Frisk, sprødt og med en smagsnote af nødder. Sådan smager den nye superfood, madindustrien er ved at få øjnene op for. Men hvis tang skal på spisebordet, skal der ske noget i produktionen. Den skal nemlig være både bæredygtig og stor nok til, at virksomhederne kan tage fra. Den udfordring har erhvervs-ph.d. Teis Boderskov taget på sig sammen med Hjarnø Havbrug, Orbicon WSP og Aarhus Universitet.
Spæde sukkertangplanter gror side om side på en 12 kilometer line udrullet i Horsens Fjord ved Hjarnø Hage. De brune, friske alger vokser og kan blive til 30 tons tang, når de bliver høstet. Det er godt, mener erhvervs-ph.d. Teis Boderskov, for sukkertang er én af havets grøntsager og har mange anvendelsesmuligheder.
Han har dedikeret tre år til at udvikle produktionen af sukkertang i en mere bæredygtig og samtidig industriel retning.
- Produktionen skal for alvor i gang. Sukkertang er en del af fremtidens produktion, siger han.
Sammen med Hjarnø Havbrug, Orbicon WSP og Aarhus Universitet dyrker, høster og undersøger erhvervs-ph.d.en sukkertangen på linerne i Horsens Fjord, og mange følger med. Det er nemlig ikke bare tangforskning. Det er også et forsøg, der kan ændre både danskernes og husdyrenes kost.
- Dyrkning af tang i Danmark er noget, der er meget stor interesse for som en ressource til blandt andet fødevarer, hudpleje og foder til dyr. Og så kan vi samtidig forbedre havmiljøet, fortæller erhvervs-ph.d.-vejleder og seniorforsker ved Institut for Ecoscience, Annette Bruhn.
Produktionen er dog ikke nået så langt endnu, men tang i dyrefoder og produkter til mennesker har kæmpestort potentiale, fortæller Per Dolmer, der er vejleder og arbejder med udvikling af blå biomasseproduktion hos Orbicon WSP.
- Tang er helt sikkert en råvare, der vil blive brugt meget fremover. Både som snack, mad og foder. Anvendelsesmulighederne er mange og kan forbedre både dyrevelfærd og menneskers helbred, vurderer Per Dolmer.
Når økologisk sukkertang endnu ikke produceres til industriel skala, handler det blandt andet om EU's krav til produktionen. Der må nemlig ikke bruges kunstgødning i økologisk produktion.
- Vi vidste, at der var ømme punkter i produktionen, og nu undersøger vi, hvordan vi styrker dem. Vi tester blandt andet forskellige gødningstyper, der er godkendt til økologisk produktion, og har nu fundet frem til, hvad vi kan bruge, og i hvilken koncentration for at optimere en økologisk produktion, forklarer Teis Boderskov.
Ud over den økologiske produktion, giver samarbejdet omkring erhvervs-ph.d.en også rammerne til, at Teis Boderskov laver en protokol til videre produktion, og det gør en stor forskel i tangbranchen.
- Det gør helt sikkert en forskel. Jeg bidrager med udvikling i produktionen, og jeg har lagt grundstenen for at gå det skridt videre, så Hjarnø Havbrug kan få produktionen så stabil, at de kan stille en større leveringssikkerhed over for interesserede kunder, siger Teis Boderskov.
Tangsamarbejdet rykker ikke kun ved den danske sukkertangsproduktion. Det styrker både Hjarnø Havbrug, Orbicon WSP og Aarhus Universitet at samarbejde om at uddanne en erhvervs-ph.d., fortæller Annette Bruhn.
- Det giver rigtig god mening for universitetet at samarbejde med erhvervsvirksomheder, for jo mere og tættere vi samarbejder, jo mere anvendelig, ny teknologi og bæredygtige ressourcer kan vi udvikle. Universitetet har forskningen, industrien kan bruge, og industrien kan fortælle os, hvad der rører sig i branchen og hvor behovet for ny viden ligger. Det giver et godt afsæt for at skabe udvikling sammen, siger hun.
Men det kan bestemt også være udfordrende for begge parter, som arbejder med forskellige tidshorisonter, forklarer vejlederen. Også for Teis Boderskov, som er tilknyttet og bruger sin tid hos både universitetet, Hjarnø Havbrug og Orbicon WSP. Men det er også en del af ordningen, som styrker den studerende.
- Erhvervs-ph.d.-ordningen er en unik mulighed for samarbejde mellem forskning og erhverv, og de studerende gør virkelig en stor forskel. De er dedikerede til forskningen, som skal implementeres i virksomheden, og det giver dem en kæmpe fordel i deres fremtidige valg af karriere at få den indsigt i begge verdener, forklarer seniorforskeren.
De første net med sukkertang blev sat ud ved Hjarnø Hage i efteråret 2018. Første del af erhvervs-ph.d.en handlede nemlig om forsøg med at dyrke tang på store netstrukturer, men siden er fokus drejet over på lineproduktionen for at sikre levering af tang og fremme virksomhedens muligheder for salg.
Det giver nogle udfordringer i forskningen. Liner er nemlig mere følsomme over for vind og vejr og kan sno sig ind i hinanden, og samtidig kan fjordens dyreliv også påvirke høsten af sukkertang.
- Sukkertang høstes typisk sidst på foråret, når det er helt rent. Når vi lader tangen hænge og vokse henover sommeren, kommer der mosdyr og sætter sig på tangen. Det er et problem for den industrielle produktion, for virksomhederne vil ikke have tangen, hvis der er mosdyr på. Lige nu undersøger vi mulighederne for at lade tangen oversomre for at få et større udbytte og samtidig en ren biomasse året efter, forklarer Teis Boderskov.
Et højt udbytte er godt for omsætningen, men det er også godt for havmiljøet i Horsens Fjord, for jo mere sukkertang, der høstes, jo flere næringsstoffer fjernes samtidig fra den næringsrige fjord. Erhvervssamarbejdet handler nemlig ikke kun om udvikling og produktion. Det handler også om at undersøge, hvilken effekt tangdyrkning har på havmiljøet i Horsens Fjord.
Teis Boderskovs projekt ”Økotang” strækker sig fra 01-02-2018 til 01-02-2021.
