Europa halter. Det var diagnosen, da seks stemmestærke aktører fra forskning, erhvervsliv og politik mødtes til debat på Folkemødet under overskriften “Forskningsmonopolet – et sygt Europa”. En debat, der ikke alene tog temperaturen på EU’s forsknings- og innovationspolitik, men også forsøgte at stille en skarp diagnose og finde en kur.

Ifølge Stinus Lindgreen, forskningsordfører for Radikale Venstre, er opskriften klar:

“Vi skal fremtidssikre vores forsknings- og innovationsmiljøer, så vi både udvikler de teknologier, vi har brug for – og de virksomheder, vi skal leve af.”

Han pegede på, at Danmark og Europa alt for ofte lader gode idéer dø eller, endnu værre, eksporterer dem væk:

“Mange iværksættere tager til USA, når det for alvor gælder. Danmark er et godt sted at være forsker – men vi skal også være et godt sted at blive CEO.”

Universiteter som motor for europæisk velstand

For de fleste i panelet – herunder Innovationsfonden, Novo Nordisk og Dansk Industri – stod det klart, at universiteternes rolle er helt central i fremtidens Europa. Ikke kun som leverandør af ny viden, men som aktiv medskaber af nye virksomheder, nye løsninger og ny samfundsværdi.

Eskild Holm Nielsen, dekan ved Technical Sciences på Aarhus Universitet, understregede, at især teknisk forskning er en forudsætning for at opretholde velfærdsstaten og positionere Danmark som en innovativ nation:

“Der var stor enighed i panelet om, at hvis vi ikke passer på hele ingeniørområdet, mister vi grundlaget for det, vi kalder Innovationsdanmark.”

Men i stedet for at kræve flere offentlige midler – som ifølge dekanen er politisk urealistisk i den nuværende situation – opfordrede han til, at vi fokuserer på at udvikle mere effektive og sammenhængende økosystemer.

Forbilledlig forskningssamarbejde

Netop det handler et aktuelt initiativ fra Aarhus Universitet om. Her står AU i spidsen for konsortiet Allwaters, som er favorit til at vinde EU's udbud af EIT Water KIC – et nyt europæisk innovationscenter for vand. Hvis konsortiet vinder, forventes det at både hovedkontor og det nordiske innovationscenter placeres i Aarhus. Det vil give Danmark og AU en nøglerolle i at fordele op til 75 millioner euro årligt til europæisk vandinnovation.

“Vi er gået forrest med projekter som Water KIC og Open Innovation in Science. Det er eksempler på, hvordan universiteterne kan bidrage aktivt til at skabe viden, innovation og virksomheder på tværs af sektorer og landegrænser,” sagde Eskild Holm Nielsen under debatten.

Han efterlyste samtidig, at universiteterne får en klarere rolle i den nationale innovationsdagsorden:

“Der er et stort uudnyttet potentiale for, at universitetsforskning kan komme virksomhederne endnu mere til gavn.”

Fællesskab, mod og mentalitetsændring

Selvom debatten handlede om Europas krisetegn, blev der talt mere om muligheder end om mismod. Lindgreen fremhævede, at “vi er begyndt at indse nødvendigheden af samarbejde internt i Europa” og at “der er masser af muligheder – hvis vi griber dem.”

Han slog fast, at en del af kuren ikke kan lovgives, men skal komme indefra:

“Vi mangler stadig noget af den iværksætterånd, man ser andre steder. Vi skal have et miljø, hvor det er lettere for forskere også at være ledere og grundlæggere.”

Flere i panelet efterlyste en mere missionsdrevet tilgang til forskning. Og netop missionsdrevne programmer som Water KIC blev nævnt som redskaber til at koble store samfundsudfordringer med konkrete løsninger og forretningsmuligheder.

Kompas for konkurrenceevne: Kurs mod strategisk autonomi

Baggrunden for debatten på Folkemødet er alvorlig.

Flere uafhængige rapporter viser, at Europa sakker bagud – ikke kun i produktivitetsvækst, men i hele evnen til at omsætte viden til vækst og velfærd. USA og Kina investerer massivt i forskning, teknologi og strategisk uafhængighed. Det samme gør Europa nu med Kompas for konkurrenceevne – EU-Kommissionens nye vision og plan for at genetablere et stærkt og selvstændigt europæisk forsknings- og innovationssystem.

Kompasset peger mod fire nøgleområder: Adgang til kritiske råmaterialer, teknologisk suverænitet, innovation i sundhed og sikkerhed samt evnen til at beskytte og udnytte intellektuelle rettigheder.

På Folkemødet var der bred enighed om, at netop universiteterne er afgørende aktører, hvis visionen skal omsættes til virkelighed. Ikke som solosejlere, men som drivere i et europæisk fællesskab.

“Vi skal tænke meget mere EU – og meget mindre nationalt – hvis vi vil gøre Europa stærkere,” som Eskild Holm Nielsen udtrykte det. “Universiteterne er nøglen til at koble viden, talenter og partnere på tværs.”

Fakta: Water KIC og AU’s europæiske ambitioner

Allwaters er et danskledet konsortium, der søger om at blive vært for EIT Water KIC – et af EU's nye innovationsfællesskaber inden for vand.

Konsortiet samler 120 partnere fra 30 lande og har bl.a. støtte fra Grundfos, Danfoss, AAU og Aarhus Universitet.

Hvis Allwaters vinder udbuddet, forventes det at både hovedkvarter og nordisk innovationscenter placeres i Aarhus.

KIC’en vil kunne kanalisere op til 75 mio. euro årligt ud i europæisk forskning og innovation i vand.

Aarhus Universitet spiller en central rolle som koordinator og partner.

Kontakt

Jesper Bruun
Journalist
Mail: bruun@au.dk
Tlf.: 42404140