængeligheden af føde, der har ændret sig.

”Vores data indikerer at hverken ændrede temperaturer om vinteren eller en ændret jagtintensitet kan forklare udviklingen. Det er primært tilgængeligheden af føde, der bestemmer i hvilke områder gæssene raster om vinteren”, forklarer Kevin K. Clausen.

Gennem vinteren søger de kortnæbbede gæs næsten udelukkende føde på agerjorde. Når majsmarkerne høstes tabes adskillige kolber på markerne. Disse kolber er højenergi-føde for de overvintrende gæs.

Majsmarker høstes sent i forhold til andre afgrøder og der er derfor rigeligt med føde til langt hen på vinteren. Og flere majsmarker i Danmark betyder at gæssene i normale vintre ikke længere behøver at trække syd på.

Et muligt problem på sigt

”Den stigende andel af gæs i Danmark har betydet færre fugle i områderne i Holland og Belgien. Det er i bund og grund et udtryk for en stor tilpasningsevne hos fuglene, der har lært sig at udnytte de enorme føderessourcer, der nu er tilgængelige i det danske kulturlandskab”, siger Kevin K. Clausen.

Fuglenes brug af de høstede majsmarker i Danmark er generelt uproblematisk for landmændene, og kan endda tage trykket af gæssenes græsning på andre sårbare afgrøder om efteråret.

Men bestandene af både bramgås og kortnæbbet gås, som begge har lært sig kunsten at udnytte majsmarkerne, er stærkt stigende både her i landet og i Europa. Hvis en øget tilgængelighed af majs giver endnu flere gæs i Danmark, kan det føre til stigende konflikter med landbruget, da gæssene kan slå sig på andre afgrøder, herunder bl.a. græsmarker om foråret og vinterafgrøder.

Voksende bestande af gæs er også et stigende problem for luftfarten omkring lufthavne. Alene i Kastrup Lufthavn sker der årligt kollisioner mellem flyvende gæs og fly, der starter og lander. En gås på op til flere kilo kan lave meget ravage når den suges ind i en flymotor eller kolliderer med et fly i høj fart.

Også i de sårbare arktiske økosystemer kan voksende bestande af gæs gøre stor skade. Når fuglene kommer til Arktis for at yngle, æder de en mængde af den sparsomme tundravegetation ligesom deres efterladenskaber gøder et økosystem, der normalt ikke modtager mange næringsstoffer.

En omlægning af dansk agerjord til flere majsmarker påvirker på den måde en bred vifte af problemstillinger relateret til gæs.

Yderligere oplysninger:

Forsker Kevin K. Clausen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet; mail: kc@bios.au.dk; tlf.: +45 2427 6711

Professor Jesper Madsen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet; mail: jm@bios.au.dk; tlf.: +45 2944 0204