Efter kritik fra flere medier, er nedenstående pressemeddelelse fra d. 25. september blevet rettet til. En del af kritikken går på, at artiklen er vinklet for skarpt. I den tidligere rubrik: “Hvis du ryger stiger din risiko for at blive deprimeret voldsomt” lyder det som om, at forskningen har fundet en solid kausal sammenhæng mellem at ryge og udvikle psykiske sygdomme. Det er dog mere kompliceret end som så. Der er ikke etableret en kausal sammenhæng, men forskningen peger dog i retning af at en sådan eksisterer. Der skal dog flere studier til for dokumentere dette. Derfor er rubrikken ændret til forskningsprojektets oprindelige spørgsmål: “Stiger din risiko for at blive psykisk syg, hvis du ryger?” 

Underrubrikken er desuden blevet rettet fra: “Nye tal fra Aarhus Universitet viser, at rygning øger risikoen for at udvikle depression med 100 procent. Heldigvis kan du reducere risikoen igen, hvis du stopper” til “Nye tal fra Technical Sciences på Aarhus Universitet viser, at der er en sammenhæng mellem rygning og risikoen for at blive indlagt med psykiske sygdomme senere i livet. Ifølge tallene ser rygning ud til at øge risikoen for depression med over 100 procent”.

I tredje afsnit i brødteksten er ordet “faktisk” blevet rettet til “måske”, så der står: “Men det er nok de færreste af os, der ved, at rygning måske også øger risikoen for psykisk sygdom”.

I femte afsnit er “Men det ved vi nu” blevet rettet til “Nye tal fra Aarhus Universitet peger dog i retning af, at rygning kan føre til psykisk sygdom”.

I sjette afsnit er ordet “muligvis” blevet tilføjet, så der står “rygning kan muligvis føre til depression”.

Efter aftale med forsker Doug Speed er citatet: “Tallene taler deres meget tydelige sprog. Rygning er årsag til psykisk sygdom. Ikke den eneste årsag, men rygning øger risikoen for at blive indlagt med en psykisk sygdom med 250 procent” rettet til “Tallene i vores studie viser, at rygning ser ud til at øge risikoen for at blive indlagt med psykisk sygdom. Det betyder ikke, at rygning er den eneste årsag, men det ser ud til, at det øger risikoen med 250 procent”.

I første afsnit efter mellemrubrikken “Bygger på helbredsdata fra 350.000 mennesker”, er første sætning rettet fra “Før Doug Speed og hans kolleger kunne svare på” til “For at Doug Speed og hans kolleger kunne undersøge”.

I første afsnit efter mellemrubrikken “Nikotin ødelægger muligvis hjernen” er der tilføjet et “kan” i sætningen “Rent statistisk ser det altså ud til, at rygning fører til psykiske sygdomme”. Der er desuden tilføjet denne sætning: “Det skal dog understreges, at der ikke er bevist en kausal sammenhæng, men en korrelation. Det betyder, oversat til almindelig dansk, at der er en sammenhæng mellem rygning og mental sundhed, men hvilken vej påvirkningen går endnu ikke er helt fastlagt. ”

I andet afsnit efter samme mellemrubrik rettes “Hvorfor det sker” til “Hvorfor rygning måske kan føre til psykisk sygdom”.

De fleste af os ved, at rygning er usundt. 

Udenpå cigaretpakkerne er forfærdelige billeder af ødelagte lunger og rådne tænder. Og ofte hører vi i medierne om, hvordan rygning kan give alle mulige former for kræft.

Men det er nok de færreste af os, der ved, at rygning måske også øger risikoen for psykisk sygdom.

Gennem de senere år har mere og mere forskning peget på, at der er en stærk sammenhæng mellem rygning og psykisk sygdom. Forskerne har dog ikke været enige om, om vi bliver syge med depressioner eller andre psykiske sygdomme, fordi vi ryger, eller om vi ryger, fordi vi har brug for at lægge en dæmper på en latent psykisk sygdom.

Nye tal fra Aarhus Universitet peger dog i retning af, at rygning kan føre til psykisk sygdom.

Sammen med to kolleger fra Canada har Doug Speed fra Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning på Aarhus Universitet vist, at rygning muligvis kan føre til depression og bipolar lidelse.

- Tallene i vores studie viser, at rygning ser ud til at øge risikoen for at blive indlagt med psykisk sygdom. Det betyder ikke, at rygning er den eneste årsag, men det ser ud til, at det øger risikoen med 250 procent, siger han.

"Rygningen kommer altså typisk før den psykiske sygdom. Faktisk lang tid før. I gennemsnit begyndte folk fra datasættet at ryge som 17-årige, mens de typisk først blev indlagt med en psykisk sygdom fra 30-års-alderen."

Doug Speed, professor på QGG

For at Doug Speed og hans kolleger kunne undersøge, om rygning kan give psykiske lidelser, havde de brug for meget store mængder data. Der kan nemlig være mange forskellige årsager til, at vi udvikler en psykisk sygdom. Det var derfor vigtigt, at de havde data nok, så de kunne rense tallene for andre mulige effekter.

De fik derfor adgang til UK Biobank, som er en af de største databaser i verden med helbredsinformationer om mennesker. I databasen er der genetiske data på mere end en halv million mennesker. De genetiske data er parret med en masse andre helbredsoplysninger og svar, som deltagerne har givet i forhold til deres livsstil.

Med dataen hentet ned på computeren‚ gik de i gang med at finde mønstre. Doug Speed og hans kolleger er langt fra de første til at undersøge det, men de fandt en ny måde at gøre det på, forklarer han.

- Den tidligere forskning har ikke været så opmærksom på, at en tidslig dimension måske spiller en rolle her. Folk begynder nemlig typisk at ryge, før de fylder 20 år, men bliver i gennemsnit først indlagt med en psykisk sygdom, når de er mellem 30 og 60 år. 

- Rygningen kommer altså typisk før den psykiske sygdom. Faktisk lang tid før. I gennemsnit begyndte folk fra datasættet at ryge som 17-årige, mens de typisk først blev indlagt med en psykisk sygdom fra 30-års-alderen.
 

Hele 90 procent af de mennesker i datasættet, der røg eller havde røget, begyndte inden de fyldte 20 år. Sandsynligheden for, at du begynder at ryge senere i livet, er altså ret lille. Og faktisk er dine gener med til at bestemme, om du bliver ryger, forklarer Doug Speed.

- Når vi kiggede på de mange rygere i databasen, fandt vi en række genetiske varianter, der gik igen. Ved at kigge på tvillingestudier, hvor tvillingerne havde de samme gener, men voksede op i hvert sit hjem, kunne vi se, at generne kunne forklare 43 procent af risikoen for at blive ryger.

I de hjem hvor adoptivforældrene også røg, steg risikoen for at barnet begyndte at ryge. Røg forældrene derimod ikke, var risikoen mindre, men stadig større, når børnenes “rigtige” forældre havde været rygere og givet bestemte gener videre.

- Der findes en række genetiske varianter, som vi kan kalde “rygergener”. De mennesker i datasættet, der bar på rygergenerne, men ikke røg, havde mindre risiko for at udvikle psykiske sygdomme sammenlignet med de, der havde generne og røg, siger han og fortsætter:

- Fordi de genetiske varianter også ser ud til at have med risikoen for psykisk sygdom at gøre, var det her tidligere lidt mudret. Men vi sandsynliggør her, at det er risikoen for at begynde at ryge, der får risikoen for at udvikle psykiske sygdomme til at stige på grund af “rygergenerne”.

"En anden forklaring kan være, at rygning giver mere betændelse i hjernen, som på sigt kan skade dele af hjernen og føre til forskellige psykiske lidelser. Men som sagt: Vi ved det ikke med sikkerhed endnu."

Doug Speed, professor på QGG

Rent statistisk ser det altså ud til, at rygning kan føre til psykiske sygdomme såsom depression, bipolar lidelse og skizofreni. Det skal dig understreges, at der ikke er bevist en kausal sammenhæng, men en korrelation. Det betyder, oversat til almindelig dansk, at der er en sammenhæng mellem ryning og mental sundhed, men hvilken vej påvirkningen går er endnu ikke helt fastlagt.

Hvorfor rygning måske kan føre til psykisk sygdom, har Doug Speed og hans kolleger dog ikke nogen forklaring på. Kun en række teorier.

-  Vi mangler at finde den biologiske mekanisme, som gør, at rygning fører til psykisk sygdom. En af teorierne er, at nikotinen hæmmer optag af signalstoffet serotonin i hjernen - og vi ved, at mennesker med eksempelvis depression producerer for lidt serotonin, siger han.

Når du tager en enkelt cigaret aktiverer nikotin produktionen af serotonin i hjernen. Det er blandt andet det, der gør, at du føler dig afslappet, når du har røget. Men bliver du ved med at ryge, får nikotinen den modsatte effekt. Den hæmmer i stedet serotoninen - og det kan gøre dig ængstelig, ked af det og ustabil.

- En anden forklaring kan være, at rygning giver mere betændelse i hjernen, som på sigt kan skade dele af hjernen og føre til forskellige psykiske lidelser. Men som sagt: Vi ved det ikke med sikkerhed endnu, siger han.

Noget af det, som de nye tal viser, er, at vi sjældent begynder at ryge, efter vi er fyldt 20 år. Derfor kunne det måske være en god idé at kigge på, om vi skal sætte alderen for at købe cigaretter op, vurderer Doug Speed.

- Det kunne være en god måde at forhindre folk i at begynde på. Igen kender vi ikke forklaringen på, hvorfor folk ikke begynder at ryge efter de er fyldt tyve, men måske skyldes det, at vi bliver mindre og mindre risikovillige med alderen, siger han og fortsætter:

- Derfor kan det godt være, at det kan have en effekt at ændre loven og sætte alderen op. Noget kunne tyde på det.

Tallene, som undersøgelsen bygger på, er britiske. De bygger altså ikke på danskere. Alligevel tror Doug Speed at forskellene, hvis der er nogen, er meget små.

- Danmark og Storbritannien minder meget om hinanden, og jeg vil vurdere, at de er ret sammenlignelige. Når det er sagt, er vores næste skridt faktisk at lave den samme undersøgelse med tal fra Danmark og Finland. Det er blot dyrere at få adgang til de tal, så vi lavede først et pilotstudie med de britiske for at se, om der var en sammenhæng, slutter han.