Ph.d.-pris for at forudse funktionelle egenskaber i jordlag
Cecilie Hermansen fra Institut for Agroøkologi modtager Aarhus Universitets Forskningsfonds ph.d.-pris den 4. juni.
Med nye analysemetoder har Cecilie Hermansen gjort det nemmere at vurdere risikoen for, at sprøjtning af et specifikt stykke jord fører til forurening af drikkevandet.
Metoderne har hun udviklet gennem sit ph.d.-projekt ved Institut for Agroøkologi i Foulum. Her har hun vakt international opsigt med sine resultater, som viser, hvordan man kan udvide anvendelsen af det ”smarte apparat”, et såkaldt vis-NIR-spektrometer.
”Visible near-infrared-spektroskopi går ud på at belyse en jordprøve med lys i forskellige bølgelængder i det synlige nær-infrarøde område. Spektrometeret måler så den mængde lys, der bliver reflekteret. Og formen af det spektrum, man får vist, er påvirket af jordens bestanddele,” forklarer Cecilie Hermansen.
vis-NIR-spektroskopi var allerede en etableret metode til analyse af jordens sammensætning, eksempelvis dens indhold af ler, silt og organisk stof. Men Cecilie Hermansen fandt en genvej til mere specifikt at forudse jordlagets sårbarhed over for forurening fra blandt andet ukrudtsmidlet glyfosat.
”I min ph.d. har jeg føjet en pakke af funktionelle jordegenskaber til listen over jordegenskaber, som kan bestemmes med vis-NIR, og som man har brug for at kende for at vurdere følsomheden over for pesticidudvaskning,” siger hun.
De funktionelle egenskaber er dyre og tidskrævende at bestemme ved hjælp af traditionelle laboratoriemetoder, og desuden har man brug for et betydeligt antal jordprøver, fordi jorden kan variere ganske meget over korte afstande.
Men for Cecilie Hermansen lykkedes det at opstille en matematisk model, hvormed man i løbet af få minutter kan forudse jordens adsorptionsegenskaber ud fra formen på spektret fra en vis- NIR-måling.
”For knap 100 jordprøver tager det måske en dag at foretage scanningerne med spektrometeret. Til sammenligning tog det mig med en af de traditionelle metoder et år at lave de målinger, jeg skulle bruge til den matematiske model.
Men det virkelig smarte er også, at når man først har spektrometermålingerne, så har man en database, som kan bruges til også at beregne de andre jordegenskaber, man ønsker at kende, altså ud fra de samme målinger,” siger hun.
Cecilie Hermansen er nu ansat som postdoc ved Institut for Agroøkologi.
Anerkendelse til i alt fem ph.d.er på AU
Forskningsfonden uddeler sine ph.d.-priser 4. juni 2020 til særligt talentfulde forskere, som har bedrevet forskning på et imponerende højt niveau. Prisen på 50.000 kr. modtager de fem ph.d.er som anerkendelse for både deres forskning og for formidlingen af den.