For Niels Martin Schmidt er der ingen tvivl om, hvad der bør være Danmarks vigtigste våben i et Arktis, som i stigende grad er på radaren hos både russerne, kineserne og amerikanerne:

”Viden er magt. Dem der ved mest om Arktis er dem, der kommer til at have mest indflydelse på Arktis.”

Som professor og viceinstitutleder for Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet bliver han ofte mindet om, hvordan forskerne i Arktis spiller en aktiv rolle i en geopolitisk verden. For eksempel udgør forskningsstationen Zackenberg i Nordøstgrønland den største civile tilstedeværelse i et område, hvor ingen mennesker har boet fast i mere end 200 år.

”Hvis Danmark skal stå stærkt i Arktis, er det er spørgsmål om engagement, som rækker ud over to år. Man skal turde satse, ikke bare på krudt og kugler, men også på en mere permanent tilstedeværelse af forskningen som en udøvelse af blød magt”, siger Niels Martin Schmidt.

Professoren har i mange år beskæftiget sig med klimaforandringer, biodiversitet og økologi i Arktis, og fra den 25. marts til den 1. april deltager han i Arctic Science Summit Week, som i år afholdes på Aarhus Universitet. Det er et globalt forum for koordinering, samarbejde og vidensudveksling inden for arktisk forskning, og Niels Martin Schmidt håber, at konferencen kan være med til at sætte fokus på forskning som en form for suverænitetshåndhævelse. En måde for Danmark at plante flaget på i en tid, hvor den russiske isbjørn er sulten, og hvor Donald Trumps USA er uforudsigeligt. Problemet er bare, at vi ikke har en samlet national strategi for den danske forskning i Arktis.

”Der er brug for fælles mål og ramme for vores forskning, som i dag er baseret på alt for få midler og en masse kortvarige initiativer. Vi befinder os midt i en ophedet geopolitisk situation, og vores forskere står helt alene i frontlinjen", siger han.

Havpattedyr og ubåde

Det synspunkt bakkes op af Ole Hertel, prodekan ved Faculty of Technical Sciences på Aarhus Universitet og formand for Forum for Arktisk Forskning (FAF), som er den lokale arrangør af konferencen. Han fortæller, at de allerede sidste år forsøgte at råbe politikerne op ved at holde en workshop på Christiansborg, hvor ordførere fra både Socialdemokratiet, Enhedslisten, Konservative og Liberal Alliance deltog.

”Betydningen af dansk tilstedeværelse i Arktis er nøglen i alt det her, men vi har nogle udfordringer med at finde midler til at drive vores to målestationer i Grønland - Zackenberg og Villum Research Station. Vi ser gerne, at der etableres store og langsigtede forskningsprogrammer, for hvis vi skal ansætte folk, som skal blive specialister på nogle af de her områder, så er der brug for at have finansieringen på plads til en længere årrække. Vi kan ikke ansætte en professor på en etårig bevilling”, siger han og tilføjer, at den arktiske forskning generelt har et stort uudnyttet potentiale inden for såkaldt dual-use:

”Når vi for eksempel laver aflytninger af havpattedyr, så kan vi samtidig lytte efter ubåde og skibe i området. ”

Ole Hertel henviser til Norge, som i årtier haft en langsigtet og ambitiøs plan for forskningen i Arktis og for nylig har afsat et trecifret millionbeløb. Så sent som i efteråret udkom den norske regering med en fyldig rapport ved navn ”Norway in the North – a High North policy for a new era”, hvor der sættes lighedstegn mellem forskning og forsvars- og sikkerhedspolitik:

”Norges rolle som polarnation er understøttet af en evidensbaseret arktisk politik. Norge har en række førende forskningsmiljøer og prioriterer at opretholde forskningsinfrastruktur, stærke institutioner og internationalt samarbejde om klimaspørgsmål, miljø og bæredygtig udvikling,” som der står på side 11.

I Danmark fremlagde regeringen i sidste måned sin 2035-plan, ”Et stærkt Danmark i en usikker verden”, hvor den danske forskning i Arktis ikke nævnes med et ord. Her lægges i stedet vægt på militær tilstedeværelse i form af et mere robust luftforsvar, nye arktiske skibe og flere specialstyrker. Det til trods for at Aarhus Universitet som nævnt driver stationerne Zackenberg og Villum Research Station, som er bemandet af forskere året rundt, og som leverer unik viden om fx klimaændringer og luftforurening.

Professor Niels Martin Schmidt har selv haft forskerfingrene i den grønlandske jord, hvor forandringerne giver et tidligt billede af, hvad der venter resten af planeten. Og i løbet af Arctic Science Summit Week afholdes der paneldebatter med forskere fra Danmark, Grønland og Færøerne, som skal drøfte, hvordan en dansk strategi for området bør se ud. Der er ingen tid at spilde, mener han.

”Forhåbentlig vil der være politisk vilje og mod til at lave en samlet strategi for Danmarks forskning i Arktis, som kommer til at tage udgangspunkt i det arbejde, vi laver på konferencen,” siger han.

Arctic Science Summit Week er en årlig global begivenhed, som blev afholdt første gang i 1999. Den afholdes på Aarhus Universitet fra den 25. marts til den 1. april 2026.