Deklaration:

Nye resultater, udkommet kort tid efter, at denne artikel blev publiceret, viser, at marsvinene ikke udelukkende søger ind på lavt vand. De også på dybere vand, hvor de bliver mindre genereret af både. 

Efter vi er blevet bekendt med de nye resultater, har vi ændret et par formuleringer i artiklen. Eksempelvis er citatet i fjerde afsnit ændret "fra så her kan marsvinene heller ikke leve længere" til "så her kan marsvinene ikke finde lige så meget føde, som de kunne tidligere".

Marsvinene har det svært i de danske farvande.

Den lille hval, som til forveksling ligner en mini-delfin, plejede at svømme rundt overalt i havet i Danmark. Langs kysterne, inde i fjordene og ude på dybere vand. Men ikke længere. 

Bestanden ser ud til at falde i disse år, og det skyldes, at dyret har svært ved at finde nok føde, forklarer Jacob Nabe-Nielsen, der er professor på Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet. Her forsker han i marsvinets adfærd og populationsudvikling.

- Iltsvind i fjordene gør, at der ikke længere er nogen fisk at spise. På dybt vand har fiskeskibene trawlet havbunden helt i smadder, så her kan marsvinene ikke finde lige så meget føde, som de kunne tidligere, siger han.

- Hvis marsvinene finder mindre føde på dybt vand, og samtidig ofte bliver skræmt af små motorbåde på lavt vand, kan det være et problem for bestanden.

Sammen med en række kolleger har Jacob Nabe-Nielsen kortlagt både bådtrafikken og marsvinenes bevægelser - og tallene viser, at der er allerflest små både på steder, hvor marsvinene har brug for fred og ro.

At marsvin bliver forstyrret af larmen fra os mennesker er ikke ny viden. Forskerne har længe vidst, at motorbåde generer dyrene. 

Indtil nu er der dog ingen, der har kortlagt, hvor mange både, det egentlig drejer sig om. Heller ikke i hvilke områder bådene forstyrrer marsvinene mest.

Derfor satte Jacob Nabe-Nielsen og en række kolleger sig for at få styr på bådtrafikken i Danmark. Der fandtes dog ingen tilgængelig data, og derfor måtte de selv opfinde en måde at gøre det på.

- Vi købte 18 satellitbilleder i meget høj opløsning af havet omkring Danmark. En af mine ph.d-studerende kiggede billederne nøje igennem og noterede, hvor alle både under 20 meter befandt sig, og hvilken type båd det var, siger han og fortsætter:

- Da vi havde fået plottet det ind på et kort, sammenkørte vi båd-dataen med tal fra en tidligere undersøgelse af marsvinenes udbredelse. Her blev det tydeligt, at trafikken er størst lige der, hvor marsvinene lever.

Især i havet ud for Aarhus, København og byerne ved Lillebælt overlappede bådtrafikken og marsvinene. Ikke nok med at motorbådene kan stresse og skræmme marsvinene, de kan også forhindre dem i at jage fisk.

- Marsvin er mest følsomme over for lyde med en frekvens på 8 - 150 kHz. Vi ved, at motorbåde udsender støj i vandet i netop det frekvensrum, siger han.

De frekvenser som motorbådene udsender, kan forstyrre marsvinenes ekkolokalisering. Ligesom delfiner sender de kliklyde ud i vandet og lytter på, hvornår lyden kastes tilbage. Når de brummende lyde fra motorerne blander sig med klikkene, kan marsvinene svært ved at navigere.

- I modsætning til sæler, som bruger øjnene og knurhår til at finde deres bytte, bruger marsvin først og fremmest ekkolokalisering. Når der er støj, svarer det derfor til, at vi mennesker går rundt i mørke - og så er vi meget begrænsede, siger han.

Støjen fra større skibe skræmmer desuden marsvinene væk og tvinger dem ud i områder, hvor der ikke er så meget mad. Begge dele gør det svært for dyret at overleve, da det skal spise hele tiden.

-  Marsvin har et meget højt stofskifte. Det betyder, at de skal spise hele tiden. Går der tre dage uden de får mad, har de tabt så meget fedt, at de ikke længere kan holde varmen i det kolde vand, siger han.

Tallene taler sit tydelige sprog. Der drøner for mange motorbåde rundt lige der, hvor marsvinene lever - og det kan presse bestanden. 

Heldigvis er der en ret enkel løsning, fortæller Jacob Nabe-Nielsen.

- Det handler i bund og grund om, at motorbådene skal holde sig væk fra eller reducere hastigheden dramatisk i de områder, hvor vi vil beskytte marsvinene. Det behøver ikke at være store områder. Syd for Aarhus kunne man eksempelvis vedtage, at motorbådene ikke må sejle tættere end to kilometer på kysten, siger han.

Især forårs- og sommermånederne er kritiske. Her får marsvinene nemlig kalve.

- I de perioder, hvor marsvinene har kalve, er det helt afgørende, at de ikke bliver presset af støjen fra motorbåde. De skal nemlig give kalvene mælk, men det kan de ikke, hvis de ikke fanger nok fisk. Så risikerer kalvene at dø - og det betyder, at bestanden på sigt skrumper, siger han.

Han er - sammen med sine kolleger - løbende i dialog med Miljøministeriet. Og han håber på, at politikerne vil tage en beslutning baseret på de konkrete zoner rundt om i landet, som studiet har udpeget. 

- Godt nok er mange af områderne beskyttet som Natura-2000 områder, men indtil videre har det ikke betydet, at der er kommet begrænsninger på, om man må sejle der, siger han.

Det er dyrt at studere marsvin. For at forskerne kan følge deres adfærd, er de nødt til at montere GPS-trackere på dyrene - og de er dyre. Faktisk er de fleste af dem, der tidligere er blevet påsat dyrene, løbet tør for batteri.

- Jeg tror ikke, at vi får mere data ind. Det betyder, at vores tal er lidt gamle, men vi har simpelthen ikke penge til at købe og påsætte nye trackere. Og det er en skam, for når vi studerer marsvin, får vi nemlig en viden om hele havets tilstand, siger Jacob Nabe-Nielsen.

Marsvinene reagerer hurtigt på ændringer i havmiljøet. De flytter sig, så snart fiskene forsvinder, og på den måde er deres adfærd et pejlemærke for den generelle tilstand i havet.

- Om det er iltsvind, overfiskeri eller forurening, så reagerer marsvinene med det samme. Fordi de skal spise hele tiden, er de afhængige af, at der er mad. De flytter sig derfor med det samme, hvis fiskene forsvinder, siger han og fortsætter:

- På den måde er studiet af marsvin faktisk med til at give et overblik over, hvor der er problemer med havmiljøet. Det er et helt unikt redskab - og vi har svært ved at få det overblik på andre måder. Derfor håber jeg, at vi kan få råd til at sætte nogle nye trackere på marsvinene igen.