Hovedteltet på Naturmødet i Hirtshals, Thunderdome, var fyldt til bristepunktet, da tidligere vært på TV Avisen Tine Gøtzsche bød velkommen til en debat om den grønne trepart.

Ind på scenen, indrettet som en slags boksering i midten af teltet, bød hun Stiig Markager, professor på Institut for Ecoscience, velkommen. Til store klapsalver gik han målrettet til sit ringhjørne. 

- Du har vist din fanklub med i dag, grinede Tine Gøtzsche.

De første ti minutter af debatten fik Stiig Markager til at forklare det videnskabelige grundlag for udtagning af kvælstof fra landbruget i forbindelse med den grønne trepart.

- For 6000 år siden gik Danmark fra jæger-samler samfund til bondekultur. Siden har vi konstant forsøgt at skaffe mere landbrugsjord. Indtil nu. Nu gentænker vi måden, vi er i verden på, sagde han og fortsatte:

- Det er kvælstofudledning fra dansk landbrug, der er skyld i det dårlige havmiljø. I årtier har vi udledt alt for meget i vores fjorde og have. I 1980’erne udledte vi 140.000 tons. Så fik vi tre vandmiljøplaner, som nedbragte det noget. Siden år 2000 er der dog ikke sket noget. Vi har udledt omkring 60.000 tons de sidste 25 år.

I den grønne trepart er parterne blevet enige om at nedbringe udledningen med 14.000 tons. Store mængder, men ikke nok, vurderede Stiig Markager.

- Følger vi den nuværende plan, vil halvdelen af områderne være i god tilstand halvdelen af tiden. Ikke nok. Vi skal længere ned. Det er nødvendigt at reducere med 24.000 tons. Men når det er sagt, vil jeg da anerkende, at det er et stort skridt i den rigtige retning.

Da Stiig Markager var færdig, bad Tine Gøtzsche Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, viceborgmester i Vejle for Socialdemokratiet og medlem af den lokale grønne trepart, Søren Peschardt og medlem af Folketinget for SF Karsten Filsø komme på scenen.

Ministeren blev omgående spurgt til, om han var enig i, at den aftalte reduktion ikke var tilstrækkelig.

- Hvis der ikke er opnået en god økologisk tilstand i havet, jamen så fortsætter vi med at reducere. Allerede i sommeren 2026 opdaterer vi tallene. Vi kommer til at løbende arbejde med, at indsatsbehovet er opdateret på baggrund af de seneste data. De 14.000 tons er ikke hugget i granit. Det kan være, vi skal opdatere det, sagde han.

Selvom det var vand på Stiig Markagers mølle, var han alligevel skeptisk. For hvordan vil landmændene reagere, hvis vi løbende strammer.

- Jeg kan være bekymret for, at landmændene vil stejle, når vi kommer om nogle år og beder dem om at tage endnu mere jord ud. Hvorfor ikke blot sætte sig et ambitiøst mål på 24.000 tons fra starten?

Snakken bølgede frem og tilbage med spørgsmål fra publikum. Bortset fra uenighed om de 14.000 tons var deltagerne enige om det meste. Teltet emmede af positivitet og håb for fremtiden. Måske fordi hverken landbruget eller oppositionen var mødt op.