Natten mellem den 3. og 4. februar 1825 blev landsbyen Agger ved vestkysten ramt af en voldsom storm. Vandstanden steg og kæmpemæssige bølger slog ind over stranden og klitterne.

Lige syd for landsbyen, hvor den landtange, der adskiller Vesterhavet fra Limfjorden, kun er 100 meter bred, brød vandet igennem og en åbning ind til fjorden blev skabt.

Det var held i uheld.

Stormen havde revet og rykket bygninger i stykker, og på kirkegården i Agger var jorden og sandet skyllet væk, så iturevne kister og hvide knogler kiggede frem fra mudderet. Men åbningen ind til Limfjorden skulle vise sig at blive værdifuld for de lokale.

Pludselig kunne skibe sejle ind og ud af den nye åbning. Kaptajnerne behøvede ikke længere at sejle en stor omvej og slap for at betale told, når de passerede Aalborg på deres vej ud af Limfjorden. I stedet kunne de tøffe direkte ud i Nordsøen.

I dag bruger skibene en kanal lidt længere mod syd ved Thyborøn. Den eneste grund til, at kanalen stadig kan benyttes af skibene, er, at der hvert år suges og graves store mængder sand op. Hvert år fjernes omkring 110.000 kubikmeter sand fra kanalen.

Men det har ikke altid været sådan, at de naturligt opståede kanaler ud til Nordsøen hurtigt sandede over. Faktisk har der været lange perioder, hvor Limfjorden var naturligt åben ud til Vesterhavet. Det viser ny forskning, som forsker Christian Frigaard Rasmussen sammen med en række kolleger og studerende står bag.

Her har han ved at studere en række strandvolde i Limfjorden tæt ved åbningen kunnet vise, at fjorden og havet i lange perioder var forbundet.

- Ved at kigge på strandvoldssystemerne har vi fundet frem til tre perioder siden sidste istid, hvor Limfjorden var naturligt åben. Første åbning skete for omkring 3300 år siden og varede i 600 år. Anden skete for 1400 år siden og varede indtil omkring år 1000, og den sidste skete i 1800-tallet, siger han.

Da Christian Frigaard Rasmussen sammen med sine kolleger begyndte at undersøge strandvoldene, var det egentlig ikke for at finde ud af, hvornår Limfjorden havde været åben. I stedet ville de gerne vide, hvornår Gjellerodde, som ligger knap 15 kilometer sydøst for Limfjordens åbning ved Thyborøn, var blevet dannet.

- Da vi fik resultaterne fra vores undersøgelser af strandsvoldsdannelsen på Gjellerodde, kunne vi se, at den hang sammen med åbningerne ud til Vesterhavet gennem tiden. 

- Strømmen gennem Limfjorden løber, overordnet set, fra vestkysten mod udløbet mod øst ved Hals. Sandet, mudderet og de andre sedimenter bliver transporteret fra vest mod øst. Men når der er lukket ud til havet, falder mængden af sedimenter markant.

Med andre ord kunne han altså se, at der blev dannet nye strandvolde, når der var åbent ud til havet. I de åbne perioder strømmede sedimenter ind i Limfjorden og skabte nye sandbanker, mens når der var lukket, skete der stort set ingenting.
 

Det lyder jo alt sammen meget nemt, men faktisk er det kompliceret at datere en strandvold. De fleste af os har sikkert forsøgt at bygge et sandslot på stranden. Slottet bliver nemt slået i stykker af vinden, skyllet bort af vandet eller væltet af et menneske, der skvatter over det. Sand er et meget flygtigt materiale, så hvordan kan man bestemme, hvor gammelt det er?

Det findes der en ret smart metode til, forklarer Christian Frigaard Rasmussen.

- Metoden hedder optisk stimuleret luminescens-datering (OSL), og det fungerer ved, at vi graver et stykke ned i sandvolden og tager en prøve. Prøven må ikke få sollys, så vi fragter den tilbage til laboratoriet i en lystæt beholder.

- I prøven finder vi krystaller af kvarts og feldspat. Krystallerne har en evne til at opfange elektroner, som de får fra bittesmå mængder af naturligt radioaktive stoffer omkring dem i sandet. Når krystallerne bliver udsat for sollys, bliver de dog tømt for elektroner, og det er typisk det, der sker, hvis de bliver hvirvlet gennem vandet.

Krystallerne er altså som små batterier, der langsomt optager elektroner fra omgivelserne, så længe de ligger gemt fra solen. Ved at måle mængden af elektroner i prøverne i laboratoriet, kan forskerne altså regne ud, hvornår sandet sidst blev skyllet med fjordvandet og udsat for solen. 

- Vi når altså frem til et tal for det, vi kalder“opbevaret stråling”. Det tal dividerer vi med den generelle baggrundsstråling og på den måde får vi en alder på krystallerne og dermed strandvolden, forklarer han.

Der er altid en risiko ved kun at bruge én metode til at datere noget. Fejl kan ske under indsamlings- og analysearbejdet, som giver en skæv datering. Derfor sørgede Christian Frigaard Rasmussen og kollegerne for at sammenligne deres resultater med tidligere undersøgelser.

- Vi sammenlignede både med historiske kilder og andre videnskabelige undersøgelser. Der er eksempelvis boret kerner op af Limfjordens bund, som viser den helt samme datering, som vi fandt.

- Og der er lavet undersøgelser af muslingeskaller og andre fossiler, som også viser, hvornår Limfjorden var åben og lukket. Fordi fjorden bliver mere salt og mindre stillestående, når der er åbent ud til Vesterhavet, ændrer dyrelivet sig.

Der er ingen historiske kilder fra for 3300 år siden i Danmark, men kilder fra vikingetiden nævner også, at Limfjorden har været åben mod vest.

- Kilderne fra vikingetiden nævner, at man samlede flåden i Limfjorden og sejlede derfra direkte ud i Nordsøen. Desuden er der forsvarsværker fra den tid, Aggersborg eksempelvis, som tyder på, at der har været åbent. 

- I middelalderen fortæller kilderne derimod, at Limfjorden er lukket. Begge dele passer jo meget godt med vores resultater.

Hvorfor er det egentligt vigtigt at vide, hvornår Limfjorden har været åben og lukket? Det er det, forklarer Christian Frigaard Rasmussen, fordi vi de næste 50-80 år står overfor store udfordringer i den vestlige del af Limfjorden. 

- Stigende vandstand og flere ekstreme fænomener på grund af klimaforandringerne vil i fremtiden føre til store problemer med oversvømmelser i Limfjorden. Allerede i dag er det et problem, når en storm fra vest skubber store mængder vand ind i Limfjorden. Byer som Løgstør og Lemvig ligger lige i skudlinjen, siger han.

De seneste år har det været diskuteret blandt både forskere og politikere, om det er nødvendigt at bygge en sluse i Thyborøn-kanalen. Slusen vil nemlig gøre det muligt at kontrollere mængden af vand, der strømmer ind i Limfjorden under en storm.

Men sådan en sluse har konsekvenser for Limfjorden – og derfor er det vigtigt at vide noget om, hvordan fjorden har været i perioder, hvor der var lukket ud til Vesterhavet, forklarer han.

- Når man skal spå om fremtiden, er det oftest nemmere, hvis man ved noget om, hvordan fortiden har set ud. Derfor er det vigtigt at vide noget om Limfjordens udvikling, siger han og fortsætter:

- Desuden håber vi på at gøre geologisk forskning om Danmark spændende igen. De sidste mange år har fokus mest været på Grønland og Arktis, men der er meget spændende at undersøge herhjemme.