Før vi mennesker begyndte at dyrke jorden i Danmark, så landskabet markant anderledes ud. Landet var dækket af et varieret landskab af skov, eng, hede og sump - og store dyr som urokser, bisoner og kæmpehjorte trampede rundt.

De store dyr holdt det varierede landskab ved lige ved at spise skud til nye træer - og på den måde holde enge og sletter åbne. 

Men da vores tidlige forfædre fældede skoven, drænede sumpene og anlagde marker til afgrøder og overdrev, hvor husdyr kunne gå og græsse, ændrede de landskabet. De store vilde dyr blev erstattet af husdyr, der gik på enge og overdrev - og på den måde blev økosystemerne en smule anderledes.  

På overdrevene fik planter, der krævede meget lys mulighed for at brede sig. Især de overdrev, hvor jorden er fyldt med kalk, udviklede sig til vigtige oaser for biodiversiteten. Her trivedes et væld af sjældne planter, insekter og dyr.

Kalkrige overdrev, som de også kaldes, skal dog holdes ved lige. I dag hvor de fleste større husdyr står indenfor i stalde, vokser områderne til og forvandles med tiden til tæt skov. Altså hvis vi ikke gør noget.

En af måderne at pleje overdrev på er ved at lade dyr græsse på området. Dyrene spiser skud fra de unge træer og buske - og deres tramp skaber huller i vegetationen, som gør, at andre typer planter kan sprede frø og etablere sig.

Men nu tyder nye beregninger fra Aarhus Universitet på, at dyrene på de kalkrige overdrev spiser lidt for mange af de følsomme planter, så biodiversiteten lider under græsningen.

Det forklarer Christian Frølund Damgaard, der er professor på Institut for Ecoscience og står bag de nye resultater.

- De græssede områder har en lavere dækning af følsomme arter, end de områder, hvor der ikke bliver græsset. Noget tyder altså på, at vi bør græsse områderne på en anden og mindre intensiv vis. Eksempelvis sætte færre dyr ud per kvadratmeter eller lade dem gå der i kortere tid, siger han.

Siden 2004 har Miljøstyrelsen i samarbejde med forskere fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet overvåget tilstanden af de danske naturtyper. En gang om året udgiver de den såkaldte NOVANA-rapport med resultaterne af overvågningen. 

I rapporten undersøger forskerne blandt andet, hvordan det står til med naturtyper, planter og dyr i Danmark. Det er data fra de rapporter, som Christian Frølund Damgaard har brugt og plottet ind i en statistisk model, som han selv har udviklet.

- I modellen bruger jeg en række forskellige forklarende variable såsom jordbund, kvælstofsdeposition fra luften, mængden af nedbør, jordens pH-værdi og om området bliver græsset eller ej, siger han og fortsætter: 
  
- De resultater, som min model har spyttet ud, viser, at der en statistisk sammenhæng mellem kvælstofsdeposition og græsning i forhold til en reduceret dækning af følsomme plantearter på de kalkrige overdrev. Sagt lidt enklere så viser modellen, at græsning og kvælstof fører til færre følsomme planter på områderne.

Men også mængden af nedbør ser ud til at spille ind.

- Mængden af regn har også betydning. Det kan især blive vigtigt i fremtiden, når klimaforandringerne fører til længere perioder med tørke og voldsommere skybrud, siger han.

Lige syd for Aakirkeby på Bornholm ligger området Ugleenge. Foruden at være kendt som stedet, hvor en bornholmsk bondehær i 1535 blev nedslagtet af tyskerne, som på det tidspunkt havde fået Solskinsøen i pant, vokser her en sjælden dansk orkidé.

Ugleenge er et at de kalkrige overdrev, som indgår i Christian Frølund Damgaards model. I området findes, som et af de eneste steder i Danmark, den meget sjældne orkidé salepgøgeurt.

Men måske gør måden dyrene i dag græsser på det svært for den lille plante at overleve. Det tyder Christian Frølund Damgaards model i hvert fald på.

- Mange af de danske orkideer vokser på de kalkrige overdrev. For intensiv græsning kan måske gå ud over en plante som salepgøgeurt, siger han.

De kalkrige overdrev er ikke bare levested for en mangfoldighed af orkideer og andre lyskrævende planter, de huser også masser af insekter og eksempelvis markfirben. 

Ifølge Naturstyrelsen er “en betydelig del af Danmarks 18.000 insektarter mere eller mindre knyttet til overdrev”. For sommerfuglene er det halvdelen af alle danske arter, der afhængige af planterne på overdrevene.

Derfor er det vigtigt, at vi ikke overgræsser dem, siger Christian Frølund Damgaard.

- Vurderingen af hvor højt græsningstrykket bør være på forskellige naturtyper bygger ofte på ekspertvurderinger. Det gør, at vi måske overser nogle sammenhænge og i nogle tilfælde græsser for meget eller for lidt.

De mange forskere på verdensplan, der studerer klimaet, gør brug af store avancerede klimamodeller. Det er et af de vigtigste værktøjer til at forstå jordens klima og de menneskeskabte ændringer - og modellerne kan give indikationer på, hvor vi skal sætte ind først for at vende udviklingen.

Når det kommer til forvaltning af naturen i Danmark, spiller modeller derimod nærmest ingen rolle. Det på trods af, at modellerne kan give os mere præcise oplysninger om, hvordan vi bedst forvalter naturen for at bevare den naturtype, der er på stedet, forklarer Christian Frølund Damgaard.

- Min model kan eksempelvis sige noget om, hvordan naturen i et givent område vil udvikle sig om fem eller ti år. Jeg kan skrue på forskellige variable og se, hvordan naturen vil reagere på det. Eksempelvis hvordan et lavere græsningstryk eller mindre kvælstof påvirker plantesamfundet, siger han.

Ved at inddrage de indsamlede NOVANA-data samt faglige vurderinger fra lokale eksperter, tror han på, at vi kan gøre endnu mere for biodiversiteten i Danmark. 

- Nogle af mine kolleger vil sige, at vi lægger for meget vægt på modeller. I stedet skal vi bruge vores økologiske forståelse. Men det er jo ikke enten-eller, siger han og fortsætter:

- For mig at se, er det et spørgsmål om at bruge data for et givent område, i stedet for at give et svar, der passer til alle lignende overdrev. Med modellerne kan vi give et differentieret svar alt efter områdets jordbundstype, pH-værdi og nedbør eksempelvis.

Når Christian Frølund Damgaard taster Ugleenge ind i sin model, spytter den et nedslående resultat ud. 

I dag er 27 procent af området dækket af følsomme planter som eksempelvis salepgøgeurt. Men ifølge modellen er der stor sandsynlighed for, at kun 14 procent af området vil være bevokset med følsomme planter om fem år. Altså hvis den nuværende græsning fortsætter.

- Tallene i modellen viser, at området med stor sandsynlighed bliver græsset for hårdt - og netop det med at italesætte sandsynligheder eller usikkerheder, når vi tager beslutninger om naturforvaltning er vigtgt, siger han.

Ifølge Christian Frølund Damgaard kommer de usikkerheder ofte slet ikke med i overvejelserne, når han og kollegerne rådgiver myndighederne.

- Hvis vi udnytter vores data i højere grad, kan vi bedre udstille de usikkerheder, der er. Dermed vil jeg mene, at vores rådgivning bliver af en højere kvalitet, slutter han.