Tirsdag d. 14. august starter nogle spændende forsøg i bunden af Skive Fjord, der skal vise, om det kan lade sig gøre at høste de store mængder søsalat i Skive Fjords lavvandede områder på en skånsom måde. Det skal, hvis det lykkes, gøre den ellers generende tangplante til et brugbart foderprodukt. Senere i år skal søsalaten bruges som tilsætning i foder til smågrise og småkalve – i forsøg, der skal vise om søsalat har en gavnlig effekt på dyrenes tarmsundhed.

Forsøgene foregår under ledelse af Institut for Bioscience på Aarhus Universitet i samarbejde med en række videnskabelige institutioner, virksomheder og myndigheder.

"Hvis forsøgene bliver vellykkede, kan konceptet være med til at løse miljøproblemer i Skive Fjord, men også mange andre steder i Danmark, hvor søsalat gror i store mængder. Det er især i lavvandede fjordområder med rigelig tilførsel af næringsstoffer," siger forsøgsleder Annette Bruhn fra Aarhus Universitet.

Spildsalat som ressource
De enkelte "salatblade" bliver let meterlange og op mod 30 cm brede, der lægger sig lag på lag på fjordbunden. Ude i naturen er der ingen dyr, der formår at æde så store mængder søsalat. På et tidspunkt dør søsalaten og går i forrådnelse, spreder rådden lugt og medvirker til iltsvind, der kan skade fjordbundens dyreliv. Undertiden skyller den ind på strandene til gene for badegæsterne. Den er kort sagt en plage, man helst er fri for.

"Men i stedet for udelukkende at betragte søsalaten som et miljøproblem vælger vi at se på den som en ressource. Den indeholder nemlig både proteiner, mineraler og unikke bioaktive stoffer, som i fremtiden kan være i høj kurs, fx i foder til husdyr," forklarer Annette Bruhn og fortsætter; "vi har også andre anvendelsesmuligheder i kikkerten, lige fra produktion af gødning og biogas til menneskeføde, kosmetik og medicin."

I det aktuelle forsøg i Skive Fjord måler forskerne i en række forsøgsfelter, hvordan det påvirker fjordbundens dyre- og planteliv, når man fjerner søsalaten - såvel positive som negative effekter. Bl.a. skal det undersøges, om de maskiner, der skal bruges til opsamlingen, skader fjordbunden. Maskinudvikling er også en del af projektet

Ud over at fjerne lugtgenerne, når man høster søsalaten, fjerner man samtidig de næringsstoffer, som salaten har optaget fra vandet. På landsbasis er der tale om betragtelige mængder kvælstof og fosfor. Forskellige analyser af den høstede søsalat skal vise, hvor stor en mængde næringsstoffer man kan fjerne fra fjorden ved at høste søsalat, samt om salaten indeholder tungmetaller i for høje koncentrationer til, at man kan bruge den til foder eller mad.

Andre undersøgelser skal vise, hvor store mængder, der kan høstes. Udover i Skive Fjord bliver der målt flere andre steder i landet, hvor søsalat også findes i stort omfang. I 2015 blev det anslået, at omkring 1000 ton søsalat kunne høstes fra Skive Fjord, og i år har projektet netop registreret ca. 260 ton søsalat på et område svarende til 21 hektar i Skive Fjord. Så det er betragtelige mængder af søsalat!

"Hvis det viser sig, at søsalaten kan bruges til noget fornuftig" – f. eks. dyrefoder, og at man kan høste den uden at skabe andre miljøproblemer, er der tale om en klokkeklar win-win-situation," slutter Annette Bruhn.

Projektet ”Tang.nu” startede i 2017, løber over fire år og er finansieret af Villum Fonden og Velux-fonden.

Forsøgene i Skive Fjord påbegyndes tirsdag d. 14/8 og løber frem til medio september.

Kontakt:
Projektleder og seniorforsker Annette Bruhn,
Aarhus Universitet,
Mail: anbr@bios.au.dk
Mobil: 97158797