Aarhus Universitets segl

Ulv GPS-mærket for første gang i Danmark

Forskere fra Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum Aarhus har fanget og GPS-mærket en ung hanulv, så dens færden nu kan følges. GPS-mærkningen markerer et gennembrud i den nationale ulveforskning.

Den GPS-mærkede ulv efter at være vågnet fra bedøvelse. Foto: Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum Aarhus.

Kort før midnat tirsdag den 6. december blev en ung hanulv fanget og GPS-mærket på Borris Skydeterræn i Vestjylland. Mærkningen blev foretaget af medarbejdere fra Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum Aarhus, som også står for den nationale ulveovervågning.

Det er første gang, det er lykkedes at GPS-mærke en ulv i Danmark. Formålet er at følge dens færden, kortlægge dens opholdssteder og studere dens adfærd. Dermed er et stort ønske fra skiftende miljøministre, Vildtforvaltningsrådet og store dele af befolkningen gået i opfyldelse.  

”Det er et gennembrud for forskningen og overvågningen, at vi nu har fået GPS-mærket den første ulv. Det vil sikre os vigtige data på ulves adfærd og brug af landskabet i Danmark, ” siger Peter Sunde, professor ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.

Både indfangning og mærkning, hvor ulven blev kortvarigt bedøvet, foregik uden dramatik. Ulven har siden mærkningen bevæget sig normalt omkring i området.

Den aktuelle GPS-mærkning er finansieret af en bevilling på finansloven for 2022.

Ulven kan GPS-overvåges i op til to år

Meningen med GPS-mærkningen er, at forskerne i op til to år skal kunne følge ulvens bevægelser ud fra de positioner halsbåndet sender hjem. Halsbåndet registrer også ulvens aktiviteter og sender en alarm, hvis den dør. Halsbåndet er programmeret til automatisk at falde af efter to år, men forskerne kan via radiosignal frigøre halsbåndet tidligere hvis det skønnes nødvendigt. Halsbåndet kan genbruges.

Den GPS-mærkede hanulv tilhører et kuld på mindst otte hvalpe og forskerne fra Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum Aarhus vil hen over vinteren forsøge at fange flere af ulvene i kuldet. Hvis den unge hanulv opfører sig som normalt, vil den blive sammen med sine forældre og søskende frem til februar-april. Derefter vil de fleste unge ulve forlade familien for at finde sit eget revir.

Borris Skydeterræn

Miljøstyrelsen fraråder at man tager til Borris Skydeterræn for at prøve at komme til at se den GPS-mærkede ulv.

Den GPS-mærkede hanulv og dens families aktivitetsområde i Skjernreviret er centreret på Borris Skydeterræn, som dækker 47 km2. Skydeterrænet er militært øvelsesområde, og al adgang til terrænet er omfattet af en række betingelser. Primært af sikkerhedsmæssige grunde, men også af hensyn til dyre- og fuglelivet. Militære afspærringer skal respekteres. Ved indkørslerne til skydeterrænet på Borriskrogvej findes informationsstandere med adgangstider. Her er også en publikumsfolder om terrænet med et kort over området.

Færdsel er kun tilladt på specifikke navngivne veje (veje med vejskilte). Al øvrig færdsel i terrænet, på brandbælter, stier og kampvognsspor er forbudt. Der skal overalt udvises det størst mulige hensyn til naturen.

Den danske ulvebestand

Den danske ulvebestand tæller i øjeblikket ca. 30 dyr, hvoraf de 14 er unge dyr født i 2022. Af de 16 voksne ulve, er de ni immigranter og syv danskfødte. De var fordelt på fem enlige strejfdyr, fem enlige, stationære ulve og tre par, hvoraf to fik hvalpe i 2022.


For yderligere oplysninger om GPS-mærkning af ulv, kontakt venligst:

Professor ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet Peter Sunde, psu@ecos.au.dk / +45 20 63 07 04.

For yderligere oplysninger om den nationale ulveovervågning af ulv, kontakt venligst:

Videnskabelig chef ved Naturhistorisk Museum Aarhus Kent Olsen, kent@nathist.dk  / +45 40 27 20 30