Spækhuggere (Orcinus orca) er sidste led i en lang fødekæde og hører til de pattedyr, der har det højeste indhold af PCB (polykloredede bifenyler) i vævet. Forskere har målt værdier på op til 1300 milligram per kilo i spækhuggeres fedtvæv (spæk). Til sammenligning viser en lang række studier, at dyr, der har så lave mængder som 50 milligram PCB per kilo fedtvæv, kan vise tegn på nedsat eller manglende reproduktion, ligesom deres immunsystem også påvirkes.

Sammen med kollegaer fra en lang række udenlandske universiteter har forskere fra Aarhus Universitet netop dokumenteret, at antallet af spækhuggere falder drastisk i 10 ud af de 19 undersøgte spækhuggerpopulationer. Forskerne har modelleret udviklingen over en 100 årig periode og ser, at PCB i visse områder truer med at udrydde arten inden for få årtier, da dyrene allerede har været påvirket gennem ca. 50 år.

Spækhuggeren er særligt truet i belastede områder omkring Brasilien, Gibraltar, England og langs Grønlands østkyst. Omkring de britiske øer estimerer forskerne, at der nu kun er under 10 spækhuggere tilbage.

PCB akkumulerer i fødekæden
Spækhuggeren er et af de mest udbredte pattedyr på jorden og lever i alle oceaner fra pol til pol. Men i dag er det kun de populationer, der lever i de mindst forurenede områder, der forekommer i et stort antal. 

Overfiskning og støj spiller også ind på dyrenes velfærd, men særligt PCB har en dramatisk effekt på spækhuggernes formeringsevne og deres immunsystem.

PCB akkumuleres gennem alle led i fødekæden, og spækhuggere, der lever af bl.a. havpattedyr og store fisk som tun og hajer, akkumulerer PCB og andre miljøgifte til et faretruende niveau. Det er disse populationer af spækhuggere, der har de højeste PCB-belastninger, og hvor bestandene er truet med at kollapse. Spækhuggere, der primært spiser mindre fisk som sild og makreller, har væsentlig lavere indhold af PCB og er dermed ikke truet.

PCB har været brugt kloden rundt siden 1930’erne. Mere end en million tons blev produceret og brugt bl.a. i elektriske komponenter og plastik. Sammen med DDT og andre organiske miljøgifte – primært sprøjtegifte mod ukrudtsplanter og skadedyr – spredes PCB over hele kloden via luft- og havstrømme.

Gennem 1970’erne og 80’erne blev PCB forbudt i flere lande, og mere end 90 lande har forpligtiget sig til at udfase og destruere store mængder af PCB gennem Stockholm Konventionen i 2004.

PCB nedbrydes kun langsomt i miljøet. Spækhuggermødre videregiver desuden store mængder PCB til deres afkom gennem den fedtrige mælk. Den transport holder de miljøfremmede stoffer i kroppen af dyrene frem for at få dem ud i miljøet, hvor de trods alt kan deponeres og nedbrydes på lang sigt.

Spækhuggere fra hele verden undersøgt
”Vi ved, at PCB eksempelvis deformerer kønsorganer i bl.a. isbjørne. Det var derfor oplagt at undersøge, hvilken indflydelse PCB har på den ringe forekomst af spækhuggere rundt om i verden, ” fortæller professor Rune Dietz fra Institut for Bioscience og Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet, der er igangsætter af spækhuggerundersøgelserne og medforfatter på artiklen.

Forskergruppen, der tæller medlemmer fra USA, Canada, England, Grønland, Island og Danmark, gennemgik hele den eksisterende litteratur og sammenholdt alle data med deres egne nyeste resultater. Det gav oplysninger om PCB-mængder i mere end 350 spækhuggere rundt om i hele verden - den største undersøgelse af spækhuggere nogen sinde.

Gennem modeller kunne forskerne så forudsige, hvilke effekter PCB har på den mængde unger, spækhuggeren føder, samt på spækhuggerens immunforsvar og dødelighed gennem en periode på 100 år.

Mere end 50% af populationerne truet
”Resultaterne overrasker os. Vi ser, at mere end halvdelen af de spækhuggerpopulationer, vi har undersøgt er kraftigt påvirket af PCB,” siger Post-Doc Jean-Pierre Desforges fra Aarhus Universitet, der har stået i spidsen for undersøgelserne.

Påvirkningerne resulterer i færre og færre dyr i disse populationer. Værst ser det ud omkring Brasilien, Gibraltarstrædet, det nordøstlige Stillehav og omkring England. Her viser modellerne, at bestandene stort set er halveret gennem det halve århundrede, hvor PCB har været til stede

”I disse områder ser vi kun i sjældne tilfælde nyfødte spækhuggere,” fortæller Ailsa Hall, som sammen med Bernie McConnell har udviklet de anvendte modeller ved Sea Mammal Research Unit i Skotland.

”Dyrene har været under påvirkning gennem mere end 50 år, og det er skræmmende at se, at modellerne forudser, at arten et truet med at uddø i disse områder inden for en 30-40-årig periode” siger Jean-Pierre Desforges.

En spækhuggerhun bliver op til 60-70 år gammel. Og selv om det er mere end 40 år siden, at verden tog skridt mod at udfase PCB, har spækhuggerne stadig store mængder PCB i deres kroppe.

”Det tyder på, at indsatsen ikke har været effektiv nok til at undgå akkumulering af PCB i arter, der lever på så højt trofisk niveau og så længe som spækhuggeren. Der er derfor et stor behov for yderligere tiltag end dem, der blev besluttet under Stockholm Konventionen,” konkluderer Paul D. Jepson, Institute of Zoology, Zoological Society of London, England, der er ekspert i spækhuggere og medforfatter på artiklen.

Omkring bl.a. Færøerne, Island, Norge, Alaska og Antarktisk ser det bedre ud. Her er populationerne i vækst, og modellerne forudsiger, at populationerne fortsat vokser gennem det næste århundrede.

Yderligere oplysninger

Postdoc Jean-Pierre Desforges, Institut for Bioscience og Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet; tlf.: +45 9185 4686, mail: jpd@bios.au.dk

Professor Rune Dietz, Institut for Bioscience og Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet; tlf.: + 45212 54035, mail: rdi@bios.au.dk

Professor Paul D. Jepson, Institute of Zoology, Zoological Society of London, Regent's Park, London; tel: 020 7449 6691, email: Paul.Jepson@ioz.ac.uk