Af: Ole Hertel, prodekan for myndighedsrådgivning og erhvervssamarbejde, Tech, AU

Et rådgivningsnotat om svinekøds klima- og miljøbelastning har den seneste tid fyldt i medierne. Herunder blandt andet i fx Politiken og i Danwatch. Historien går tilbage til 2019, og Aarhus Universitet kritiseres for dengang at have brudtarmslængdeprincippet i forhold til Danish Crown. Processen omkring udarbejdelsen af notatet er blevet klarlagt gennem mediedækning og bl.a. på DCA’s hjemmeside.

Forskellige medier har så den seneste tid valgt igen at skrive om notatet fra 2019. Lad mig starte med at slå fast: forskningen bag resultaterne i notatet om svinekøds klima- og miljøbelastning er der ikke noget galt med. Forskningen og de tilhørende resultater dannede siden basis for en international publikation med peer review, som er forskningsverdenens kvalitetsstempel. I samarbejdet med Danish Crown i 2019 blev der dog begået fejl, som tydeliggjorde behovet for klare kvalitetssikringsprocedurer. Sådanne procedurer har vi udarbejdet og arbejder efter i dag.

Det er historie - vi er et andet sted nu end i 2019

Allerede i 2018, før notatet om svinekøds klima- og miljøbelastning og den forudgående oksekødssag, havde Faculty of Technical Sciences på Aarhus Universitet dengang påbegyndt arbejdet med udviklingen af et nyt kvalitetsledelsessystem. Baggrunden var, at daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i 2017 bebudede en generel konkurrenceudsættelse af myndighedsbetjeningen. Denne bebudede konkurenceudsættelse fik Aarhus Universitet til at beslutte sig for at styrke sin konkurrenceevne ved at formalisere kvalitetssikringen ved certificering af et egentligt kvalitetsledelsessystem.

Aarhus Universitets arbejde resulterede i, at universitetet i efteråret 2019 kunne påbegynde indførelsen af et nyt kvalitetsledelsessystem på myndighedsområdet i løsningen af de forskningsbaserede rådgivningsopgaver for både myndigheder og private virksomheder. Det er et kvalitetsledelsessystem med international ISO-9001 certificering med klare regler for samarbejde med eksterne parter og med konkrete procedurer for kvalitetssikring, armslængde og transparens. Armslængde betyder i denne sammenhæng, at den virksomhed eller myndighed, som bestiller en opgave, ikke har indflydelse på metodevalg og opgaveløsning. Der er under kvalitetsledelsessystemet fuld transparens ved kommenteringer på rapporter og notater, idet kommenteringen offentliggøres særskilt sammen med rapporten eller notatet.

Aarhus Universitet er det første danske universitet, der har opnået denne internationale certificering. Naturligvis er ingen systemer fejlfrie, men en fastholdelse af certificeringen forudsætter, at systemet hvert år auditeres, og hvert tredje år skal det gennemgå en dybdegående ekstern re-certificeringsaudit. Det betyder, at der sker en løbende og årlig kontrol, som skal være med til at sikre, at systemet evalueres, forbedres og lever op til de internationale standarder, der kræves. Det overholder vi naturligvis på Aarhus Universitet.

Aarhus Universitet gennemfører løbende kurser for medarbejderne i, hvordan kvalitetssystemet er opbygget, og hvordan det anvendes i praksis, og det er et krav, at alle medarbejdere, som arbejder med forskningsbaseret rådgivning, tager disse kurser med jævne mellemrum.

Samarbejde med virksomheder i sikre rammer

Jeg vil samtidig gerne slå fast, at samarbejdet mellem forskningsverdenen og virksomheder er både vigtigt og en nødvendighed. Det gælder ikke mindst i forhold til arbejdet med den grønne omstilling. Aarhus Universitet har derfor udviklet grundregler for samarbejdet med eksterne parter ligesom Danske Universiteter har samlet principper og anbefalinger til forskningsbaseret samarbejde og rådgivning.

Virksomhederne bidrager med praktisk erfaring og data til både forskning- og rådgivningsprojekter, og samarbejdet sikrer samfundsrelevans og konkrete løsninger, som er brugbare i praksis. Det sidste gælder ikke mindst i forhold til vores regering, myndigheder og politikere, så de kan træffe veldokumenterede og vidensbaserede beslutninger.

I mange tilfælde kan virksomhederne bringe data til rådighed, som ellers ikke ville være tilgængelige for forskningen. Det kan fx være forskellige former for produktionsdata. Samtidig er det en forudsætning, når forskerne søger bevillinger fra de fleste, både europæiske og nationale forskningsprogrammer, at der er deltagelse fra virksomheder, og virksomhedernes deltagelse giver også her værdi til forskningsprojekterne.

Faculty of Technical Sciences ved Aarhus Universitet udfører forskningsbaserede rådgivningsopgaver for både myndigheder og private virksomheder. Opgaverne udføres i henhold til det nævnte kvalitetsledelsessystem, som blev indført i efteråret 2019. Systemet er, som nævnt flere gange, indført for at sikre armslængde og transparens i udførelsen af de forskningsbaserede rådgivningsopgaver. Med retningslinjerne i kvalitetsledelsessystemet, så står vi i dag på Faculty of Technical Sciences ved Aarhus Universitet derfor et helt andet og bedre sted end i 2019.