Som universitet er vores formål at uddanne kandidater, frembringe ny viden og bringe vores viden i spil, så vi bidrager til, at samfundet udvikler sig i et oplyst demokrati.

En del af vores opgave er derfor at indgå i konkrete samarbejder med erhvervslivet. Dette kan give bonus for forskningen, fordi det bl.a. giver os adgang til data og mulighed for at afprøve nye metoder, men også for erhvervslivet, fordi den nye viden kan styrke deres aktiviteter og innovationskraft.

Grøn omstilling kræver forskning og samarbejde

Den grønne omstilling af det danske samfund er afhængig af forskning og af samarbejde mellem private og offentlige virksomheder. En sådan forskningsbaseret, grøn omstilling kan også blive nøglen til fremtidige eksportsucceser.  

Samarbejdet er således en væsentlig samfundsopgave, om end det kommer med en række indbyggede dilemmaer. Det er en særlig udfordring i forhold til forskningsfriheden på universiteterne, for forskningsfrihed er blandt andet retten til selv at vælge, hvilke spørgsmål man vil søge svar på, og hvordan man vil gøre det. Samarbejdet finder ofte sted netop som svar på konkrete spørgsmål, og i spørgsmålet selv kan der ligge en begrænsning i svarmulighederne.Dette forhindrer ikke, at forskerne har ret og pligt til også at vurdere forhold og usikkerheder, som influerer væsentligt på problemstillingen – også selvom disse ikke indgår direkte i spørgsmålet.

Derudover må der ikke naturligvis være nogen begrænsninger i forskernes ret til at vælge metoder, data og analyser til at undersøge problemstillingen, og konklusionen af undersøgelserne er og skal helt og aldeles være deres.

Indbyggede modsætningsforhold skal håndteres

Ud over det selvindlysende i at kunne forlange fri og uafhængig viden fra et universitet, skal man også være sikker på, at man får samme kvalitet, hvad enten man repræsenterer en styrelse, en brancheorganisation eller en virksomhed. Og det er universitetets forpligtelse at gøre det helt klart, at den viden, der bliver leveret, ikke kan styres i en bestemt retning fastlagt af samarbejdspartnere.

Som opfølgning på en undersøgelse af forskningsfrihed fra 2018 har Aarhus Universitet været i færd med at styrke indsatsen på området. Universitetets fakulteter har i en årrække haft rådgivere om ansvarlig forskningspraksis, som opererer uafhængigt af ledelsen, og som alle forskere anonymt kan søge rådgivning fra. De fik udvidet deres mandat i 2019, og det samme gjorde universitetets Praksisudvalg, som håndterer sager om blandt andet tvivlsom forskningspraksis, forskningsfrihed og politikker for forskningsintegritet.

Uafhængigt af dette sigter vi i rådgivningen af myndighederne på at opnå ISO-certificering af vores kvalitetsledelsessystem i 2020. De grundlæggende principper, herunder at alle rapporter skal være fagfællebedømte eller peer reviewed, kommer også til at gælde for fakultetets forskningssamarbejder med private virksomheder.

Dertil har sagen om oksekødsrapporten, som vil være Ingeniørens læsere bekendt, ført til, at alle forskere skal gennemføre tilbagevendende kurser om god forskningspraksis. Derudover indfører vi en bedre systematik omkring de kontrakter, som skal indgås på hvert samarbejdsprojekt. Endelig vil vi fremadrettet offentliggøre eventuelle kommentarer til rapportudkast fra eksterne partnere og de tilhørende svar fra forskerne. Så kan alle se, om der undervejs har været forsøg på usaglig påvirkning af forskere.

Der er tale om omfattende, men nødvendige tiltag for at øge transparensen og sikre troværdigheden af den viden, vi leverer.

Hvornår er forskning uafhængig?

Uafhængighed er meget væsentligt at diskutere på universiteterne. Forskningen er afhængig af finansiering. Men penge til laboratorier, løn, materialer eller andet bestemmer aldrig de resultater og konklusioner, der bliver udgivet fra Aarhus Universitet.

Universitetet har været udfordret på nogle samarbejder. Med sagen om oksekødsrapporten blev universitetet udfordret i en grad, der satte mange mennesker i sving og grå hår i mange hoveder.

Historien har påvirket hele universitetet, fordi den såede tvivl om troværdigheden af en del af den forskning, der er grundlaget for Aarhus Universitets virke. De involverede forskere fastholder, at de havde frit metodevalg, og at de står ved deres konklusioner i rapporten. Rapporten er sendt i internationalt review for at sikre en nøgtern vurdering af deres arbejde.

Principperne for forskningsintegritet og forskningspraksis er ikke nye, men hvis jeg skal uddrage en lære af forløbet om oksekødrapporten, må det være, at vores nuværende indsats med at styrke transparens og armslængde skal fastholdes hver eneste dag. Det er ikke altid givet, at alle i en organisation har principperne præsent, og at det er en ledelsesopgave at sikre, at de har det. For det er disse principper, der skal være styrende for universitetets værdiskabelse.

To nye fakulteter på AU – ét med særlig fokus på samarbejde

Sluttelig er det værd at nævne den omorganisering, som Aarhus Universitet har forberedt siden februar 2019, som betyder, at fakultetet Science and Technology ved indgangen til 2020 blev delt i to: Faculty of Technical Sciences og Faculty of Natural Sciences. Førstnævnte fakultet står for forskning og rådgivning inden for klima-, fødevare-, landbrugs- og miljøområdet, og det rummer de to rådgivningscentre DCA og DCE samt ingeniørfagene. Netop ingeniørfagenes kobling giver en unik mulighed for at skabe innovative løsninger inden for klimatilpasning, fødevareteknologi, landbrugssystemer, dyrevelfærd, miljø og energiteknologi, samt naturgenopretning og biodiversitet.

Fakultetet har stort fokus på eksternt samarbejde, og sammen med det styrkede fokus på åbenhed og stringens i vores processer giver den nye organisering os bedre mulighed for at levere både forskning, kandidater og rådgivning af en relevans og kvalitet, der matcher Danmarks udfordringer inden for miljø, klima, energi, fødevareproduktion og ressourcer.

Kurt Nielsen
Prodekan, Faculty of Technical Sciences, Aarhus Universitet