Faculty of Technical Sciences

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl
Du er her: Technical Sciences Om fakultetet Nyheder

Nyheder fra Technical Sciences

I visse områder lever spækhuggerne primært af pattedyr og større fisk som tun og hajer og er da udsatte for belastning med PCB. I områder hvor de primært jager mindre fisk som sild og makrel er spækhuggeren mindre truet. Foto: Audun Rikardsen – www.audunrikardsen.com Hvor spækhuggeren som her jager små sild er PCB-truslen mindre. Foto: Audun Rikardsen – www.audunrikardsen.com Flere spækhuggere kan jage sammen og samle fisk i store, afgrænsede stimer. Foto: Foto: Audun Rikardsen – www.audunrikardsen.com PCB transporten i fødekæderne: Når fremmede miljøskadelige stoffer tilføres havmiljøet gennem afløb eller nedbør, optages de af det første led i fødekæden – nemlig fytoplanton (planteplankton). De spises af zooplankton (dyreplankton), som igen bliver spist af mindre fisk osv. De miljøskadelige stoffer akkumulerer for hvert led i fødekæden, så en spækhugger, der primært lever af store dyr i belastede områder, kan have så store mængder af PCB i vævet, at det truer artens overlevelse. Spækhuggere, der primært lever af mindre fisk, er ikke truet på samme måde. Populationens udvikling: Ved at samle data ind fra hele verden og anvende dem i specifikke modeller kan forskerne se, at 10 ud af 19 populationer af spækhuggere er påvirket af høje PCB-niveauer i deres spæk og blod. PCB påvirker i særlig grad hvalernes reproduktion og immunsystem. Værst ser det ud omkring bl.a. Brasilien og England, hvor populationerne allerede er halveret siden udbredelsen af PCB. Her forudsiger modellerne, at der er stor risiko for at arten forsvinder inden for en 30-40-årig periode. Linjen angiver median-værdierne, mens de skraverede felt angiver variationen.

28.09.2018 | Forskning

PCB truer med at udrydde spækhuggere

Mere end fyrre år efter de første tiltag til at forbyde PCB er stoffet stadig en dødbringende trussel for dyr øverst i fødekæden. Et nyt studie, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Science, viser, at de nuværende koncentrationer af PCB kan føre til, at halvdelen af klodens spækhuggere forsvinder fra de mest belastede områder inden for en…

Havgræs findes i mange afskygninger rundt i havene. Nu har et danskledet studie fundet frem til, at undersøiske græsenge kan fungere som en slags tidslommer og beskytte historiske fund. (Ill: Colourbox)

26.09.2018 | Offentligheden / Pressen

Havgræs’ke tidslommer under havet

En international forskergruppe med dansk ledelse har undersøgt havgræsenge under havets overflade og påvist, at de er i stand til at indkapsle og beskytte kulturskatte. Man kan næsten gå så vidt som til at kalde engene for arkæologiske tidslommer, da der allerede er gjort ganske flotte og velbevarede fund under havgræsset.

Det gælder om at gå mod strømmen og vende idéer på hovedet, når man ønsker at tiltrække sig positiv opmærksomhed fra VILLUM Experiment programmet. Det er lykkedes otte AU-forskere, der tilsammen modtager 15,3 mio dkk. (Ill: Colourbox)

13.09.2018 | Offentligheden / Pressen, Medarbejdere

Eksperimenter for millioner

Det er anden gang, at VILLUM FONDEN støtter dristige tekniske og naturvidenskabelige forskningsideer. Forskere fra Aarhus Universitet er igen med på listen over modtagere, hvor otte ideer med vovemod modtager i alt 15,3 mio. dkk.

RSS feed
Henvendelse om denne sides indhold: 
Nat-Tech Kommunikation

Revideret 18.09.2020