Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Velkommen til to nye fakulteter

1. januar 2020 markerer startskuddet for to nye fakulteter på Aarhus Universitet. Fra denne dato består Aarhus Universitet af fem fakulteter i alt, når fakultetet Science and Technology bliver opdelt i Faculty of Technical Sciences og Faculty of Natural Sciences.

20.12.2019 | Rasmus Rørbæk

Foto: AU Foto

1. januar 2020 bliver to nye fakulteter etableret på AU: Faculty of Natural Sciences og Faculty of Technical Sciences.

Faculty of Natural Sciences omfatter de klassiske naturvidenskaber: biologi, fysik og astronomi, kemi, geologi, matematik, datalogi, molekylærbiologi og nanoscience.

Faculty of Technical Sciences vil have primære aktiviteter inden for ingeniørvidenskab, agroøkologi, fødevarer, husdyrvidenskab, biologi og miljøvidenskab. Fakultetet har også ansvar for myndighedsrådgivning blandt andet i følge til kontrakter indgået med Miljø- og Fødevareministeriet.

For sidstnævnte fakultet er der valgt en ny dekan. Det bliver civilingeniør Eskild Holm Nielsen, der tiltræder stillingen i det nye år.

Der er endnu ikke ansat en dekan for Faculty of Natural Sciences. Her fortsætter konstitueret dekan, Lars Henrik Andersen, indtil den nye dekan er fundet.

Fakta:
Faculty of Technical Sciences består af:

Institut for Agroøkologi
Institut for Bioscience (Har aktiviteter i Roskilde, Kalø og Silkeborg)
Institut for Husdyrvidenskab
Institut for Miljøvidenskab
Institut for Fødevarer
Institut for Ingeniørvidenskab
Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 

Faculty of Natural Sciences består af:
Institut for Biologi (Campus Aarhus)
Institut for Datalogi 
Institut for Fysik og Astronomi
Institut for Geoscience
Institut for Kemi
Institut for Matematik
Interdisciplinært Nanoscience Center (iNANO)
Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Administrationscenteret fortsætter med at servicere begge fakulteter.

Ph.d.-skolen bliver delt i 2020, så hvert fakultetet får egen ph.d.-skole.

Baggrund:
AU’s bestyrelse godkendte den faglige deling af Science and Technology på bestyrelsesmødet den 7. juni efter initiativ fra rektor Brian Bech Nielsen. På baggrund af godkendelsen kunne man herefter initiere den konkrete proces og igangsætte arbejdet med den formelle deling af fakultetet, der bl.a. har det overordnede formål at styrke fagligt fokus og at mindske ledelsesudfordringer.

2020 bliver et overgangsår, hvor organiseringsændringerne implementeres.

Science and Technology, Offentligheden / Pressen