Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Miljøkonsekvenser i kølvandet på corona-udbruddet i Italien

Forskere fra Aarhus Universitet og Luxembourg Institut of Science and Technology har kvantificeret og belyst de miljømæssige konsekvenser, nedlukningen i Italien har haft. Studiet estimerer samtidig drivhusgasemissionerne i forhold til mulige økonomiske opsvingsscenarier i forbindelse med genåbningen.

22.06.2020 | Rasmus Rørbæk

Luftforureningen i Italien faldt under lockdown-perioden. Nu har forskere undersøgt, hvilken betydning genåbningen kan have for fremtidens miljøpåvirkninger (foto: Colourbox).

En ny undersøgelse, giver for første gang en dybere redegørelse for de effekter, som lockdownen kan have haft på reduktionen af drivhusgasser i Italien.

Det er sket ved at kvantificere kulstof-fodsporet, som landets normale energiproduktion og –forbrug siden 2015 og sammenholde de informationer med udledningerne under lockdown-perioden.

Analysen viser, at der er sket et fald på ca. 20% i kulstofudledningerne, forklarer Dario Caro, der er forsker ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet:

”Vores resultater viser, at det største fald er sket i Norditalien, hvor der har været den største påvirkning som følge af corona-smittespredningen. Området har den tungeste industri i landet, hvilket kan tolkes på den måde, at regionen har haft et stort dyk i de industrielle aktiviteter, der normalt står for en del af kulstofudledningerne.”

Undersøgelsen er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift “Science of the Total Environment” som del af en særlig udgave, der er dedikeret til vurdering af miljøpåvirkninger forbundet med COVID-19.

Tre veje tilbage men lang vej til Paris

Da Italien lukkede store dele af samfundet ned for at begrænse smittespredningen af COVID-19, opstod der altså en række økonomiske og miljømæssige konsekvenser. Forskerne anslår på basis af tre mulige opsvingsscenarier, at det, trods det markante fald i lockdown-månederne, vil blive svært at leve op til de miljømæssige forpligtigelser, Italien har i forbindelse med Paris-aftalen.

”Vore analyser viser, at der kan være grund til at reflektere over gabet mellem vore miljømæssige målsætninger og vores miljømæssige effektivitet. I det mest pessimistiske scenarie, hvor vi regner med et fald i BNP på over 9% i forhold til 2019, vil Italien stadig producere en højere gennemsnitsudledning per Euro, end landet gjorde i perioden fra 2015 til ’18,” forklarer Benedetto Rugani, der er medforfatter til artiklen sammen med Dario Caro.

I artiklen, “Impact of COVID-19 outbreak measures of lockdown on the ItalianCarbon Footprint”, konkluderer forskerne, at det er takket været et fald i forbruget af ikke-fornybare energikilder som naturgas, olie og lignende, at man ser faldet i udledningen.

”Italien står, som så mange andre lande, over for at genetablere industri, produktionsapparat og forbrugsmønstre. Der er en stigende bevidsthed i Italien om vigtigheden i at overgå til f.eks. mere miljøvenlige energiproduktionsformer. Studiet her giver en foreløbig, men dog konkret gennemgang af de forskellige fodspors rute mod en mere bæredygtig fremtid efter en så exceptionel nedlukningssituation.”

Læs hele studiet hos Science of Total Environment her.

Kontakt:
Dario Caro,
Institut for Miljøvidenskab,
Aarhus Universitet.

Institut for Miljøvidenskab