Tang kan hjælpe med at indfri FNs Bæredygtighedsmål
Et internationalt forskerhold har netop udsendt en perspektiverende artikel i det ansete tidsskrift, Nature Sustainability. Studiet understreger, at dyrkning og anvendelse af tang kan være et redskab i kampen mod klimaforandringerne. Men ikke nok med det: tangdyrkning kan også bidrage til en mere bæredygtig produktion af bioressourcer - fødevarer, foder og materialer, skabe jobs og samtidig endda have positiv effekt på havmiljø og biodiversitet, hvis tangfarmene anlægges og drives med omtanke.
I en ny videnskabelig artikel påviser bl.a. biologer fra Aarhus Universitet, at tang kan vise sig som en særdeles potent løsning på en række problemer i forbindelse med de menneskabte klimaforandringer, og samtidig bringe os tættere på opfyldelsen af FN’s Bæredygtighedsmål.
Det kan næsten lyde for godt til at være sandt, men den er god nok, forklarer seniorforsker Annette Bruhn fra Institut for Ecoscience, der er blandt den danske del af forfatterholdet:
Bæredygtig tangproduktion kan ses som en teknologi, der udnytter de menneskeskabte udledninger af både CO2 og næringsstoffer til at skabe nye råvarer. På den made understøtter tangdyrkning en cirkulær bioøkonomi. Men for at få det ud over rampen, så det virkelig batter, kræver det, at vi tænker på tværs af sektorer for fødevarer, miljø og klima, og at vi fremmer samarbejder mellem forskning, erhverv og myndigheder”.
Seks mål i sigte og langt flere på sigt
Forskerholdet bag artiklen kommer fra King Abdullah University of Science and Technology (KAUST) i Saudi Arabien og fra Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, hvor seniorforsker Annette Bruhn og professor Dorte Krause-Jensen bidrager med instituttets store erfaring og forskningsbaserede viden.
Gruppen konkluderer, at tang kan bidrage til at at opfylde mindst seks af FN’s Verdensmål: Nedbringe af sult i verden og samtidig øge folkesundheden, forbedre klima og havmiljø, og understøtte ansvarlig produktion og industriel innovation.
”Udover at levere klimaløsninger og være sund at spise, kan tang også bidrage til en bred vifte af produkter fra medicin over plastik til brændstof. Det er bl.a. tangens store genetiske diversitet, med arter der genetisk set er lige så forskellige som champignoner og elefanter, der er baggrunden til de mange anvendelsesmuligheder,” siger professor Dorte Krause-Jensen.
Tangdyrkning kræver nytænkning
Tangdyrkning er en relativt ny industri i den vestlige verden. Derfor kræver det politisk vilje og samtænkning på tværs af sektorer at omsætte de mange perspektiver til virkelighed. På nuværende tidspunkt optager tangdyrkning globalt omtrent 2.000 km2 havareal, hvor mere klassiske afgrøder på land optager 60 millioner km2. Forskerne anslår, at op mod 4 millioner km2 havområde vil kunne indgå i bæredygtig tangproduktion i fremtiden.
Begge forskere understreger, at opskalering af tangdyrkning, skal ske på baggrund af viden om forskellige havområders bærekapacitet og sideløbende med udvikling af certificerede bæredygtighedsstandarder, for at opnå de ønskede positive effekter.
Kontakt:
Seniorforsker Annette Bruhn,
Institut for Ecoscience,
Aarhus Universitet,
Mobiltelefon: 29638034
Email: anbr@ecos.au.dk
Professor Dorte Krause-Jensen.
Institut for Ecoscience,
Aarhus Universitet.
Telefon: 87158799
Email: dkj@ecos.au.dk
PUNKTER | INDHOLD OG FORMÅL |
---|---|
Studietype | Litteraturstudie. Holdningsbaseret artikel |
Eksterne samarbejdspartnere | Dorte Krause-Jensen: Ingen. Annette Bruhn: Climate Feed: Ocean Rainforest, DLG Vilofoss, Teknologisk Institut. Tang.nu: Danmarks Tekniske Universitet, Fødevareinstituttet og Institut for Akvatiske Ressourcer, Roskilde Universitet, Kattegatcentret, Fødevarestyrelsen, Bisserup Havbrug, Nordisk Tang Ingen eksterne partnere har bidraget til, set eller kommenteret artiklen. |
Ekstern finansiering | Dorte Krause-Jensen: DCE (Danish Center of the Environment) and EU H2020 (FutureMARES, contract #869300) Annette Bruhn: Tang.nu (VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN) og Climate Feed (Innovationsfonden) |
Interessekonflikt | Ingen interessekonflikter Læs mere: Grundregler for forskningssamarbejde med eksterne parter. |
Andet | Intet at bemærke |
Link til videnskabelig artikel | https://www.nature.com/articles/s41893-021-00773-9 |