Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl
DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Institut for Agroøkologi Institut for Husdyrvidenskab

Reduktion af landbrugets metan-udledninger – en overset klimaindsats?

Metan udgør 34 procent af landbrugets drivhusgasudledninger og 10 procent af de samlede danske udledninger. Hvis ambitionerne om at reducere drivhusgasudledningen skal indfries, så er det nødvendigt med forskning og teknologiudvikling rettet mod metan. I den politiske aftale om grøn omstilling er det imidlertid kun beskedne 26 mio. kr., som er målrettet reduktion af metan - ud af et samlet budget på 6.173 mio. kr. Det stemmer ikke overens med behovet.

Foto: Foto: Jesper Rais, Aarhus Universitet

Kronik bragt i Jyllands-Posten fredag d. 12. november (https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE13441656/er-en-reduktion-af-landbrugets-metanudledninger-en-overset-klimaindsats/

Af Jørgen E. Olsen, Peter Lund, Søren Krogh Jensen og Anders Feilberg, Aarhus Universitet samt Jens Hesselbjerg Christensen, Københavns Universitet

Den nye aftale om grøn omstilling af dansk landbrug har en målsætning om en reduktion på 55-65% af drivhusgasudledningen i 2030. Denne målsætning kan kun opnås ved en markant reduktion af landbrugets metan-udledninger, der er opgjort til 34% af landbrugets samlede drivhusgasudledninger og ca. 10% af de samlede danske udledninger (opgjort som CO2-ækvivalenter (CO2e) over 100 år; GWP100). Det store bidrag skyldes at metan er opgjort til have ca. 28 gange så stor klimaeffekt som CO2 (per tons udledt gas).

Metan har imidlertid en helt anden tidslig dynamik end CO2. Det skyldes, at metan nedbrydes i atmosfæren i løbet af ca. 12 år, hvor den tilsvarende levetid for CO2 er på hundredevis af år. Hvis man i stedet sammenligner metan og CO2 i et 20-årigt perspektiv så er metans drivhuseffekt ca. 80 (!) gange effekten af CO2. Derfor vil en global indsats for at reducere udledningen af metan isoleret set give et meget hurtigere fald i opvarmningseffekten sammenlignet med en indsats rettet mod udledninger af CO2. Dette understreger vigtigheden af en målrettet indsats mod metan-udledninger som et middel til at bremse den globale opvarmning. Dette har også været fremhævet af bl.a. FN og IPCC i rapporter udgivet i indeværende år.

En indsats mod metan må dog ikke ske på bekostning af den CO2-reduktion, der er nødvendig for at få en langtidsholdbar stabilisering af klimaet, jf. Paris-aftalens mål om en maksimal stigning på 1,5 °C ved slutningen af dette århundrede. Ved en kraftig reduktion af metan-udledninger, vil der over 10-20 år være en målbar effekt på den globale temperaturstigning, hvorimod effekten ved at reducere CO2 udledninger først kan mærkes over en længere periode. Der er derfor brug for en afbalanceret indsats, der udnytter den hurtige gevinst ved at reducere metan-udledningen som ét blandt flere skridt på vejen mod det langsigtede klimamål.

Dette harmonerer med den politiske aftale om grøn omstilling, hvor det er nævnt, at ”udledningen fra husdyrenes fordøjelse og gødningshåndtering skal reduceres” frem mod 2030. Metan fra husdyrenes fordøjelse og metan fra gødningshåndtering er - næstefter lavbundsjorde - de to største enkeltkilder til udledning af drivhusgasser fra dansk landbrug. Bidragene fra de to kilder er opgjort til hhv. 63% og 37% af landbrugets metan-udledninger.

De såkaldte udviklingstiltag i aftalen skal samlet finde reduktioner på i alt 5 mio. tons CO2e, hvoraf forskning og udvikling i fodertilsætning og gødningshåndtering ifølge aftalen forventes at give en samlet reduktion af metan-udledning svarende til 2 mio. tons CO2e med en ligelig fordeling mellem foder og gødning.

Vi finder det derfor bekymrende og ude af proportioner, at der i aftalen er afsat beskedne 26 mio. kr. til den nødvendige forskning i fodertilsætning (3 mio. kr.) og gødningshåndtering (23 mio. kr.) ud af et samlet budget for udviklingstiltag på i alt 6173 mio. kr. (frem mod 2030). Blandt de øvrige udviklingstiltag noterer vi, at der end ikke indgår teknologier, der i sig selv vil give nævneværdige reduktioner i udledningen af metan.

De foreslåede tiltag stemmer således ikke overens med behovet for en accelereret reduktion i metan-udledningen, hverken i forhold til 2030 eller frem mod 2050. Der er et stort behov for forskning og teknologiudvikling rettet mod metan, hvis landbrugsaftalens ambitioner skal indfries og en reel klimaeffekt skal ses hurtigt. Flere teknologier og tiltag har allerede vist et betydeligt potentiale specielt for husdyrgødningsbidraget, men der er fortsat brug for en betydelig forsknings- og udviklingsindsats, samt bedre dokumentation af emissioner og teknologier.

Det er endvidere vores vurdering, at reduktionspotentialet for husdyrgødning er større end det niveau, der er angivet i aftalen om grøn omstilling, men det kræver mere viden og forskning i hvordan teknologier integreres og implementeres bedst muligt og samtidig på en omkostningseffektiv måde.

Metan fra især kvægets fordøjelse udgør en særlig udfordring, fordi fodertilsætningsstoffer og ændringer i fodersammensætning ofte påvirker fodereffektivitet og husdyrsundhed udover at reducere produktionen af metan. Der er således stadig mange udfordringer, der skal overvindes, men der er flere teknologier i støbeskeen. Med tanke på den gevinst, der er ved at reducere udledningen globalt, sammenholdt med en mangel på globale og skalérbare alternativer til animalsk protein på kort sigt, bør forskningen inden for dette område prioriteres nu, uanset ønsker om reduceret animalsk produktion på længere sigt.

Vores bekymring for de utilstrækkelige midler til metan-forskning i forlængelse af den nye landbrugsaftale skal også ses i lyset af, at midler til forskning i reduktion af landbrugets klimabelastning indtil for nyligt har været meget sparsomme. Vi har f.eks. længe mødt den begrundelse for afslag på forskningsmidler, at der ikke var et kommercielt potentiale for at udnytte forskningen eftersom der ikke har været, og i øvrigt stadig ikke er, en regulering af drivhusgasudledninger fra landbruget.

En del af udfordringen er, at der er akut mangel på infrastruktur, der er egnet til at udvikle og teste virkemidler, således at der opnås en positiv effekt i hele kæden (husdyr og gødning) under produktionslignende betingelser. En sådan infrastruktur vil styrke både forskning og implementering og vil også gavne danske virksomheder, som vi ved står klar til at udvikle klimateknologier til husdyrbruget, når der kommer et økonomisk incitament, der giver et forretningspotentiale.

Gennem effektivisering og regulering har dansk landbrug allerede opnået en husdyrproduktion, hvor klimaaftryk per produceret enhed (mælk eller kød) er lavt og stadig faldende. Udviklingen af teknologier til gødningshåndtering har primært været drevet af en regulering af udledninger af ammoniak og lugt, men flere af disse teknologier har vist stort potentiale i forhold til reduktion af metan. Som en sidegevinst til denne regulering er Danmark derfor - til dels utilsigtet! - længere fremme end de fleste andre lande med hensyn til at kunne reducere metan-udledningen fra den animalske produktion.

Vi fremfører ikke, at det er nemt, simpelt eller billigt, men de teknologiske hindringer for reduktion af metan-udledning fra husdyrproduktion er ikke uoverskuelige. Reduktion af metan vil her og nu kunne imødegå konsekvenserne af den fortsat stigende globale efterspørgsel på animalsk protein, men det betyder ikke, at kostændringer og nye proteinkilder ikke også vil være glimrende og nødvendige dele af løsningen.

Med et stærkt stigende fokus på drivhusgasser er der mulighed for at udnytte den danske førerposition til at udvikle og eksportere teknologier og strategier, der specifikt er rettet mod at minimere udledninger af metan. I en situation, hvor den animalske fødevareproduktion i andre dele af verden er stærkt stigende, kan dette vise sig at være Danmarks måske vigtigste bidrag til en global klimaindsats med en både stor og hurtig effekt.

Den nuværende sammenstilling af kortlivede (f.eks. metan) og langlivede (f.eks. CO2) drivhusgasser med en tidshorisont på 100 år giver indtryk af, at det har samme effekt at reducere den ene som den anden. Dette er i realiteten vildledende. Det vil være mere hensigtsmæssigt, hvis man i stedet indførte specifikke reduktionsmål for de enkelte drivhusgasser, så potentialet for både den umiddelbare effekt og for langtidseffekten på klodens klima prioriteres.