Hvad sker der egentlig med havmiljøet, når vi dyrker tang i stor skala? Opsamler tang næringsstoffer og giver deres produktion af ilt et kærkomment tilskud af ilt? Begge dele elementer, der modvirker iltsvind? Og hvad sker der med biodiversiteten i områder, hvor man dyrker tang? Det er blot nogle af de spørgsmål, de 12 forskere ønsker at få svar på.

”Vi har et stort behov for at vide mere om, hvad dyrkning af tang i stor skala gør ved vores havmiljø. Potentiel giver tangdyrkning os en mulighed for at gøre noget godt for havmiljøet. Det er derfor vigtigt at komme i gang,” siger seniorforsker Annette Bruhn fra Aarhus Universitet, som leder togtet.

I danske farvande er det muligt at dyrke tang som en ny og bæredygtig ressource, men før vi kender de miljø- og klimamæssige konsekvenser af tangdyrkningen, har myndighederne ikke mulighed for at give længerevarende dyrkningstilladelser.

Danmark har lige nu 7 tilladelser til dyrkning af tang, og producerer op til 10 ton tang om året, der bl.a. bruges til foder og fødevarer.

Tang, havmiljø og klima
Når tang vokser, optager det næringsstoffer fra havvandet, og når man høster tangen, fjerner man næringsstofferne fra havmiljøet. Samtidig optager tang ved fotosyntese CO₂ og udskiller ilt. Derved modvirker dyrkning af tang potentielt både ophobning af CO₂ i atmosfæren, forsuring af havmiljøet og iltsvind.

Ligeledes mener man, at tangdyrkning – på samme måde som naturlige tangskove - har en positiv effekt på biodiversiteten i et område, fordi tangskovene skaber et levested for mange forskellige dyr og planter i havet.

Men vi ved endnu ikke hvor omfattende, de positive effekter er. Og vi ved heller ikke om tangdyrkning i stor skala også har negative konsekvenser for havmiljøet.

På EcoMacro-togtet undersøger forskerne tangens effekter på næringsstof- og kulstofkredsløb i havet, samt biodiversitet, ilt-, bund-, strøm- og lysforhold.

Yderligere oplysninger og kontakt:

Annette Bruhn,
Seniorforsker på Aarhus Universitet,
Institut for Bioscience.
Mail: anbr@bios.au.dk,
Mobil: 2963 8034.

Fakta:
AURORA har 12 forskere ombord fra både danske og internationale institutioner. Forskerne kommer fra

·         Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

·         Marine Science and Consulting

·         DTU Aqua

·         Roskilde Universitet

·         Sintef, Norge

·         Hortimare, Holland

Forskerne samarbejder i forvejen på forskellige projekter omkring dyrkning af tang, bl.a:

·         Tang.nu - støttet af Villum Fonden og Velux Fonden

·         Macrofuels - støttet af EU Horizon 2020

·         MAB4 - støttet af innovationsfonden

·         MacroSea - støttet af det norske forskningsråd.

Togtet ledes af seniorforsker Annette Bruhn fra Aarhus Universitet, Bioscience.

Dansk Center for Havforskning har støttet togtet med knap 0,5 mio DKR.