Du kender det nok. Der er gået et par dage, siden du sidst har vasket håret, og det føles fedtet, tungt og uglet. Du hopper derfor i bad og smører en god portion shampoo i håret.

Efter du har frotteret håret og står foran spejlet, er det igen blødt, mindre kruset og stråler sundt. Alt sammen takket været din shampoo. 

Vores hår er lavet af keratin. Det har som udgangspunkt en negativ ladning, men jo mere slidt det er, desto større bliver den negative ladning. Det gør håret kruset og glansløst. I de fleste moderne shampooer er der derfor en række stoffer med en positiv ladning. Blødgørende stoffer, som binder sig til håret, gør det mindre kruset og giver det glans.

Hidtil har man tænkt, at de blødgørende stoffer ikke udgjorde nogen miljøfare. Stofferne er store molekyler, som ikke kan trænge ind i dyr og planters celler. Og det er normalt kun stoffer, der kan det, som man undersøger giftigheden af. 

Nye forskningsresultater viser dog, at det er en fejl. De blødgørende stoffer påvirker nemlig smådyr som eksempelvis dafnier i åer, søer og floder på en måde, så de får svært ved at skaffe mad og i sidste ende dør.

Det forklarer seniorforsker Hans Sanderson fra Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet.

- Vi har lavet det første studie i verden, der undersøger det her. Stofferne trænger rigtignok ikke ind i dyrenes celler, men klistrer sig til overfladen af dyret. Det påvirker dyret fysisk, så det ikke kan bevæge sig så godt, og det rammer dets evne til at indtage føde, siger han.

Hans Sanderson og hans kolleger har testet en håndfuld af de blødgørende stoffer, der bruges i plejeprodukter. De udgør dog kun en lille del af de 25.000 forskellige blødgørende stoffer, der bruges på verdensplan.

Udover i plejeprodukter bruges stofferne også i væske til kontaktlinser og i vores rensningsanlæg. Når spildevandet skal renses, tilsættes stofferne, fordi de binder sig til andre molekyler, så molekylerne klumper sig sammen og bliver lettere af si fra vandet.

Stofferne spiller altså en afgørende rolle og er en del af en milliardindustri. Men det betyder ikke, at de skal undtages for at blive undersøgt, siger Hans Sanderson.

- I EU er lovgiverne ved at få øjnene op for, at vi også bør undersøge stoffer, der ikke trænger ind i cellen. Det er forventningen, at der kommer ny regulering på området. Derfor har jeg på foranledning fra industrien lavet disse undersøgelser, siger han.

Selvom forsøgene er blevet finansieret af CEFIC, som er den europæiske brancheorganisation for kemikalieindustrien, fejler forskningen ikke noget og er publiceret i et internationalt peer-reviewed tidsskrift, fortsætter Hans Sanderson.

- Det er klart, at CEFIC har en stærk interesse i at skabe de bedste vilkår for deres medlemmer. Men jeg har haft helt frie hænder til at lave forsøgene så godt som overhovedet muligt. Industrien ved at nye regler kan være på vej, så de er interesserede i at få afdækket omfanget af problemerne.

Faktisk er det normal praksis i EU, at CEFIC støtter en stor del af den forskning, der ligger til grund for EU-lovgivningen. De giver med andre ord en del af den viden, embedsmændene skal bruge for at træffe de rigtige beslutninger.

I forsøgene med de blødgørende stoffer undersøgte Hans Sanderson og hans kolleger, hvordan stofferne påvirker to arter af dyrefamilien dafnier. 

Dafnier er bittesmå krebsdyr, som lever i ferskvand i åer eller søer. De spiser alger, bakterier og plantedele og spiller en vigtig rolle for økosystemet. Både fordi de renser vandet, og fordi de fungerer som føde for en lang række fisk.

Men når de kommer for mange blødgørende stoffer i vandet, går det ud over dafnierne, forklarer Hans Sanderson.

- Vi testede to forskellige arter. På den ene art satte klistrede stofferne sig fast til dens krop, så den blev væsentlig hæmmet i sine bevægelser. Det går ud over dens overlevelse – og har derfor en stærkt negativ effekt på den. For den anden art var effekten lidt mindre.

Fundet tyder på, at der skal laves regler på området og flere stoffer skal undersøges, vurderer han.

- De blødgørende stoffer som er disse store molekyler er meget svære at undersøge de skadelige effekter af. Det skyldes, at de binder sig til alting. For at undersøge det så korrekt som muligt, skal vi derfor imitere forholdene i åer og søer for at se den reelle effekt. 

- Det lykkedes for os, og på den måde har vi vist vejen for, hvordan vi kan teste langt flere af disse stoffers miljøeffekter.

Hvad fundet kommer til at have af konsekvenser i fremtiden, vil Hans Sanderson ikke spå om. Men han understreger, at stofferne findes i de fleste af de produkter, vi benytter – også de svanemærkede.

- Selv de svanemærkede neutrale produkter indeholder nogle af de her stoffer. Det kan godt være, at producenterne af dem i fremtiden skal se sig om efter en række andre stoffer, siger han.

Også på landets rensningsanlæg, hvor stofferne bruges, bør det genovervejes, om de skal anvendes.

- Stofferne bliver jo tilsat for at filtrere andre stoffer ud af spildevandet. Det må derfor være et spørgsmål om, hvad der er værst for miljøet: Disse stoffer eller de stoffer, som de er med til at filtrere ud, siger han.